
Serhiy Sydorchuk
- Født: 02/05-1991 (34 år)
- Nationalitet: Ukraine
- Højde: 189 cm
- Vægt: 79.0 kg
- Position: Midtbanespiller
- Trøje #: 8
- Nuværende klub: Westerlo

Statistik for Serhiy Sydorchuk i Westerlo, på tværs af turneringer, i sæsonen 25/26:
-
2
Kampe (heraf 1 ⬆️) -
100
Minutter -
0
Mål ⚽️ -
0
Assists 🎯 -
🟨 0 • 🟥 0
Kort -
6,5
Rating ⭐️
Serhiy Oleksandrovytj Sydortjuk, født 2. maj 1991 i byen Dzjankoj på Krim, er en ukrainsk professionel fodboldspiller, der gennem en årrække har markeret sig som en driftssikker og arbejdsom defensiv midtbanespiller. Med hundredvis af kampe for både Dynamo Kyiv og det ukrainske landshold – og siden september 2023 som nøglespiller i den belgiske Pro League for K.V.C. Westerlo – har han opbygget et ry som en ledertype, der både taktisk og mentalt sætter en høj standard for sine holdkammerater. Hans karriereforløb rummer både en klassisk opstigning fra ungdomsakademiet i Zaporizjzja til internationale opgaver i UEFA-turneringer og slutrunder, samtidig med at han har kunnet bevare en bemærkelsesværdig kontinuitet i sit spil.
Tidlige år og fodboldopvækst
Sydortjuk tilbragte kun sit første leveår på Krim, inden familien flyttede til det industrielle Zaporizjzja i det sydøstlige Ukraine. Allerede som 13-årig, i 2004, blev han indskrevet på den lokale storklub Metalurh Zaporizjzjas fodboldskole, hvor han fik sin tekniske og taktiske grunduddannelse. Opholdet i akademiet gav ham både den fysiske ballast, som det kræver at agere vandskel mellem forsvar og angreb, og den positionelle forståelse, der siden er blevet hans særkende.
Klubkarriere
Metalurh Zaporizjzja
Efter flere år i ungdoms- og reserveholdssystemet blev Sydortjuk i sommeren 2008 officielt en del af Metalurhs førsteholdsorganisation. De første seks måneder tilbragte han dog i klubbens andethold, som dengang spillede i den ukrainske 2. liga; her noterede han sig for 14 optrædener og efterlod et så positivt indtryk, at han hurtigt blev rykket op som en fast del af førsteholdstruppen.
Den 23. august 2009 kom debutten i Premier League, da Metalurh Zaporizjzja mødte Metalurh Donetsk. Kampen endte 3-0, og den unge midtbanespiller fik sine første minutter på landets øverste niveau som indskifter i anden halvleg. Hans gennembrud som regulær starter kom to sæsoner senere, efter at Zaporizjzja-klubben i 2011 rykkede ned og måtte omstrukturere truppen. I sæsonen 2011-12 blev Sydortjuk en bærende kraft i 1. ligaen, hvor hans stabile præstationer var med til at sikre hurtig tilbagevenden til Premier League. For Metalurh nåede han i alt 37 Premier-League-kampe, 27 kampe i 1. ligaen med fire mål til følge og otte kampe (ét mål) i den ukrainske pokalturnering.
Dynamo Kyiv
Den 21. december 2012 skiftede Sydortjuk, sammen med holdkammeraten Andrij Tsurykov, til Dynamo Kyiv på en femårig kontrakt. Overgangen til hovedstadsklubben, hvor konkurrencen om pladserne traditionelt er benhård, faldt bemærkelsesværdigt gnidningsløst. Han debuterede allerede 10. marts 2013 i en 2-0-sejr ude mod Volyn Lutsk, og i august samme år scorede han sit første ligamål for Dynamo mod FC Tjornomorets Odesa.
Med tiden blev han en spiller, trænerne byggede taktikken op omkring, og den 29. september 2015 fik han sin første smag på UEFA Champions League, da Dynamo på udebane besejrede Maccabi Tel Aviv 2-0. To år senere – den 10. september 2017 – blev han officielt udnævnt til anfører og førte straks holdet til en 3-0-sejr over FK Oleksandrija. Blot fire dage senere bar han anførerbåndet i Europa League-opgøret mod albanske Skënderbeu, hvor Dynamo igen sejrede (2-1).
Med rollen som kaptajn fulgte et øget ansvar, som Sydortjuk kvitterede for ved at levere en lang række milepæle: I marts 2021 rundede han sin ligakamp nummer 200, i september samme år havde han allerede været anfører 100 gange, og i oktober 2022 blev han blot den tiende Dynamo-spiller siden Ukraines uafhængighed til at nå 300 officielle kampe. Sæsonen 2020 viste hans status i klubben i kontante tal, idet han med en årsløn på 1,3 mio. euro var truppens bedst lønnede.
Sin første professionelle dobbeltscoring fik han den 30. oktober 2021 mod Mariupol, og hans sidste optræden for Dynamo faldt 31. august 2023 i Conference League-kampen mod Beşiktaş. Det var samtidig hans europæiske kamp nummer 83 og den 50. gang, han førte de “hvid-blå” ud på banen i internationalt regi – kun Darijo Srna og Oleksandr Sjevtjenko har båret anførerbåndet flere gange for ukrainske klubber i UEFA-turneringer.
I alt blev det til 327 kampe, 21 mål, 21 assists og 12 trofæer med Dynamo Kyiv: tre nationale mesterskaber, fire pokaltitler og fem Super Cups.
Westerlo
Efter mere end et årti i ukrainsk topfodbold fortsatte Sydortjuk i begyndelsen af september 2023 sin karriere i Belgien, hvor K.V.C. Westerlo offentliggjorde en treårig aftale med den erfarne midtbanedirigent. Flytningen til den belgiske Pro League markerer et nyt kapitel i karrieren, og hans internationale rutine forventes at spille en central rolle i klubbens ambitioner om at etablere sig stabilt i ligaen.
Landsholdskarriere
På ungdomsniveau repræsenterede Sydortjuk Ukraine i perioden 2008-2010, hvor han spillede på flere aldersbestemte landshold. Den 9. oktober 2014 debuterede han for A-landsholdet i en EM-kvalifikationskamp mod Hviderusland. Han blev indskiftet efter 64 minutter, og dybt i tillægstiden scorede han selv kampens anden scoring efter oplæg fra Andrij Jarmolenko – en drømmedebut for enhver midtbanespiller.
Tre dage senere, den 12. oktober, startede han inde i kvalifikationsopgøret mod Makedonien på Arena Lviv og blev matchvinder med kampens eneste mål lige før pausen. Dermed havde han scoret i sine to første landskampe – en sjælden præstation for en defensivt orienteret spiller.
Den 24. marts 2021 kom international mål nummer tre, da hans langskud mod Frankrig blev rettet af Presnel Kimpembe og snød Hugo Lloris; målet blev efterfølgende officielt krediteret Sydortjuk. I juni samme år blev han udtaget til EM 2020-slutrunden (afholdt i 2021), hvor han deltog i samtlige fem kampe og var med til at føre Ukraine frem til kvartfinalerne.
Hans lederevner blev understreget den 8. juni 2022, da han for første gang bar anførerbåndet for landsholdet i Nations League-sejren mod Irland (1-0). Pr. 21. juni 2024 er han fortsat en del af Ukraines landsholdstrup og står noteret for både mål og talrige optrædener, hvilket cementerer hans position som en af holdets mest erfarne profiler.
Spillestil og styrker
Selv om den overvejende del af karrieren har udspillet sig på den defensive del af midtbanen, er Sydortjuk ikke blot en destruktiv spiller. Han er kendt for sin evne til at læse spillet, bryde modstandernes angreb tidligt og sætte spillet hurtigt i gang igen. Hans disciplin i positionsspillet gør, at han sjældent efterlader farlige rum bag sig, og hans timing i tacklinger kombineres med et sikkert pasningsspil, som kan variere fra korte støtteafleveringer til dybe, åbne stikninger.
Anførerrollen i Dynamo Kyiv såvel som i enkelte landskampe vidner desuden om stærke kommunikative evner og en naturlig autoritet på banen. Selv under pres formår han at bevare overblikket, hvilket har gjort ham til en betroet figur for både klub- og landstrænere.
Meritter
- Ukrainsk Premier League: 2014-15, 2015-16, 2020-21 (Dynamo Kyiv)
- Ukrainsk Pokal: 2013-14, 2014-15, 2019-20, 2020-21 (Dynamo Kyiv)
- Ukrainsk Super Cup: 2016, 2018, 2019, 2020 (Dynamo Kyiv)
- Ukrainsk 1. Liga, sølv: 2011-12 (Metalurh Zaporizjzja)
Udvalgte milepæle
- Premier-League-debut: 23. august 2009 (Metalurh Zaporizjzja)
- UEFA Champions League-debut: 29. september 2015 (Maccabi Tel Aviv – Dynamo Kyiv 0-2)
- Første kamp som Dynamo-anfører: 10. september 2017
- 200 ligakampe: 21. marts 2021
- 300 officielle Dynamo-kampe: 30. oktober 2022
- Landslagsdebut og første landskampsmål: 9. oktober 2014 mod Hviderusland
Serhiy Sydortjuk har med sin kombination af taktisk intelligens, arbejdsomhed og vindermentalitet formået både at opnå personlige milepæle og bidrage til holdenes samlede succes. I en karriere, der spænder over mere end femten år i professionel fodbold, fremstår han som en af de mest stabile og respekterede ukrainske midtbanespillere i sin generation.