Cercle Brugge
Hjemmebane
Jan Breydelstadion
Olympialaan 74, Brugge
Kapacitet: 29062
Overflade: Græs
Cercle Brugge Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Cercle Brugge i år.
Cercle BruggeKommende Kampe
Runde 2
Cercle Brugge
Runde 3
Club Brugge
Runde 4
Cercle Brugge
Runde 5
Standard Liège
Runde 6
Cercle Brugge
Runde 7
Cercle Brugge
Runde 8
KV Mechelen
Runde 9
Cercle Brugge
Runde 10
Royal Antwerp FC
Runde 11
Cercle Brugge
Runde 12
Cercle Brugge
Runde 13
RAAL La Louvière
Runde 14
Cercle Brugge
Runde 15
Union Saint-Gilloise
Runde 16
Zulte Waregem
Runde 17
Cercle Brugge
Runde 18
Cercle Brugge
Runde 19
OH Leuven
Runde 20
Cercle Brugge
Runde 21
Westerlo
Runde 22
KRC Genk
Runde 23
Cercle Brugge
Runde 24
Charleroi
Runde 25
Cercle Brugge
Runde 26
KAA Gent
Runde 27
Cercle Brugge
Runde 28
Sint-Truiden VV
Runde 29
Cercle Brugge
Runde 30
RSC Anderlecht
Cercle BruggeFærdigspillede Kampe
Runde 1
Dender EH
Cercle Brugge Stillinger
Her kan du se Cercle Brugges Jupiler Pro League stilling. Cercle Brugge ligger lige nu på 11 plads i Jupiler Pro League stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
KV Mechelen
|
2 | 1 | 1 | 0 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 2 |
RSC Anderlecht
|
1 | 1 | 0 | 0 | 5 | 2 | 3 | 3 |
|
| 3 |
Sint-Truiden VV
|
1 | 1 | 0 | 0 | 3 | 1 | 2 | 3 |
|
| 4 |
Standard Liège
|
1 | 1 | 0 | 0 | 2 | 0 | 2 | 3 |
|
| 5 |
Club Brugge
|
2 | 1 | 0 | 1 | 3 | 3 | 0 | 3 |
|
| 6 |
OH Leuven
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 7 |
Charleroi
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 8 |
Royal Antwerp FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 9 |
Zulte Waregem
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 10 |
Union Saint-Gilloise
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 11 |
Cercle Brugge
|
1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
|
| 12 |
Dender EH
|
1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
|
| 13 |
KRC Genk
|
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 2 | -1 | 0 |
|
| 14 |
KAA Gent
|
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 3 | -2 | 0 |
|
| 15 |
RAAL La Louvière
|
1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 2 | -2 | 0 |
|
| 16 |
Westerlo
|
1 | 0 | 0 | 1 | 2 | 5 | -3 | 0 |
|
Cercle Brugge Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 24 spillere på Cercle Brugges hold i 25/26, til både Jupiler Pro League og andre turneringer som Cercle Brugge er med i:
Warleson Oliveira
Goalkeeper
Trøje #1
Maxime Delanghe
Goalkeeper
Trøje #21
Bas Langenbick
Goalkeeper
Trøje #84
V. Konaté
Defender
Trøje #0
Ibrahim Diakité
Defender
Trøje #2
Edgaras Utkus
Defender
Trøje #3
Dalangunypole Gomis
Defender
Trøje #4
Emmanuel Kakou
Defender
Trøje #5
Erick Santos
Defender
Trøje #8
Flávio Nazinho
Defender
Trøje #20
Christiaan Ravych
Defender
Trøje #66
Jonas Lietaert
Defender
Trøje #76
Lawrence Agyekum
Midfielder
Trøje #6
Abu Francis
Midfielder
Trøje #17
Pieter Gerkens
Midfielder
Trøje #18
Makaya Diaby
Midfielder
Trøje #19
Edan Diop
Midfielder
Trøje #20
Nils Wilde
Midfielder
Trøje #27
Hannes Bruggen
Midfielder
Trøje #28
Alan García
Attacker
Trøje #11
Alama Bayo
Attacker
Trøje #22
Heriberto Flores
Attacker
Trøje #23
Steve Ngoura
Attacker
Trøje #77
Abdoul Ouattara
Attacker
Trøje #99Cercle Brugge Historie og Info
Cercle Brugge Koninklijke Sportvereniging – i daglig tale blot Cercle eller Grøn-Sort – er en af Belgien ældste fodboldinstitutioner. Klubben blev stiftet i april 1899 og er siden blevet synonym med tradition, lokal forankring og en udpræget vilje til både at overleve modgang og til lejlighedsvis at brillere på de nationale scener. Klubben bærer matrikelnummer 12 og indtager dermed en særstatus som et af de historiske medlemmer af landets fodboldforbund.
Tre belgiske mesterskaber (1911, 1927 og 1930) og to pokaltriumfer (1927 samt 1985) udgør hjørnestenene i det sportslige meritteregnskab. Hertil kommer adskillige titler i divisionerne under eliten, et væld af regionale trofæer og sporadiske europæiske eventyr – senest i UEFA Conference League-sæsonen 2024-25, hvor grønsort for første gang nåede en europæisk knockout-runde. Klubben deler Jan Breydel-stadion med sin by- og ærkerival Club Brugge, og netop rivaliseringen om retten til at kalde sig »Ploeg van ’t stad« er en vigtig del af klubbens selvforståelse.
Artiklen her gennemgår alle aspekter af Cercle Brugge – fra de tidlige år i amatøridrættens flerstrengede verden, over guldalderen i 1920’erne, de lange ørkenvandringer i division 2 og 3, genopstandelserne i 1970’erne og 2000’erne, til det moderne, internationale ejerskab. Undervejs berøres infrastruktur, økonomi, administration, supporterscene, spillerprofiler, trænere, statistik og meget mere.
Identitet, farver og symboler
Farver og kælenavn
Siden de første konkurrencedage har klubben spillet i vertikale grønne og sorte striber. Netop farverne har givet anledning til kaldenavnet Groen-Zwart. Kombinationen er valgt uden nedskrevne forklaringer, men har siden virket samlende for både spillere og tilskuere.
Logo-udvikling
Cercle har gennemgået flere visuelle moderniseringer, men fælles for alle logo-udgaver er den runde form, de to farver og indskriften »Cercle Brugge KSV«. Midtpunktet udgøres af et stiliseret »C«, som ofte har været flankeret af en belgisk kongekrone for at fremhæve klubbens kongelige titel.
Stadioner og faciliteter
Fra skolemark til eget stadion (1899-1922)
- 1899-1900: græsplæne ved Skt. Frans Xavier-instituttet i Sint-Michiels.
- 1900-1911: bane ved Smedenpoort i Sint-Andries, tæt ved banegården og caféen »Le Petit Paris« som fungerede som omklædning.
- 1911-1922: plads ved Gistelsesteenweg/Torhoutsesteenweg (i dag Canada Square) med én langsidetribune.
Stade / Stadion Edgard De Smedt (1922-1975)
Tilskuertallet voksede eksplosivt efter første mesterskab, og i 1922 åbnede et rigtigt stadion blot få hundrede meter fra den gamle bane. Efter præsident Edgard De Smedts død i 1950 fik anlægget hans navn. Her installerede man bl.a. lysanlæg i 1957 og afviklede alle hjemmekampe frem til 1975.
Jan Breydel Stadion (1975-)
Mangel på midler og kommunalt pres betød, at såvel Cercle som Club i 1975 flyttede ind i det nye Olympiastadion, som blev udbygget til EM 2000 og i den forbindelse omdøbt til Jan Breydel Stadion. Kapaciteten er 29.042, og bygningen ejes af byen Brugge, mens de to klubber deler driftsomkostninger.
Organisatorisk struktur
Juridisk form og bestyrelse
Klubben drives som en ASBL (non-profit forening). Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling og består af præsident, næstformand, kasserer, sekretær samt sektions- og rådsmedlemmer. Siden 1. januar 2012 har Paul Vanhaecke været præsident.
Økonomi og budget
Ved indgangen til sæsonen 2011-12 lød sæsonbudgettet på ca. 6 mio. €. Dengang var det blandt de mindste i Pro League. Grundprincippet har været at leve inden for egne midler; derfor sælges profiler løbende for at balancere driften.
Sponsorer og udstyrsleverandør
- Hovedsponsor siden 2008: ADMB-gruppen (HR-tjenester).
- Langvarige trøje- og shorts-partnere: Standaard Boekhandel, Vaillant, Lotto, AG Insurance, Randstad, Thomas Cook.
- Udstyr: tunesiske Masita, som i 2007 lod spillere og fans vælge designet via konkurrence.
Partnerskaber og ejerskab
Siden 2009 har klubben haft talentudlånsaftale med Sporting CP. I maj 2017 overtog AS Monaco aktiemajoriteten, hvilket gav både kapitalindsprøjtning og et betydeligt antal lejespillere (ti stk. pr. 31. januar 2019). Monaco-ejerskabet blev formelt godkendt af de belgiske myndigheder og markerer klubbens nuværende internationale profil.
Historisk gennemgang
Grundlæggelse og pionértid (1899-1911)
Cercle Sportif Brugeois opstod 9. april 1899 blandt tidligere elever fra Skt. Frans Xavier-instituttet. Foreningen dyrkede fem idrætsgrene, men fodboldafdelingen meldte sig ind i forbundet 7. november 1899 og fik matrikel 12. Debutsæsonen 1899-1900 bragte straks derby mod FC Brugge, og trøjedesignet med grøn-sorte striber blev fastlagt.
Første mesterskab og førkrigstid (1911-1914)
Med Alphonse Six (40 mål i 22 kampe) og Louis Saeys i front rykkede klubben fra midterhold til titelvinder i 1911 – første flamske mester i belgisk fodbold. Tilskuertallet eksploderede; man byggede ny tribune, vandt flere venskabstrofæer og nåede pokalfinalen 1913.
Genopbygning efter 1. verdenskrig (1919-1924)
Hele 22 spillere faldt under krigen, hvorfor Saeys som spiller-træner måtte sammenstykke et nyt hold. Klubben rejste et krigsmindesmærke i 1921. Sportsligt bød perioden på stabile midterplaceringer og flytning til eget stadion i 1923.
Guldalderen (1924-1930)
Efter navneskift til Royal CS Brugeois i 1924 fulgte klubbens bedste æra: mesterskab 1927 (plus pokaltitel samme år) og endnu et mesterskab i 1930 efter dramatisk sidste runde, hvor Antwerp tabte 3-5 i Liège.
Nedtur og første nedrykning (1930-1938)
Manglende generationsskifte førte til plads 7 i 1931 og generel middelmådighed. I 1936 fulgte første nedrykning, men to år senere sikrede træner William Maxwell umiddelbar oprykning igen.
Krigsår og efterkrigskrise (1939-1946)
Under 2. verdenskrig deltog Cercle i regionale »nødturneringer«. 1943 måtte man spille en kamp uden publikum efter tribune-storm mod Anderlecht-dommeren. I 1945-46 blev klubben sidst i en udvidet række og rykkede ned.
Ørkenvandringen (1946-1961)
15 sæsoner uden for eliten inkluderede et fald til 3. division 1951. Med Guy Thys som spillende træner vandt Cercle serien i 1956 og rykkede i 1961—under franskmanden Edmond Delfour—endelig tilbage til den øverste række.
Kortvarig overlevelse og dobbelt nedtur (1961-1967)
Regler om flest sejre reddede klubben i 1962, men i 1966 rykkede Cercle ned – forværret af en korruptionssag mod vicepræsidenten, der udløste administrativ degradering til 3. division.
»Femårsplanen« og tilbage i D1 (1967-1971)
Urbain Braems og præsident Robert Braet lagde ambitiøs plan: oprykning inden 1972. Efter teknisk protest mod Aalst i 1968 rykkede klubben op i 2. division og vandt den i 1971 – et år før tid.
Stabilisering og flytning til Olympiastadion (1971-1979)
Med profiler som Fernand Goyvaerts og Morten Olsen sikrede Cercle solide midterplaceringer. 1975 flyttede man til fælles stadion med Club Brugge. Græsk træner Lakis Petropoulos’ korte, turbulente ophold endte med nedrykning i 1978.
Tilbage i toppen og første europæiske eventyr (1979-1987)
Han Grijzenhout leverede endnu en oprykning i 1979. Under Georges Leekens’ ledelse vandt Cercle pokalfinalen 1985 mod Beveren og deltog i Cup Winners’ Cup mod Dynamo Dresden (ud efter 3-2 og 1-2). Pokalfinale mod Club Brugge året efter blev tabt 0-3.
Ustabilitet og nedrykning (1987-1997)
Svingende resultater, hyppige trænerskift og højdespringere som Josip Weber (liga-topscorer 1992-94) prægede perioden. Finale-pladsen i pokalturneringen 1996 gav endnu et europæisk forsøg (Brann Bergen; 3-2 og 0-4). I 1997 faldt klubben igen ud af eliten.
Tiden i 2. division og ny ledelse (1997-2003)
Trods ambitioner om hurtig retur blev placeringerne 10-9-8-7-6. Først med Frans Schotte som præsident og Jerko Tipurić som træner kom gennembruddet: mester i 2002-03 og oprykning.
Pro League-stabilitet og nye ambitioner (2003-2012)
Harm van Veldhoven sikrede overlevelse, mens Glen De Boeck i 2007-08 førte Cercle til fjerdepladsen – bedste siden 1933. Pokalfinalen 2010 (tabt 0-3 til Gent) gav første europæiske sejr mod TPS Turku, inden Anorthosis sendte holdet ud.
Turbulens og endnu en nedrykning (2012-2015)
Manglede point i ligaen betød trænerfyringer (Peeters, Booy) og gentagne »Play-Offs 3«. I 2015 tabte Cercle endegyldigt til Lierse og forlod eliten efter 12 år.
Monaco-æra og tilbagevenden (2017-)
AS Monacos opkøb i maj 2017 forandrede scenen. Allerede 10. marts 2018 blev Cercle mester i Proximus League efter 3-2-sejr samlet over Beerschot-Wilrijk. Siden har klubben igen figureret i Jupiler Pro League og i 2024-25 opnået første europæiske knockout-deltagelse (Conference League, exit mod Jagiellonia Białystok 2-3).
Meritter og statistik
Indenlandske titler
| Konkurrence | Trofæer | År |
|---|---|---|
| Belgisk Mesterskab | 3 | 1910-11, 1926-27, 1929-30 |
| Belgisk Pokal | 2 | 1926-27, 1984-85 |
| Belgisk Supercup (runner-up) | 2 | 1985, 1996 |
| 2. division – mesterskaber | 5 | 1937-38, 1970-71, 1978-79, 2002-03, 2017-18 |
| 2. division – andenplads | 1 | 1960-61 |
| 3. division – mesterskaber | 2 | 1955-56, 1967-68 |
Europæisk deltagelse
| Sæson | Konkurrence | Runde | Modstander | Resultat |
|---|---|---|---|---|
| 1985-86 | ECWC | 1. runde | Dynamo Dresden | 3-2 / 1-2 (ude på udebanemål) |
| 1996-97 | ECWC | 1. runde | SK Brann | 3-2 / 0-4 |
| 2010-11 | Europa League | 2Q | TPS Turku | 0-1 / 2-1 (videre på udebanemål) |
| 2010-11 | Europa League | 3Q | Anorthosis | 1-0 / 1-3 |
| 2024-25 | Conference League | 1/8-finale | Jagiellonia Białystok | 2-1 / 0-2 |
Ligadeltagelser – oversigt
- 80 sæsoner i øverste division.
- 27 sæsoner i 2. division.
- 12 sæsoner i 3. division.
Pokalstatistik
To sejre og fem finalenederlag. Herudover otte kvartfinaler og fire semifinaler. Klubben har deltaget i samtlige udgaver undtagen 1934-35.
Rivalisering og supporterscene
Derbyet mod Club Brugge
De to Brugge-klubber har siden 1899 kæmpet om lokal dominans. Historisk kobles Club til det liberale, borgerlige miljø, mens Cercle opfattes som katolsk og mere folkelig. Siden 1975 har de delt stadion, men en sejr i derbyet vægtes stadig særligt højt af begge fangrupper.
Tilskuertal og fankultur
Fra 4.879 i 2003-04 til 10.094 i 2007-08 steg gennemsnittet markant. Klubmagasinet SHOT sælges på kampdage, og supporterklubben ”d’Echte” kårer årligt bedste spiller via Pop Poll d’Echte.
Venskabet med RFC Liège
Siden midten af 1980’erne har fans af Cercle og traditionsklubben RFC Liège haft et gensidigt venskab, ofte markeret med fællesbesøg og sommertræningskampe.
Pop Poll d’Echte
Afstemningen foregår i to runder pr. sæson – sidste hjemmekamp før jul og sidste hjemmekamp i foråret. Morten Olsen, Geert Broeckaert, Josip Weber og Yves Feys er eneste spillere med tre kåringer.
Klubprofiler og rekorder
Præsidenter (udvalg)
| Periode | Præsident | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1899-1905 | Leon De Meester | Medstifter, første formand |
| 1911-1927 | René de Peellaert | Strukturerede ASBL, dobbeltmester 1927 |
| 1953-1970 | Pierre Vandamme | Brugges borgmester 1956-71 |
| 1970-2002 | Paul Ducheyne | 32 år – længstsiddende |
| 2002-2011 | Frans Schotte | Førte klubben tilbage til D1 |
| 2012- | Paul Vanhaecke | Nuværende |
Udvalgte cheftrænere
- Louis Saeys (1914-28) – første spiller-træner, dobbelt i 1927.
- Florimond Vanhalme (1928-37) – mester 1930.
- Han Grijzenhout (1971-77, 1979, 1982-83, 1988-91) – fire perioder, to oprykninger.
- Georges Leekens (1984-87) – pokalsejr 1985.
- Glen De Boeck (2007-2010) – førte holdet til 4. plads og pokalfinale.
Spillerrekorder
| Flest officielle kampe | Kampe |
|---|---|
| Jules Verriest | 492 |
| Denis Viane | 385 |
| Roger Claeys | 362 |
| Flest officielle mål | Mål |
|---|---|
| Marcel Pertry | 140 |
| Josip Weber | 136 |
| Dirk Beheydt | 115 |
Andre markante navne
- Alphonse Six – 93 mål i 89 kampe (1,045 i snit).
- Kalusha Bwalya – Afrikas bedste spiller 1988.
- Dorinel Munteanu – rumænsk rekordlandsholdsspiller.
Nuværende sportslige set-up
Førsteholdstrup
Klubben offentliggør løbende spillertruppen via de officielle kanaler. Pr. 12. juli 2025 bestod truppen – ifølge de tilgængelige oversigter – af en kombination af egne talenter, faste kontraktspillere og flere lejespillere fra AS Monaco. Da den detaljerede liste ændrer sig hyppigt, henvises til klubbens hjemmeside for fuld opdatering.
Jong Cercle
Talentholdet fungerer som bro mellem akademi og førstehold og deltager i udviklingsligaer. Også her ses jævnligt spillere på korttidsophold fra Monaco-systemet.
Konklusion
Cercle Brugge har gennem mere end et århundrede vist en særlig evne til at rejse sig efter modgang. Fra den første derbykamp i 1899 til nutidens internationale ejerskab har klubben bevaret sin lokale identitet, sine grøn-sorte farver og sin rolle som vigtig kulturbærer i den vestsjællandske hansestad. Med en solid ungdomsafdeling, stabile strukturer og en voksende tilskuerskare ser Grøn-Sort frem mod nye kapitler i den lange, omskiftelige fortælling.