
Challenger Pro League
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 08/08-2025
- Sidste kamp: 18/04-2026
- Antal hold: 17
- Fører: Anderlecht II
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Challenger Pro League Stillinger
Her kan du se stillingerne for Challenger Pro League i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Challenger Pro League Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Challenger Pro League i år.
Kommende Challenger Pro League Kampe
Runde 1
















Runde 2
















Runde 3
















Runde 4
















Runde 5
















Runde 6
















Runde 7
















Runde 8
















Runde 9
















Runde 10
















Runde 11
















Runde 12
















Runde 13
















Runde 14
















Runde 15
















Runde 16
















Runde 17
















Runde 18
















Runde 19
















Runde 20
















Runde 21
















Runde 22
















Runde 23
















Runde 24
















Runde 25
















Runde 26
















Runde 27
















Runde 28
















Runde 29
















Runde 30
















Runde 31
















Runde 32
















Runde 33
















Runde 34
















Challenger Pro League Historie
Challenger Pro League er den næstøverste professionelle fodboldrække i Belgien og befinder sig umiddelbart under den øverste division, Belgian Pro League. Turneringen organiseres af Det Kongelige Belgiske Fodboldforbund og har siden sin seneste strukturreform i 2023 omfattet 16 hold, heraf flere U23-mandskaber fra klubber i landets bedste række. Ligaen fungerer som den direkte adgangsvej til belgisk topfodbold, samtidig med at den udgør et vigtigt udviklingsmiljø for unge spillere og mindre traditionsklubber, der ønsker at etablere sig i den professionelle del af pyramiden.
Rækken har gennemgået mange navne- og formatændringer, som afspejler mere end et århundredes fodboldhistorie. Fra de tidlige reserveturneringer i 1890’erne over perioder med regionale grupper, sponsornavne som EXQI League og Proximus League til den nuværende Challenger Pro League har ligaen løbende tilpasset sig skiftende sportslige, økonomiske og mediemæssige vilkår. Hver reform har haft til formål enten at professionalisere set-uppet, øge konkurrencen eller sikre en mere bæredygtig økonomi for klubberne.
I dag er Challenger Pro League kendetegnet ved et kompakt kampprogram på 30 spillerunder, klare opstignings- og nedrykningsregler og en betydelig mediedækning via nationale og internationale tv-aftaler. Ligaen er derfor både et samlingspunkt for traditionelle tilskuere og et udstillingsvindue for kommende talenter, der drømmer om at slå igennem i Belgian Pro League eller på større europæiske scener.
Historisk oversigt
Tidlige år: reserve- og uofficielle turneringer (1896-1909)
Allerede i sæsonen 1896-97 etablerede forbundet en turnering hovedsageligt for reservemandskaber fra klubber i den netop oprettede første division. Fra den efterfølgende sæson fik også selvstændige klubber uden førsteligahold adgang, hvilket gjorde turneringen mere regionalt præget. Mesterskabet blev afgjort via geografisk opdelte grupper efterfulgt af en finale, og i takt med den hastige klubvækst opstod der parallelle provins- og regionsrækker, som fungerede som adgangsvej til den daværende Division 2.
Den uofficielle anden division (1900-1905)
I 1900-01 bestod strukturen af to niveauer, Division 1 og Division 2, men andendivisionstitlen havde ikke officiel national anerkendelse. Division 2 fortsatte som blandingsturnering mellem reservehold og områdets bedste klubber, mens Division 1 blev den afsluttende slutrunde for vinderne af de regionale 2-divisionsgrupper.
Indførelsen af oprykning og nedrykning (1905-1909)
Med sæsonen 1905-06 indførte forbundet en skelsættende ændring: fast op- og nedrykning mellem Division d’Honneur (øverste niveau) og Division 1. Vinderne af Division 1 kunne avancere, forudsat at der ikke var tale om et reservehold. Selve begrebet om en fast national anden division manglede dog stadig strukturel sammenhæng frem til 1909.
Etableringen af det nationale niveau: Promotion (1909-1926)
I 1909-10 så den første officielt anerkendte nationale række under eliten dagens lys under navnet Promotion. Racing Mechelen blev historiens første registrerede vinder. For at håndtere et stigende antal klubber delte man i 1923 rækken i Promotion A og Promotion B, før en ny samlet struktur blev vedtaget nogle år senere.
Navneskift til Division 1 og nye gruppeinddelinger (1926-1952)
I 1926-27 blev rækken igen samlet i én pulje med det nye navn Division 1, samtidig med at den nuværende tredje division overtog navnet Promotion. Efter sæsonen 1931-32 delte man dog endnu engang Division 1 i to parallelle grupper, Division 1A og Division 1B, for at skabe kortere rejseafstande og flere lokale opgør.
Den permanente Division 2 (1952-1974)
Først ved starten af 1952-53 fandt belgisk fodbold sin permanente anden division under navnet Division 2, som dækkede hele landet i én samlet serie. Dette navn kom til at præge rækken i mere end to årtier.
Tranche-systemet og to-trinsoprykning (1974-2006)
Sæsonen 1974-75 førte til flere nyskabelser, herunder indførelsen af såkaldte tranches. Turneringen blev opdelt i tre delperioder: runde 1-10, 11-20 og 21-slutrunden. Vinderne af hver periode samt den næstbedste klub i den samlede stilling mødtes i en afsluttende fase, som sammen med den samlede vinder af ligaen afgjorde, hvilke to hold der rykkede op i den øverste division. I 1992-93 blev tranche-systemet udbredt til tredje- og fjerdeniveauerne.
Den opsigtsvækkende Geel-Namur-sag (2006-2007)
Efter 2006-07-sæsonen skabte licenssagen mellem K.F.C. Verbroedering Geel og Union Royale Namur betydelig uro. Geel havde vundet playoffkampen om oprykning fra tredje division, men havde kun fået sin professionelle licens i ankeinstansen. Namur indbragte sagen for en civil domstol, som annullerede licensen uden at tildele pladsen til Namur. Resultatet blev en sæsonstart i 2007-08 med 17 hold. Efter flere retslige skridt endte både Geel og Namur som midlertidige medlemmer af anden division den sæson.
Sponsornavne og kortvarige brandskifter (2008-2016)
I 2008-09 indgik ligaen aftale med medievirksomheden Alfacam, hvilket førte til navnet EXQI League. Aftalen byggede på gratis live-produktioner, men uden økonomisk kompensation til klubberne, og den ophørte allerede i oktober 2010.
I august 2012 trådte telekoncernen Belgacom til som hovedsponsor. Ligaen blev derfor omdøbt til Belgacom League, og to kampe pr. runde blev transmitteret direkte. Koncernens re-branding til Proximus fra 2014-15 betød endnu et navneskifte, Proximus League, som også fortsatte efter den gennemgribende strukturreform i 2016.
Reformen med otte hold: Division 1B (2016-2020)
En kommission i forbundet besluttede i juni 2015 at reducere antallet af professionelle klubber til 24 – 16 i Belgian Pro League og blot 8 i den nye Division 1B. Fra 2016-17 til 2019-20 bestod sæsonen af to perioder à 15 kampe. Periodevinderne mødtes i en finale over to opgør, hvor vinderen blev kåret som mester og sikrede mulig oprykning. Vandt samme klub begge perioder, bortfaldt finalen. Systemet førte til det bemærkelsesværdige scenarie i 2017, hvor Lierse blev ligamester uden at rykke op, fordi klubben ikke vandt nogen af de to perioder.
Én lang sæson og ny oprykningsmodel (2020-2022)
I 2020-21 og 2021-22 opgav man periodeopdelingen til fordel for en firedobbelt alle-mod-alle-turnering. Mesterskabet, og dermed direkte oprykning, gik til førstepladsen. Nummer to fik playoff-mulighed mod 17.-pladsen fra Belgian Pro League, mens sidstepladsen rykkede ned i den semiprofessionelle National Division 1.
Åbning for U23-hold og navnet Challenger Pro League (2022-2023)
Fra 2022-23 blev ligaen udvidet til 12 klubber, idet U23-hold fra topdivisionen for første gang fik adgang. Efter 22 grundspilsrunder deltes ligaen i en øvre og nedre halvdel. Kun vinderen af top-6 sikrede oprykning, mens bund-6 spillede for at undgå sidstepladsen og nedrykning. U23-hold kunne både rykke op i og ned fra anden division, men var fortsat udelukket fra oprykning til Belgian Pro League. Samtidig skiftede rækken navn til Challenger Pro League.
Normalt ligaformat genindføres: 16 hold (fra 2023)
Siden 2023-24-sæsonen har ligaen igen bestået af 16 klubber. De to bedste rykker direkte op, mens fire efterfølgende hold deltager i en ekstra oprykningsplayoff. Vinderen af denne mini-turnering møder nr. 2 fra nedrykningsplayoffen i Belgian Pro League om den sidste plads i den øverste række. De to lavest placerede mandskaber rykker direkte ned.
Turneringsstruktur og formater gennem tiderne
Oversigt over centrale formater
Periode | Antal hold | Nøgleelementer |
---|---|---|
1896-1900 | Reservehold + få selvstændige | Geografiske grupper, finale |
1900-1905 | Variabelt | Uofficiel status, ingen national anerkendelse |
1909-1926 | Én national pulje (senere A+B) | Navnet Promotion, første officielle mesterskaber |
1926-1952 | Én pulje (senere 1A+1B) | Hed Division 1, forløber for Division 2 |
1952-1974 | Én samlet liga | Permanent navn Division 2 |
1974-2006 | 16-18 hold | Tranche-system, to oprykkere |
2008-2010 | Stor variation | EXQI League-brand |
2012-2016 | 17 (2015-16) | Belgacom/Proximus League-brand |
2016-2020 | 8 | To perioder, playoff, Division 1B |
2020-2022 | 8 | En lang sæson, firedobbelt møde |
2022-2023 | 12 | U23-hold indlemmes, delt slutspil |
2023- | 16 | 30 kampe, top-2 direkte op, playoff om tredje mulighed |
Det aktuelle format
Den nuværende udgave består af 30 spillerunder, hvor hver klub møder alle modstandere ude og hjemme. Efter grundspillet:
- Direkte oprykning: Nr. 1 og nr. 2 går automatisk til Belgian Pro League.
- Oprykningsplayoff: De fire næste placeringer mødes i en mini-turnering; vinderen får chancen for at møde et hold fra den øverste divisions nedrykningsslutspil om en ekstra plads.
- Nedrykning: De to nederst placerede rykker ned i Belgian National Division 1.
U23-hold kan fortsat hverken rykke op i landets øverste niveau eller deltage i de afgørende kvalifikations-kampe, men de indgår fuldt ud i tabelberegningerne hvad angår nedrykning.
Navneændringer og kommercielle partnerskaber
Belgisk fodbold har tradition for at tilknytte sponsornavne til ligaer. Challenger Pro League har derfor været kendt under flere brands gennem tiden:
- Promotion (1909-1926) – første officielle betegnelse.
- Division 1 / Division 2 (1926-1974 og 1952-2016) – perioder med en mere neutral, hierarkisk betegnelse.
- EXQI League (2008-2010) – mediepartneren Alfacam.
- Belgacom League (2012-2014) – efter telefirmaets indtræden.
- Proximus League (2014-2020) – samme partner efter navneskifte.
- Division 1B (2016-2022) – del af ny hierarkisk struktur.
- Challenger Pro League (fra 2022) – nyt brand, der signalerer udfordring og udvikling.
Juridiske og organisatoriske konflikter
Den mest markante konflikt i nyere tid er Geel-Namur-sagen, hvor licens-praksis og civilretlige instanser bragte hele ligastrukturen i fare. Episoden understregede, hvor komplekst samspillet mellem sportslig retfærdighed, licenskrav og domstolenes kompetencefelt kan være. Resultatet – en forbigående udvidelse af ligaen – viste samtidig forbundets pragmatiske vilje til at sikre kampafvikling trods uforudsete hindringer.
Broadcasting og mediedækning
Tv-rettighederne har ændret sig i takt med sponsorskifterne. Under Proximus-perioden blev alle kampe sendt på selskabets platforme, mens Telenet viste en udvalgt kamp pr. spillerunde. Fra og med 2020-21 erhvervede Eleven Sports de samlede rettigheder til både 1A- og 1B-kampene, inklusive den belgiske Super Cup.
Fra sæsonen 2022-23 har streamingtjenesten DAZN desuden distribueret kampe fra Challenger Pro League, hvilket har givet ligaen yderligere international eksponering. Det øgede mediefokus har styrket klubbernes kommercielle muligheder og gjort det lettere for talenter at blive spottet af større klubber.
Nuværende hold og sæsonstruktur
Den komplette deltagerliste offentliggøres hver sommer, når licenser og eventuelle ned- eller oprykninger er endeligt bekræftet. Feltet på 16 klubber rummer en blanding af traditionsklubber med fortid i Belgian Pro League, ambitiøse provins-hold samt fire U23-mandskaber fra topdivisionen. Denne sammensætning sikrer en sportslig balance mellem udvikling af unge spillere og jagten på hurtig tilbagevenden til landets øverste niveau.
Sæsonen følger et klassisk europæisk efterårs-forårsformat med vinterpause, hvorefter de afgørende forårsrunder typisk byder på intense opgør om både oprykning og overlevelse.
Statistiske nøgletal og rekorder
Siden 1974 har ligaen hvert år kåret mindst én oprykker. Indtil reformen i 2016 var det ofte tranche-systemet, der bestemte den anden oprykker, mens perioden med otte hold gjorde direkte oprykning mere usikker. I dag er farezonen udvidet til to direkte nedrykningspladser, hvilket har øget kampintensiteten i tabellens nederste halvdel.
Flere klubber har igennem årene formået at vende tilbage til eliten kort efter nedrykning, mens andre har etableret længerevarende tilstedeværelse i denne næstbedste række. For U23-holdene gælder det om at kombinere udviklingsmål med krav om resultater, da en dårlig sæson også kan sende et talenthold ned på semiprofessionelt niveau.
Afsluttende bemærkninger
Challenger Pro League fremstår i dag som et centralt bindeled mellem belgisk top- og breddefodbold. Gennem mere end 125 års historie har turneringen skiftet navn, struktur og kommercielt fundament adskillige gange, men dens kerne – at fungere som springbræt til øverste niveau – er uforandret. De seneste års udvidelser og åbningen for U23-mandskaber signalerer, at belgisk fodbold fortsat søger at balancere sportslig konkurrence med bæredygtig talentudvikling.
Når dommerfløjten lyder ved sæsonens sidste kamp, er det ikke kun spørgsmål om medaljer og oprykning, men også en påmindelse om ligaens rolle i at forme fremtidens belgiske – og potentielt internationale – fodboldprofiler.