Medvirkende i Alletiders Jul

Kan du dufte brunkagerne og høre lyden af Pyrus’ drillende latter? Der er næppe én dansk julekalender, der har sat sig så fast i både børne- og voksenhjerter som “Pyrus: Alletiders jul” fra 1994. Med 24 hæsblæsende afsnit, en tryllebog der går amok og en desperat jagt på at redde julen i selve Rigsarkivet, blev serien hurtigt et kultfænomen på TV 2 - og et nostalgisk samlingspunkt i december måned lige siden.

I denne artikel - “Medvirkende i Alletiders Jul” - zoomer vi ind på skuespillerne, figurerne og de små finurligheder, der gør julekalenderen til noget helt særligt. Vi kigger bl.a. nærmere på:

• Hvordan Jan Linnebjergs energiske nisse Pyrus får hele Danmarkshistorien til at rutschekøre.
• Hvorfor Paul Hüttels vise Guttenborg (senere kendt som Gyldengrød) er hjørnestenen i nisse-mytologien.
• Hvilke prægtige konger og dronninger - fra Svend Tveskæg til Margrethe I - der pludselig dukker op på arkivets støvede hylder.
• Fun facts om alt fra hemmelige dobbeltroller til serien, der næsten ikke blev til virkelighed.

Sæt dig til rette med en kop varm kakao, og lad os genbesøge de rumlende papirruller, de tryllende pergamenter og ikke mindst det enorme hold af danske stjernenavne, der gav liv til danmarkshistoriens mest eventyrlige julekalender. Tryk på næste afsnit, og dyk direkte ned i overblikket over “Pyrus: Alletiders jul”.

Pyrus: Alletiders jul – overblik og baggrund

Pyrus: Alletiders jul er den første af TV 2’s populære nisse­kalendere og udspiller sig i Danmarks Rigsarkiv, hvor den småfrække lærlinge­nisse Pyrus møder den belæste arkiv­nisse Guttenborg (senere kendt som Gyldengrød) og de to menneskelige arkivarer Bertramsen og Frøken Brahe. I sin iver efter at bevise sit trylle­talent låner Pyrus en ældgammel tryllebog af Guttenborg - men besværgelsen går grueligt galt: Julen slettes fuldstændigt fra Danmarkshistorien.

Katastrofen rammer på det værst tænkelige tidspunkt, for Rigsarkivet har netop lovet dronningen en omfattende rapport om julens betydning i Danmark. For at redde både julen og deres egen ære kaster de fire hovedpersoner sig derfor ud i en historisk skattejagt gennem arkivets støvede hylder og magiske portaler. Undervejs møder de alt fra Svend Tveskæg og Margrethe I til Tycho Brahe og H.C. Andersen, mens de stykker julens traditioner sammen igen ét kapitel ad gangen. Serien kombinerer klassisk nisse-folklore med tidsrejser og let tilgængelig Danmarkshistorie, hvilket gjorde den til et øjeblikkeligt hit blandt både børn og voksne.

Med sin blanding af humor, musik, læring og nostalgi lagde Pyrus: Alletiders jul kimen til hele Pyrus-universet, som tre senere jule­kalendere og flere specials byggede videre på. Serien står stadig som et af 90’ernes mest ikoniske danske jule­tv-fænomener.

Medvirkende skuespillere i Pyrus: Alletiders jul

Rollerne i Pyrus: Alletiders jul spænder fra faste nisse- og arkivar-figurer til en lang parade af danske regenter, guder og kulturpersonligheder. Serien leger bevidst med historieformidling, og flere skuespillere optræder som to (eller flere) konger for at understrege de humoristiske tidsrejser.

Hovedroller - Gennemgående i alle 24 afsnit

• Jan Linnebjerg - Pyrus, den nysgerrige lærlingenisse, der får tryllebogen til at gå amok.
• Paul Hüttel - Guttenborg, arkivnissen med adgang til tryllebogen (senere kendt som Gyldengrød).
• Jesper Klein - Birger Bertramsen, overarkivar og historiens jordbundne anker.
• Jeanne Boel - Josefine “Frøken” Brahe, den ambitiøse arkivar.
• Karen Gardelli - Freja, Pyrus’ kvindelige nisseven og moralske kompas.

Gæsteroller & historiske figurer

Flere ansigter - Én kalender

Fordi juletiden skal genskabes på blot 24 afsnit, lader manuskriptet flere skuespillere folde sig ud i to eller tre kongeroller. Det giver både tempo og komik, når f.eks. Jens Okking skifter mellem lutheransk alvor som Christian III og brølende renæssancepragt som Christian IV. Samme greb ses hos Max Hansen, der springer 200 år frem og tilbage i dansk kongerække.

Castet rummer dermed både faste juleikoner og et stjernefelt af gæsteoptrædener, der tilsammen gør Pyrus: Alletiders jul til en af de mest ambitiøse - og mest velbesatte - danske julekalendere nogensinde.

Historie, figurer og fun facts

I Alletiders jul er julehyggen kun en overflade - nedenunder ligger en sprælsk historietime, hvor Pyrus & co. bruger magi, humor og nisse-anarki til at bladre frem og tilbage i Danmarksarkivet. Serien leger bevidst med tid og identitet, og hvert afsnit fungerer som et historisk nedslag, der skal genfinde en brik til den tabte jul.

Temaer og fortællegreb

• Tidsrejser gennem arkivskufferne - en enkelt formular i Guttenborgs tryllebog åbner direkte døre til stenalderen, vikingetiden, renæssancen eller 1800-tallets saloner.
• Historien som levende persongalleri - konger, dronninger, videnskabsfolk og guder træder bogstaveligt talt ud af protokollerne og møder nisserne ansigt til ansigt.
• Rigsarkivet som ramme - det fysiske arkiv giver både et realistisk afsæt (virkelige magasiner fyldt med kilder) og et magisk bagtæppe, hvor hylderne kan glide til side og afsløre tidsporte.
• Nisselore & kontorhumor - Pyrus’ gadedrengs-energi kolliderer med Bertramsens klassiske bureaukrati; samtidig lærer vi nissernes egne traditioner, f.eks. at ældre arkivnisser som Guttenborg bærer æresnavnet Gyldengrød.
• Det store motiv: At redde julen - fordi Rigsarkivet har lovet Hendes Majestæt en rapport om julens historie, bliver rejsen både et kapløb med tiden og en selvstændig hyldest til dansk kulturarv.

Centrale historiske møder

Udvalgte personer, som Pyrus & vennerne støder på:

1. Svend Tveskæg (John Hahn-Petersen) - introducerer vikingernes fejring af jól og hornskål.
2. Margrethe I (Helle Cecilie Jørgensen) - kalibrerer Kalmarunionen og forklarer, hvordan ét rige kan fejre én fælles jul.
3. Tycho Brahe (Nis Bank-Mikkelsen) - påstår, at stjernernes placering bestemmer julegløggens styrke.
4. Ludvig Holberg (Henning Jensen) - giver Pyrus en lynlektion i komedie, som han straks omsætter i nissestreger.
5. Emma Gad (Birthe Neumann) - opdrager Pyrus i Takt og Tone, så julemiddagen kan afvikles uden nissekatastrofer.
6. H.C. Andersen (Peter Larsen) - puster liv i papirklip og minder om, at juleeventyret er lige så vigtigt som fakta.

Multicastet - Én skuespiller, flere konger

Et gennemgående greb er, at flere skuespillere gestalter to historiske personer, ofte fra vidt forskellige epoker. Det skaber genkendelse og en mild identitetsforvirring, som matcher Pyrus’ kaotiske rejser:

Dobbeltbesætningen understreger seriens legende forhold til kilderne: én person kan bogstaveligt agere flere epoker, akkurat som et dokument kan have flere tolkninger.

Fun facts

• Navnet Guttenborg → Gyldengrød: I senere julekalendere får den gamle arkivnisse en “forfremmelse” til Gyldengrød, delvis for at ære hans guldgrube af viden.
• Pyrus’ signaturtryk: Den uopmærksomme formular, der sletter julen (“alle tiders”) blev skrevet med grøn lømmel-sprittusch - et glimt i øjet til børnenes egne tryllelege derhjemme.
• Ægte arkivkulisser: Serien fik lov at filme i Rigsarkivets magasin på Slotsholmen om natten, men de mest halsbrækkende nissestunts foregik på et studiebygget reol-labyrint i Tivoli.
• Historisk korrekt? Både ja og nej: Hver figur er baseret på kilder, som Bertramsen citerer, men Pyrus’ improvisationer (fx at give Holberg et skateboard) gør tidslinjen elastisk - præcis som juleglæden selv.

Resultatet er en serie, hvor undervisning og underholdning går hånd i hånd: børn får en overskuelig indføring i danmarkshistorien, mens voksne kan nyde det ironiske meta-spil mellem arkiv­kasser, konger og kækt nissekaos.