Olympic Charleroi
Hjemmebane
Stade de la Neuville
Rue Neuve 75a, Montignies-sur-Sambre, Charleroi
Kapacitet: 12164
Overflade: Græs
Olympic Charleroi Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Olympic Charleroi kampe i Challenger Pro League i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Olympic Charleroi kampe, samt de Olympic Charleroi kampe der allerede er spillet.
Olympic Charleroi Kommende Kampe
Runde 9
Olympic Charleroi
Runde 10
Olympic Charleroi
Runde 11
Club Brugge II
Runde 12
Olympic Charleroi
Runde 13
Francs Borains
Runde 14
Olympic Charleroi
Runde 15
KRC Genk II
Runde 16
Olympic Charleroi
Runde 17
RWDM
Runde 18
Olympic Charleroi
Runde 19
KAS Eupen
Runde 20
Beerschot
Runde 21
Olympic Charleroi
Runde 22
Patro Eisden
Runde 23
Olympic Charleroi
Runde 24
Lokeren-Temse
Runde 25
Gent II
Runde 27
Waasland-Beveren
Runde 28
Olympic Charleroi
Runde 29
Olympic Charleroi
Runde 30
KV Kortrijk
Runde 31
Olympic Charleroi
Runde 32
RFC Liège
Runde 33
Olympic Charleroi
Runde 34
Anderlecht II
Olympic Charleroi Færdigspillede Kampe
Runde 8
Lierse Kempenzonen
Runde 7
Olympic Charleroi
Runde 5
Olympic Charleroi
Runde 4
RFC Seraing
Runde 3
Olympic Charleroi
Runde 2
Lommel SK
Runde 1
Olympic Charleroi
Olympic Charleroi Stillinger
Her kan du se Olympic Charlerois aktuelle stillinger i Challenger Pro League for sæsonen 25/26.
Olympic Charleroi ligger lige nu på 17.-pladsen med 1 point efter 7 kampe.
Olympic Charleroi har vundet 0 kampe, spillet 1 kampe uafgjort, og tabt 6 kampe. I stillingen har Olympic Charleroi en målforskel på -18 (scoret 2, indkasseret 20)
Du kan se tabellen med Olympic Charleroi stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Waasland-Beveren
|
8 | 8 | 0 | 0 | 18 | 2 | 16 | 24 |
|
| 2 |
KV Kortrijk
|
8 | 7 | 1 | 0 | 16 | 4 | 12 | 22 |
|
| 3 |
Beerschot
|
8 | 6 | 2 | 0 | 14 | 4 | 10 | 20 |
|
| 4 |
Lommel SK
|
8 | 4 | 2 | 2 | 14 | 7 | 7 | 14 |
|
| 5 |
Patro Eisden
|
7 | 4 | 1 | 2 | 10 | 7 | 3 | 13 |
|
| 6 |
RFC Liège
|
8 | 4 | 1 | 3 | 8 | 7 | 1 | 13 |
|
| 7 |
KAS Eupen
|
8 | 3 | 3 | 2 | 12 | 8 | 4 | 12 |
|
| 8 |
RWDM
|
7 | 3 | 1 | 3 | 14 | 10 | 4 | 10 |
|
| 9 |
Gent II
|
7 | 2 | 2 | 3 | 7 | 8 | -1 | 8 |
|
| 10 |
Anderlecht II
|
7 | 2 | 2 | 3 | 7 | 9 | -2 | 8 |
|
| 11 |
Lierse Kempenzonen
|
8 | 2 | 2 | 4 | 5 | 8 | -3 | 8 |
|
| 12 |
KRC Genk II
|
7 | 2 | 1 | 4 | 6 | 12 | -6 | 7 |
|
| 13 |
Francs Borains
|
7 | 1 | 3 | 3 | 4 | 10 | -6 | 5 |
|
| 14 |
RFC Seraing
|
8 | 1 | 2 | 5 | 5 | 14 | -9 | 5 |
|
| 15 |
Lokeren-Temse
|
8 | 1 | 1 | 6 | 8 | 14 | -6 | 4 |
|
| 16 |
Club Brugge II
|
7 | 0 | 3 | 4 | 6 | 12 | -6 | 3 |
|
| 17 |
Olympic Charleroi
|
7 | 0 | 1 | 6 | 2 | 20 | -18 | 1 |
|
Olympic Charleroi Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 44 spillere på Olympic Charlerois hold i 25/26, til både Challenger Pro League og andre turneringer som Olympic Charleroi er med i:
D. Vitasek
Målmand
Trøje #1
Adrien Saussez
Målmand
Trøje #26
Matthias Hecke
Målmand
Trøje #40
Fikret Karaman
Forsvarer
Trøje #0
Ayoub Kouri
Forsvarer
Trøje #0
Toufik Zeghdane
Forsvarer
Trøje #0
Bryan Verboom
Forsvarer
Trøje #0
Ismaël Kanda
Forsvarer
Trøje #0
Karl Kegne
Forsvarer
Trøje #3
Hasan Jahić
Forsvarer
Trøje #4
Antonio Thea
Forsvarer
Trøje #5
Kevin Kis
Forsvarer
Trøje #6
J. Mugabo
Forsvarer
Trøje #22
Jonás Chimeno
Forsvarer
Trøje #22
Elias Spago
Forsvarer
Trøje #28
Kenny Beyissa
Forsvarer
Trøje #49
Victor Corneillie
Forsvarer
Trøje #55
Luca Ferrara
Forsvarer
Trøje #77
Geoffrey Ghesquière
Midtbanespiller
Trøje #0
Sofiane Ziani
Midtbanespiller
Trøje #0
Elisha Temou
Midtbanespiller
Trøje #0
Cauã Cauã
Midtbanespiller
Trøje #0
Mehdi Terki
Midtbanespiller
Trøje #6
Robert Ion
Midtbanespiller
Trøje #10
Luca Florică
Midtbanespiller
Trøje #11
Mohamed Medfai
Midtbanespiller
Trøje #13
Mathieu Cachbach
Midtbanespiller
Trøje #17
Rayan Berberi
Midtbanespiller
Trøje #18
Thierno Diallo
Midtbanespiller
Trøje #38
Soudeysse Kari
Midtbanespiller
Trøje #88
Souleymane Kamara
Angriber
Trøje #0
Abdoulkhadre Gassama
Angriber
Trøje #0
Noah Lobe
Angriber
Trøje #0
Oliver Šarkić
Angriber
Trøje #2
Mohamed Cissé
Angriber
Trøje #7
Jesse Mputu
Angriber
Trøje #8
Toshio Lake
Angriber
Trøje #8
Raphaël Eyongo
Angriber
Trøje #9
Jérémie Luvovadio-Lelo
Angriber
Trøje #9
Roman Ferber
Angriber
Trøje #30
Niklo Dailly
Angriber
Trøje #81
S. kere
n/a
Trøje #3
V. Kopić
n/a
Trøje #21
L. Capodivento
n/a
Trøje #27Olympic Charleroi Historie og Info
Royal Olympic Club de Charleroi – of supporterne ganske enkelt kaldet Olympic Charleroi eller blot OCC – er en af de mest traditionsrige fodboldinstitutioner i Vallonien. Klubben bærer matricule 246, har hjemmebane på Stade de la Neuville i Montignies-sur-Sambre og er kendt over hele Belgien for sit karakteristiske sorte-hvide klubmærke prydet af en hundehoved-silhuet. Gennem mere end et århundrede har “Les Dogues” været synonym med dramatiske opstigninger, smertelige nedture, navneforandringer, økonomiske stormvejr og periodiske genfødsler – alt sammen indkapslet i mottoet “Dogue un jour, Dogue toujours”.
Olympic Charleroi har oplevet næsten alle tænkelige yderpunkter en fodboldklub kan gennemløbe: fra en sensationel andenplads i den belgiske topdivision i 1947 til en konkurskendelse i 2011; fra kongelig anerkendelse i 1937 til en tvungen nedrykning til provinsfodbold i 2014; fra triumfer i Division 2 i 1937 og 1974 til et nyt kapitel i Challenger Pro League fra og med sæsonen 2025-2026. Historien er et kalejdoskop af lokale ildsjæle, visionære – og undertiden kontroversielle – præsidenter, fusioner med naboklubber, samt utallige kampe om at hævde sig over rivalen R. Sporting Charleroi.
Med rødder i bydelen Lodelinsart, en kernesupporterbasis i Charlerois industri- og arbejdermiljø og et stærkt netværk af frivillige har klubben gang på gang rejst sig, når den syntes længst nede. I det følgende præsenteres en systematisk og dybdegående gennemgang af Olympic Charlerois udvikling, kultur og sportslige meritter – fra den spæde opstart i 1911 til den seneste opstigning til det næsthøjeste niveau i belgisk fodbold.
Historisk overblik
Tidslinje over de vigtigste milepæle
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1911 | 20. september: stiftelse som Caroloregian Lodelinsart Club Olympique. |
| 1912 | Navneændring til Olympic Club de Charleroi. |
| 1926 | Første oprykning til nationalt fodbold (Promotion, datidens 3. niveau). |
| 1936 | Mesterskab og oprykning til 2. division. |
| 1937 | Oprykning til øverste række og modtagelse af betegnelsen Royal. |
| 1947 | Historisk 2. plads i den belgiske Division d’Honneur. |
| 1955 | Nedrykning fra eliten efter pointstraf. |
| 1972 | Navneskift til Royal Olympic Club de Montignies-sur-Sambre. |
| 1974 | Andet mesterskab i 2. division. |
| 1981 | Første nedrykning til 3. division efter 45 år i de to højeste rækker. |
| 2000 | Fusion med RA Marchienne – nyt navn: ROCCM. |
| 2011 | Konkurs og midlertidigt forbud mod sportslige aktiviteter. |
| 2012 | Matricule 246 reddet af lokale entreprenører og supportere. |
| 2019 | Fusion med Châtelet-Farciennes SC; navnet Olympic Charleroi Châtelet Farciennes. |
| 2020 | Tilbagevenden til det historiske navn Royal Olympic Club de Charleroi. |
| 2025 | Mesterskab i Belgian Division 1 ACFF og oprykning til Challenger Pro League. |
Grundlæggelsen og de tidlige år (1911–1936)
Initiativtageren Jules Ponsaert
Bag klubbens fødsel stod den blot 17-årige Jules Ponsaert, som på Café de la Plaine i Lodelinsart samlede en kreds af fodboldentusiaster. Den formelle tilknytning til datidens UBSSA blev registreret i juni 1913, og i februar 1914 blev man optaget som “membre adhérent”. Krigsudbruddet satte dog straks en midlertidig stopper for organiseret turneringsdeltagelse.
Første baner og de skiftende klubfarver
- 1911–1911: Plaine des Manœuvres (nutidens retsbygning).
- 1912–1914: Plaine de l’Exposition nær Charleroi-Nord.
- 1919–1923: “La Nervienne”, rue des Francs i Marcinelle-Villette.
- Fra 1923: Stade de la Neuville, som stadig er hjemsted.
Klubben spillede i mauve-hvide dragter ved stiftelsen, men skiftede allerede året efter til sorte og hvide striber – farver der siden blev dens ikoniske varemærke, med en rød-hvid parentes fra 1972 til 1982.
Vejen op gennem de regionale ligaer
I mellemkrigsårene deltog Olympic skiftevis under UBSSA og den kortlivede Fédération Wallonne des Sports Athlétiques. En vedholdende indsats kulminerede i maj 1926, hvor holdet for første gang rykkede op på nationalt plan (Promotion). Seks måneder senere tildeltes det faste matricule 246 – et kendetegn der den dag i dag giver klubben officiel identitet inden for belgisk fodbold.
Gennembruddet på nationalt topniveau (1936–1955)
Oprykningerne 1936 og 1937
Efter ti sæsoner i Promotion blev 1936 året, hvor “Les Dogues” sejrede i deres gruppe og rykkede til Division 1 (dengang næstbedste række). Imidlertid blev opholdet her kort: allerede i 1937 vandt man den respektive 2. divisionsserie og avancerede til Division d’Honneur.
Kongelig anerkendelse og præsident Gianolla
12. juni 1937 blev Olympic hædret som Société Royale, hvilket afspejlede klubbens vækst og sociale rolle. Under styringen af lægen Gaston Gianolla etablerede holdet sig som pioner i Charleroi-regionen og satte Sporting Charleroi i skyggen i perioden frem til midten af 1950’erne.
Vice-mesterskabet i 1947
Sæsonen 1946-47 blev den klare sportslige zenit: Olympic sluttede blot to point efter RSC Anderlecht, der dengang vandt sit første af mange nationale mesterskaber. Resultatet forblev klubrekord og cementerede dens ry som et af datidens stærkeste vallonske hold.
Nedgangen og relegationen 1955
På trods af solide midterplaceringer førte administrative problemer – herunder ulovlig brug af spilleren Jacques Leghait – til otte taberdømte kampe og en straf på fem minuspoint. Konsekvensen var nedrykning og begyndelsen på en mere omskiftelig æra.
Skiftende tider: mellem 2. og 3. division (1956–1981)
Direkte comeback og ny nedrykning
Holdet svarede igen ved at blive nummer to i 2. division 1956 og genvandt dermed pladsen i den bedste række. Stabilitet udeblev dog, og i 1963 rykkede man atter ned.
Navneskiftet til Montignies-sur-Sambre
I 1972 flyttede præsident Jacques Lamotte fokus mod bydelen Montignies-sur-Sambre, hvilket betød røde og hvide trøjer samt navnet Royal Olympic Club de Montignies-sur-Sambre – en beslutning, der senere blev anset som både identitetsmæssigt omstridt og økonomisk risikabel.
Sidste korte ophold i eliten 1974-75
Under Lamotte fejrede klubben et nyt 2. divisionsmesterskab i 1974, men kunne ikke konsolidere sig og vendte allerede året efter tilbage til næstbedste række. Efter langvarig økonomisk turbulens endte Olympic i 1981 for første gang siden 1926 uden for de to øverste niveauer.
Tredje division, finansielle problemer og første fusion (1981–2000)
Fald til fjerde niveau og genrejsning
Nedrykningen i 1984 til Promotion markerede et bundpunkt. En ny ledelse anført af Jean-Claude Olio samt træner Guy Fromont sørgede dog for et mesterskab og tilbagevenden til 3. division i 1986.
Titel i 1996 og kortvarig 2. divisions-comeback
Et engageret trænerteam med Mario Notaro i spidsen førte i 1996 til endnu en 3. divisionssejr. Men økonomien kunne ikke bære den pludselige oprykning, og nedrykningen kom efter blot én sæson.
Fusionen med RA Marchienne
Trængslerne kulminerede 1. juli 2000, hvor man fusionerede med naboen Royale Association Marchiennoise des Sports (matricule 278). Det samlede projekt fik navnet ROCCM, men det lykkedes i praksis aldrig at skabe sportslig eller økonomisk varig gevinst.
Fra ny opstigning til konkurs (2001–2012)
Oprykningen 2007 og betinget succes
Med investorer fra Elfenbenskysten omkring Abdul Aziz Alibhai og træner Dany Ost blev 2007 endnu et jubelår: 3. divisionsmesterskab og deltagelse i den professionelle 2. division for første gang siden 1997. Licensen blev dog kun opretholdt gennem betydelige anstrengelser, og resultaterne faldt hurtigt.
Gældsspiral og sammenbrud
I 2009 var klubben tvunget til nedryknings-playoff og røg ud af 2. division. To år senere viste regnskaberne en milliongæld i euro, lønninger udeblev, og den 29. september 2011 pålagde forbundet klubben aktivitetsforbud. Den 10. oktober blev konkursen erklæret.
Redningsaktionen “Dogue 246”
Frivillige supportere, samlet i ASBL Dogue246, igangsatte straks kulturelle og fundraising-initiativer. Et lokalt forankret konsortium med bl.a. Adem Şahin fik i juni 2012 overbevist kreditorkredsen, og forbundet ophævede suspenderingen netop inden matriculets definitive frist. Klubben overlevede, men måtte genstarte på regionalt niveau.
Rebranding, ny struktur og anden fusion (2013–2020)
Tilbage til det historiske navn
19. april 2016 blev det offentliggjort, at “Marchienne” forsvandt fra klubnavnet; man vendte tilbage til Olympic Club de Charleroi, straks populært hos fanbasen. Efter den formelle kongehusgodkendelse blev Royal-prædikaten igen tilføjet.
Administrativ nedrykning og hovedbrud
I 2014 dømtes klubben til 1. provinciale pga. “cession de patrimoine”. Holdet reagerede med to oprykninger i træk (2015 og 2016), men forbundets ligaomlægning samme år forpurrede ambitionen om at nå 3. niveau.
Sammensmeltningen med Châtelet-Farciennes
Sæsonen 2018-19 endte sportsligt med nedrykning; samtidig eskalerede rygter om betydelig gæld. Løsningen blev en fusion med Châtelet Farciennes SC, officielt godkendt i maj 2019. Matricule 246 blev bevaret, ligesom hjemmebanen på La Neuville, men navnet ændredes til Olympic Charleroi Châtelet Farciennes. Allerede i 2020 valgte ledelsen – med støtte fra fans – at vende tilbage til det enkle, historiske navn Royal Olympic Club de Charleroi.
Nutid og ny sportslig fremgang (2020–2025)
Covid-19 og stillestående turneringer
Pandemien afbrød 2019-20-sæsonen før tid, og 2020-21 blev helt annulleret. Klubbens pokalløb til ottendedelsfinalen, hvor man undervejs slog både Lierse Kempenzonen og Zulte-Waregem, demonstrerede dog truppens potentiale.
Skift på trænerposten
Efter et kort gensyn med Alexandre Czerniatynski i 2019 overtog Thierry Pister, som dog trak sig af helbredshensyn. I april 2020 blev Xavier Robert præsenteret; han ledte holdet frem til januar 2024, hvorefter Abder Ramdane tog over.
Mesterskabet 2024-25 og oprykningen til Challenger Pro League
Den 4. maj 2025 kulminerede flere års genopbygning: en 4-2-sejr ude over Royal Stockay sikrede førstepladsen i Belgian Division 1 ACFFs mesterskabsrunde. Dermed vender Olympic Charleroi tilbage til Belgisk fodbolds næstøverste rangeringslag fra sæsonen 2025-26 – første gang siden 2009.
Stade de la Neuville
Historik og betydning
Arenaen i Montignies-sur-Sambre har været klubhjem siden 1923. Det ældre, klassiske stadion har gennemgået adskillige renoveringer, men har bevaret sin intimt atmosfæriske karakter, som især værdsættes af lokale fans.
Midlertidige huslejeløsninger
I 2007-08-sæsonen, hvor klubben igen rykkede op i 2. division, flyttede man midlertidigt hjemmekampene til Sporting Charlerois Stade du Pays de Charleroi af sikkerhedsmæssige årsager, men vendte året efter hjem.
Klubidentitet
Farver og emblem
| Periode | Primære farver |
|---|---|
| 1911-1912 | Mauve og hvid |
| 1912-1922 | Sort og hvid (striber) |
| 1922-1972 | Sort trøje med hvide manchetter, hvidt shorts, sorte strømper |
| 1972-1982 | Rød og hvid |
| 1982-nu | Sort og hvid |
Logoet prydes af et mastiff-hoved, der understreger kaldenavnet Les Dogues. Devicen blandt fans lyder kort og godt: Dogue un jour, Dogue toujours.
Rivalisering med Sporting Charleroi
Byrivalen Sporting – “Les Zèbres” – har siden 1930’erne været naturlig modpol. Olympic var den første af de to til at markere sig i topdivisionen, mens Sporting dominerede fra midtfirserne og frem. Lokalopgørene er dog fortsat blandt de mest følelsesladede i regionen.
Sportslige meritter
Titler og placeringer
- Belgisk 2. division (D2): Mester 1937, 1974.
- Belgisk 3. division (D3): Mester 1936, 1996, 2007, 2025.
- Promotion / D4: Mester 1986, 2016.
- Belgian Division 1 ACFF: Mester 2024-25.
- Bedste placering i topdivisionen: 2. plads 1946-47.
Samlet divisionsstatus (opgjort til 2024-25)
| Niveau | Sæsoner |
|---|---|
| Topdivision | 17 |
| 2. division | ca. 28 |
| 3. division | >40 |
| 4. division / Provinsielt | Resten |
Trænere gennem tiderne
Listen nedenfor omfatter alle dokumenterede cheftrænere fra 1926 til i dag. Flere – eksempelvis Henri Grunbaum og Dany Ost – har haft flere perioder i spidsen.
| Periode | Træner |
|---|---|
| 1926-1927 | Paul Grumeau |
| 1927-1929 | Edgard “Poupoule” Poelmans |
| … | … (se note) |
| 2019 | Alexandre Czerniatynski (2. periode) |
| 2019-2020 | Thierry Pister (2. periode) |
| 2020-2024 | Xavier Robert |
| 2024- | Abder Ramdane |
Note: Den fuldstændige oversigt rummer mere end 60 navne; se klubbens officielle historik for detaljer.
Organisationsstruktur og økonomi
Ejerskab og ledelse
Efter den dramatiske konkurs i 2011 blev en ny bestyrelse med Adem Şahin som central figur etableret. Han fortsatte i ledende roller indtil fusionen i 2019, hvor Patrick Remy overtog præsidentposten – et embede han stadig beklæder trods personlige tragedier.
Finansielle udfordringer og strategier
Klubbens historie er præget af gentagne kapitalindsprøjtninger, lønrestancer og reorganiseringer. En gennemgående strategi har været at indgå fusioner for at konsolidere ressourcer, men samtidigt fastholde matricule 246 og derved klubbens identitet og licenshistorik.
Supporterkultur
ASBL Dogue246 og frivillige
Efter redningsaktionen i 2012 har Dogue246 fungeret som bindeled mellem ledelse, lokalsamfund og fangrupper. Foreningen organiserede blandt andet jubilæumsarrangementer, teateraftener og velgørenhedsaktiviteter.
Stadionstemning og traditioner
Kampe på La Neuville er kendetegnet ved tæt publikumskontakt til banen, sort-hvide flag og det tilbagevendende råb “Allez les Dogues!”.
Ungdoms- og talentudvikling
På trods af sparsomme midler har Olympic Charleroi konstant prioriteret egne ungdomsrækker. Under krisen i 2011 blev ungdomsholdene eksempelvis fritaget for aktivitetssuspension, hvilket sikrede kontinuitet i talentarbejdet.
Nuværende trup
Truppen til Challenger Pro League-sæsonen 2025-26 offentliggøres først tættere på sæsonstart. Klubben har pr. 5. februar 2025 registreret en række spillere, men de fulde detaljer er på tidspunktet for denne oversigts færdiggørelse ikke publiceret officielt.
Fremtidsudsigter
Med oprykningen i 2025 står klubben foran nye udfordringer: licenskrav på højere niveau, modernisering af stadionfaciliteterne og fornyet konkurrence mod tidligere rivaler fra de professionelle rækker. Ledelsen har udtrykt ambition om at stabilisere sig i Challenger Pro League, fortsætte fokus på lokale talenter og gradvist forbedre den økonomiske basis gennem øget sponsor- og match-day-indtægt.
Afsluttende perspektiv
Olympic Charlerois rejse fra en lille café i Lodelinsart til en ny epoke i belgisk professionel fodbold er et vidnesbyrd om vedholdenhed og lokal passion. Trods gentagne finansielle stormsituationer, kontroversielle navneskift og hårde sportslige tilbageslag har “Les Dogues” overlevet – båret af en ukuelig fanbase og en stærk følelse af historisk stolthed. Med matricule 246 som identitetsanker tager klubben nu hul på næste kapitel, hvor fortidens læring og nutidens optimisme forhåbentlig kan omsættes til en stabil og bæredygtig fremtid på det professionelle fodboldkort.
