RFC Liège
Hjemmebane
Stade de Rocourt
Rue de la Tonne 80, Rocourt, Ans, Liège
Kapacitet: 8000
Overflade:
RFC Liège Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle RFC Liège kampe i Challenger Pro League i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende RFC Liège kampe, samt de RFC Liège kampe der allerede er spillet.
RFC Liège Kommende Kampe
Runde 9
RFC Liège
Runde 10
Lierse Kempenzonen
Runde 11
RFC Liège
Runde 12
Olympic Charleroi
Runde 13
RFC Liège
Runde 14
Francs Borains
Runde 15
Beerschot
Runde 16
RFC Liège
Runde 18
RFC Liège
Runde 19
RWDM
Runde 20
RFC Liège
Runde 21
RFC Seraing
Runde 22
RFC Liège
Runde 23
Anderlecht II
Runde 24
RFC Liège
Runde 25
KRC Genk II
Runde 26
RFC Liège
Runde 27
KV Kortrijk
Runde 29
Patro Eisden
Runde 30
RFC Liège
Runde 31
Waasland-Beveren
Runde 32
RFC Liège
Runde 33
Gent II
Runde 34
RFC Liège
RFC Liège Færdigspillede Kampe
Runde 8
Lommel SK
Runde 7
RFC Liège
Runde 6
RFC Liège
Runde 5
Club Brugge II
Runde 4
RFC Liège
Runde 3
Lokeren-Temse
Runde 2
RFC Liège
Runde 1
KAS Eupen
RFC Liège Stillinger
Her kan du se RFC Lièges aktuelle stillinger i Challenger Pro League for sæsonen 25/26.
RFC Liège ligger lige nu på 6.-pladsen med 13 point efter 8 kampe.
RFC Liège har vundet 4 kampe, spillet 1 kampe uafgjort, og tabt 3 kampe. I stillingen har RFC Liège en målforskel på 1 (scoret 8, indkasseret 7)
Du kan se tabellen med RFC Liège stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Waasland-Beveren
|
8 | 8 | 0 | 0 | 18 | 2 | 16 | 24 |
|
| 2 |
KV Kortrijk
|
8 | 7 | 1 | 0 | 16 | 4 | 12 | 22 |
|
| 3 |
Beerschot
|
8 | 6 | 2 | 0 | 14 | 4 | 10 | 20 |
|
| 4 |
Lommel SK
|
8 | 4 | 2 | 2 | 14 | 7 | 7 | 14 |
|
| 5 |
Patro Eisden
|
7 | 4 | 1 | 2 | 10 | 7 | 3 | 13 |
|
| 6 |
RFC Liège
|
8 | 4 | 1 | 3 | 8 | 7 | 1 | 13 |
|
| 7 |
KAS Eupen
|
8 | 3 | 3 | 2 | 12 | 8 | 4 | 12 |
|
| 8 |
RWDM
|
7 | 3 | 1 | 3 | 14 | 10 | 4 | 10 |
|
| 9 |
Gent II
|
7 | 2 | 2 | 3 | 7 | 8 | -1 | 8 |
|
| 10 |
Anderlecht II
|
7 | 2 | 2 | 3 | 7 | 9 | -2 | 8 |
|
| 11 |
Lierse Kempenzonen
|
8 | 2 | 2 | 4 | 5 | 8 | -3 | 8 |
|
| 12 |
KRC Genk II
|
7 | 2 | 1 | 4 | 6 | 12 | -6 | 7 |
|
| 13 |
Francs Borains
|
7 | 1 | 3 | 3 | 4 | 10 | -6 | 5 |
|
| 14 |
RFC Seraing
|
8 | 1 | 2 | 5 | 5 | 14 | -9 | 5 |
|
| 15 |
Lokeren-Temse
|
8 | 1 | 1 | 6 | 8 | 14 | -6 | 4 |
|
| 16 |
Club Brugge II
|
7 | 0 | 3 | 4 | 6 | 12 | -6 | 3 |
|
| 17 |
Olympic Charleroi
|
7 | 0 | 1 | 6 | 2 | 20 | -18 | 1 |
|
RFC Liège Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 33 spillere på RFC Lièges hold i 25/26, til både Challenger Pro League og andre turneringer som RFC Liège er med i:
Kevin Debaty
Målmand
Trøje #1
Alexis Jr.
Målmand
Trøje #1
Jordi Belin
Målmand
Trøje #12
Joshua Mpenza
Målmand
Trøje #22
Martin Wasinski
Forsvarer
Trøje #2
Jérémie Lima
Forsvarer
Trøje #2
Jordan Bustin
Forsvarer
Trøje #4
Pierre-Yves Ngawa
Forsvarer
Trøje #5
Lucca Lucker
Forsvarer
Trøje #14
Eric N'jo
Forsvarer
Trøje #16
Benjamin Lambot
Forsvarer
Trøje #19
Stefano Marzo
Forsvarer
Trøje #24
Jonathan D'Ostilio
Forsvarer
Trøje #25
Liam Moreau
Forsvarer
Trøje #27
Kevin Shkurti
Midtbanespiller
Trøje #6
Benoît Bruggeman
Midtbanespiller
Trøje #7
Darío Sarmiento
Midtbanespiller
Trøje #8
Théo Pierrot
Midtbanespiller
Trøje #8
Mohamed Mouhli
Midtbanespiller
Trøje #10
Damien Mouchamps
Midtbanespiller
Trøje #13
Ryan Merlen
Midtbanespiller
Trøje #14
Abian Arslan
Midtbanespiller
Trøje #15
Flavio Silva
Midtbanespiller
Trøje #17
Simon Paulet
Midtbanespiller
Trøje #18
Fadel Gobitaka
Midtbanespiller
Trøje #20
Stephen Reynaerts
Midtbanespiller
Trøje #23
Yannick Loemba
Midtbanespiller
Trøje #23
Alexis Sart
Midtbanespiller
Trøje #24
Maxime Cavelier
Midtbanespiller
Trøje #26
Reno Wilmots
Midtbanespiller
Trøje #28
Oumar Diouf
Angriber
Trøje #9
Kylian Hazard
Angriber
Trøje #10
F. Soelle
Angriber
Trøje #19RFC Liège Historie og Info
Royal Football Club de Liège – oftest blot kaldet RFC Liège eller i folkemunde “Les Sang & Marine” – er en af de absolut ældste og mest traditionsrige fodboldinstitutioner i Belgien. Klubben, der bærer matrikelnummer 4, blev stiftet så tidligt som 14. februar 1892 og har siden medvirket i samtlige nationale belgiske turneringer. Blandt de mange milepæle tæller det første officielle belgiske mesterskab i 1896, i alt fem nationale titler, den historiske Bosman-dom samt det karakteristiske hjemsted i bydelen Rocourt, hvor klubben efter en 20 år lang “hjemløs” periode vendte tilbage i 2015.
Igennem mere end 130 års drift har RFC Liège oplevet spektakulære opture – herunder mesterskaber, europæiske semifinale- og kvartfinaleoptrædener samt sejren i pokalfinalen 1990 – men også dybe kriser præget af økonomiske kvaler, tvungne navneskift, nedrykninger og stadigt skiftende hjemmebaner. Klubben er samtidigt kendt for en markant identitet, baseret på lokal forankring, ung talentudvikling og en ukuelig supporterskare, der har fulgt holdet fra de tidligste år i Parc de la Boverie til de moderne, midlertidige tribuner ved Rue de la Tonne.
Nærværende artikel udfolder grundigt alle væsentlige aspekter af RFC Liège: historiske epoker, sportslige resultater, organisatorisk udvikling, stadion-odysseen, prominent spillermateriale, ledelsesprofiler, kultur, rekorder og fremtidsperspektiver. Ambitionen er at skabe et samlet opslagsværk, der dækker hele klubbens livsforløb på et solidt faktuelt grundlag.
Historisk overblik
Genesis og grundlæggelse (1892-1895)
Fodbolden kom til Liège i slutningen af det 19. århundrede via engelske ingeniører og arbejdere, der var beskæftiget i den voksende industrielle region. Cyclister fra Liège Cyclist’s Union brugte vinterpausen i Parc de la Boverie til at holde formen ved lige med det nye boldspil, og den 14. februar 1892 formaliserede de deres aktivitet ved at stifte Liège Football Club.
Allerede samme dag stod arrangørerne også bag den første udgave af cykelløbet Liège-Bastogne-Liège – “La Doyenne”. Få måneder senere spillede klubben sin første officielle kamp i Bruxelles og tabte 0-4, men tog kort efter revanche i Sclessins slotshave, nu iklædt de karakteristiske rød-blå trøjer inspireret af Dulwich Hamlet FC fra det sydlige London.
Det første storhedskapitel: tre mesterskaber (1895-1900)
I 1895 var klubben blandt de ti grundlæggere af det belgiske fodboldforbund (UBSSA, senere URBSFA). Under navnet Football Club Liégeois skrev man sig ind i historiebøgerne ved at vinde det allerførste nationale mesterskab 1895-96. Dominansen fortsatte med titler i 1897-98 og 1898-99, hvilket gjorde klubben til den første triple-mester og permanent ejer af “Coupe de Championnat”.
Mellemkrigstidens turbulens (1900-1945)
I 1910 blev Liège den første tidligere mester, som rykkede ud af den øverste række. Klubben pendlede herefter mellem divisionerne og vendte først permanent tilbage til eliten efter Anden Verdenskrig, hjulpet på vej af to underkrigstidige titler i henholdsvis Promotion (3. niveau) og Division 1 (2. niveau).
Guldalderen i 1950’erne
Sæsonerne 1951-52 og 1952-53 markerer klubbens hidtil sidste to nationale mesterskaber. Generationen med profiler som Pol Anoul, Louis Carré og Paul Deschamps sikrede triumferne præcis i overgangen fra den gamle Division d’Honneur til den nye betegnelse Division 1.
1960’erne: vice-mesterskab og europæisk gennembrud
Liège snuppede andenpladsen i ligaen i 1958-59 samt 1960-61, hvor Victor Wégria samtidig blev ligaens topscorer med 23 mål. På internationalt plan nåede klubben semifinalen i Messesbyernes Cup 1963-64; først efter et tredje, afgørende opgør måtte man bøje sig for Zaragoza, turneringens senere vinder.
1970’erne: Jules Georges-æraen
Entreprenøren Jules Georges overtog præsidentposten i 1971. Han sikrede en forsigtig, men økonomisk ansvarlig professionalisering, og holdet forblev i top-10 det meste af årtiet – dog uden at matche tidligere tiders topplaceringer.
1980’erne: Marchandise, Waseige og europæiske nætter
I 1981 trådte forretningsmanden André Marchandise ind i ledelsen, og i 1983 vendte Robert Waseige tilbage som træner. Resultaterne bedres: tredjepladser i 1985 og 1989 samt en mindeværdig UEFA-cup-kampagne 1989-90, hvor Liège eliminerede ÍA Akranes, Hibernian FC og Rapid Wien, før Werder Bremen satte en stopper i kvartfinalen.
1990: Pokaltriumf og Bosman-sagen
Finalesejren i den belgiske pokal 1990 over Germinal Ekeren (2-1, mål af Luc Ernès og Nebojša Malbaša) er klubbens seneste trofæ. Samme år nægtede Liège at frigive spilleren Jean-Marc Bosman gratis til franske Dunkerque. Fem års retssag kulminerede med EU-domstolens Bosman-dom 15. december 1995, som revolutionerede transferreglerne i hele Europa.
1990’ernes kollaps: stadionlukning, navneskift og nedrykninger
I 1994 blev det aldrende Stade Vélodrome Oscar Flesch lukket som sikkerhedsrisiko og kort efter solgt til et biografprojekt. “Les Sang & Marine” måtte slutte sæsonen på lånte stadions og bevægede sig mod økonomisk afgrund. Det mislykkede fusionsforsøg med Tilleur i 1995 udløste både navneskift til Royal Tilleur FC Liégeois (RTFCL) og en administrativ deroute til 3. division efter 50 sammenhængende år i eliten.
2000’ernes vandringer mellem divisioner
I 2000 blev “Tilleur” droppet i navnet, men gæsteopholdene i Seraing, Ans og atter Seraing fortsatte. Klubben pendlede mellem 2. og 3. division, led under gentagne licensproblemer og oplevede hele to nedrykninger til det fjerdedivisionære niveau (Promotion) – en debut på bunden af de nationale rækker.
2010’erne: tilbage til Rocourt og gradvis genrejsning
På trods af økonomisk usikkerhed nåede Liège 3000 officielle kampe i 2010. Efter en frivillig likvidation i 2011 trådte en ny investorgruppe til, og byen Liège hjalp med at skaffe et nyt areal ved Rue de la Tonne i Rocourt. I 2015 vendte klubbens førstehold hjem på midlertidige tribuner, og i 2018 rykkede man op til den semiprofessionelle 1. Amateur Division efter en dramatisk play-off-sejr over Vigor Hamme.
2020’erne: tilbage i det professionelle system
Sæsonen 2021-22 bød på en snæver missede oprykning, men 30. april 2023 stod oprykningen til Challenger Pro League (2. division) klar efter en andenplads i Nationale 1. Klubbens tidligere spiller Gaëtan Englebert førte holdet, der ved halvvejen af 2023-24-sæsonen lå på play-off-pladser.
Identitet og kultur
Farver, logoer og kælenavne
Klubbens traditionelle farver er rød og marineblå – deraf tilnavnet “Sang & Marine”. De første stribede gule-sorte trøjer blev hurtigt udskiftet, da engelske spillere med baggrund i Dulwich Hamlet indførte rød-blå farver i 1893. Gennem årene har klubben ændret logo adskillige gange – oftest i forbindelse med de formelle navneskift.
Filosofi: lokalt talent og folkelig opbakning
RFC Liège betoner udviklingen af egne, lokale spillere som fundamentet for sportslig fremdrift. Traditionen går tilbage til mellemkrigstiden og har båret holdet gennem flere økonomisk vanskelige årtier. Supporterne er kendt som særligt loyale; de fulgte holdet gennem 20 år uden permanent hjemmebane og har opretholdt et betydeligt fremmøde selv på lavere divisionsniveau.
Organisation og ledelse
Nuværende sportslig struktur
- Cheftræner: Gaëtan Englebert
- Assistenttræner: Éric Deflandre
- Målmandstræner: Pierre Drouguet
Udvalgte præsidenter gennem tiden
| Periode | Præsident | Kendetegn |
|---|---|---|
| 1971-1983 | Jules Georges | Stabil økonomi og indførelse af professionel struktur |
| 1987-1992 | André Marchandise | Europæiske resultater og pokalsejr 1990 |
| 2004-2010 | Jules Dethier | Redningsplaner i Promotion og tilbagevenden til D3 |
Stadionhistorik
Kort kronologi
| År | Lokation | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1892-1893 | Parc de la Boverie (velodrom) | Første kampe |
| 1893-1896 | Château de Sclessin | Første hjemmesejr mod Bruxelles FA |
| 1897-1915 | Cointe – Champ d’Oiseaux | Langvarigt ophold |
| 1921-1994 | Stade Vélodrome Oscar Flesch, Rocourt | Legendarisk hjemmebane; fire VM i banecykling |
| 1995-1999 | Stade de Buraufosse, Tilleur | Efter salget af Rocourt |
| 1999-2004 | Stade du Pairay, Seraing | Første ophold |
| 2004-2008 | Ans – Rue Gilles Magnée | Fjerdedivisionen |
| 2008-2015 | Stade du Pairay, Seraing | Andet ophold |
| 2015- | Rue de la Tonne, Rocourt | Nyt anlæg, midlertidige tribuner (fra 2017 udvidelsesplaner) |
Meritter og statistikker
Nationale titler og pokaler
| Konkurrence | Titler | År |
|---|---|---|
| Belgisk Mesterskab | 5 | 1896, 1898, 1899, 1952, 1953 |
| Belgisk Cup | 1 | 1990 |
| Belgisk Liga Cup | 1 | 1986 |
| 2. division (samlet) | 3 | 1912, 1923, 1944 |
| 3. division | 3 | 1943, 1996, 2008 |
| 4. division | 1 | 2015 |
Europæiske højdepunkter
- Messesbyernes Cup (forløber for UEFA Cup): Semifinalist 1964
- UEFA-Cuppen: Kvartfinalist 1990
- Pokvindernes Cup: Kvartfinalist 1991 (eliminering mod Juventus)
Sæsonfordeling på nationalt plan (1896-2024)
| Division | Sæsoner |
|---|---|
| 1. division | 67 |
| 2. division | 28 |
| 3. division | 11 |
| 4. division | 2 |
RFC Liège er indtil videre den eneste belgiske klub, der uafbrudt har deltaget på nationalt niveau siden første mesterskabsturnering i 1895-96.
Navneændringer gennem tiderne
| År | Officiel betegnelse |
|---|---|
| 1892 | Liège Football Club |
| 1895 | Football Club Liégeois |
| 1920 | Royal FC Liégeois |
| 1989 | Royal FC de Liège |
| 1991 | Royal Club Liégeois |
| 1995 | Royal Tilleur FC Liégeois |
| 2000 | Royal FC de Liège |
Kendte spillere og trænere
Profiler fra de tidlige år og 1950’erne
- Pol Anoul – “L’Homme de Colombes”, offensiv stjerne
- Louis Carré – midtbanemand med 56 landskampe, heraf 50 i træk
- Paul Deschamps og José Moes – nøglespillere i mesterskabsholdene
1960’ernes og 1970’ernes nøglefigurer
- Victor Wégria – ligatopscorer 1960-61
- Guy Delhasse (målmand) og tvillingeparret Albert & Gérard Sulon
- Claude Croté – offensiv kraft i europæiske kampe
Senere epoker
- Danny Boffin – hurtig kantspiller, solgt 1991
- Éric Deflandre – senere belgisk landsholdsspiller og nuværende assistenttræner
- Luc Ernès og Nebojša Malbaša – målscorere i pokalfinalen 1990
Trænerlegender
- Jean Loos – dobbelt mestertræner 1952 og 1953
- Robert Waseige – over 350 kampe som cheftræner 1983-1992
Rivaliseringer og venskaber
Lokale drabeligheder
Liège-derbyet mod Standard de Liège har historisk været et af landets mest lidenskabelige. I 1960-61 endte de to byklubber som nummer ét og to – sidste gang to hold fra samme by har taget både guld og sølv i Belgien.
Venskabsklubber
- Cercle Brugge KSV
- Royale Union Saint-Gilloise
- Vitesse Arnhem (NED)
Supporterkultur og anekdoter
Klubbens fans har båret øgenavnet “homeless” på brystet med stolthed efter 1995-2015-perioden uden fast stadion. I februar 2010 kunne de samtidig fejre kamp nummer 3000 på nationalt plan – ingen anden belgisk klub har spillet flere.
En bemærkelsesværdig kuriositet er, at RFC Liège og cykelløbet Liège-Bastogne-Liège deler fødselsdag og fædrene ophav, hvilket understreger klubbens historiske rolle i byens sportsliv.
Fremtidige projekter
Klubledelsen offentliggjorde i 2018 planerne om en ny, permanent “Franki Arena” på Rocourt-grunden med foreløbig kapacitet på 8 000 tilskuere – potentielt udvidelig til 11 000. Ambitionen er at konsolidere tilbagekomsten til professionel fodbold og igen sigte mod den belgiske topdivision, dog uden at sætte økonomien over styr.
Konklusion
RFC Liège står som et ikon i belgisk fodbold, ikke blot på grund af sine fem mesterskaber eller rollen i Bosman-dommen, men også fordi klubben har demonstreret en unik evne til overlevelse og genopståen. Fra de første spark i Parc de la Boverie til de moderne tider i Rocourt fortæller historien om matrikel 4 om stædighed, lokal forankring og kærlighed til spillet. Med tilbagevenden til det professionelle hierarki rummer fremtiden igen håb om, at “Sang & Marine” kan skrive nye glorværdige kapitler, forankret i en arv, der allerede er både dyb og uomtvistelig.
