Sint-Truiden VV
Hjemmebane
Daio Wasabi Stayen Stadium
Tiensesteenweg 168, St.-Trond
Kapacitet: 14600
Overflade:
Sint-Truiden VV Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Sint-Truiden VV kampe i Jupiler Pro League i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Sint-Truiden VV kampe, samt de Sint-Truiden VV kampe der allerede er spillet.
Sint-Truiden VV Kommende Kampe
Runde 10
KV Mechelen
Runde 11
Sint-Truiden VV
Runde 12
Union Saint-Gilloise
Runde 13
Sint-Truiden VV
Runde 14
Sint-Truiden VV
Runde 15
OH Leuven
Runde 16
KAA Gent
Runde 17
Sint-Truiden VV
Runde 18
RSC Anderlecht
Runde 19
Sint-Truiden VV
Runde 20
Standard Liège
Runde 21
Sint-Truiden VV
Runde 22
RAAL La Louvière
Runde 23
Sint-Truiden VV
Runde 24
Westerlo
Runde 25
Sint-Truiden VV
Runde 26
Dender EH
Runde 27
Royal Antwerp FC
Runde 28
Sint-Truiden VV
Runde 29
KRC Genk
Runde 30
Sint-Truiden VV
Sint-Truiden VV Færdigspillede Kampe
Runde 9
Sint-Truiden VV
Runde 8
Club Brugge
Runde 7
Sint-Truiden VV
Runde 6
Cercle Brugge
Runde 5
Zulte Waregem
Runde 4
Sint-Truiden VV
Runde 3
Sint-Truiden VV
Runde 2
Charleroi
Runde 1
Sint-Truiden VV
Sint-Truiden VV Stillinger
Her kan du se Sint-Truiden VVs aktuelle stillinger i Jupiler Pro League for sæsonen 25/26.
Sint-Truiden VV ligger lige nu på 6.-pladsen med 14 point efter 9 kampe.
Sint-Truiden VV har vundet 4 kampe, spillet 2 kampe uafgjort, og tabt 3 kampe. I stillingen har Sint-Truiden VV en målforskel på 1 (scoret 12, indkasseret 11)
Du kan se tabellen med Sint-Truiden VV stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Union Saint-Gilloise
|
9 | 7 | 2 | 0 | 19 | 4 | 15 | 23 |
|
| 2 |
Club Brugge
|
9 | 5 | 2 | 2 | 16 | 11 | 5 | 17 |
|
| 3 |
KV Mechelen
|
9 | 4 | 4 | 1 | 12 | 8 | 4 | 16 |
|
| 4 |
RSC Anderlecht
|
9 | 4 | 3 | 2 | 14 | 9 | 5 | 15 |
|
| 5 |
KAA Gent
|
9 | 4 | 2 | 3 | 15 | 12 | 3 | 14 |
|
| 6 |
Sint-Truiden VV
|
9 | 4 | 2 | 3 | 12 | 11 | 1 | 14 |
|
| 7 |
Zulte Waregem
|
9 | 4 | 1 | 4 | 13 | 13 | 0 | 13 |
|
| 8 |
Charleroi
|
9 | 3 | 3 | 3 | 12 | 12 | 0 | 12 |
|
| 9 |
KRC Genk
|
9 | 3 | 2 | 4 | 12 | 13 | -1 | 11 |
|
| 10 |
RAAL La Louvière
|
9 | 3 | 2 | 4 | 7 | 9 | -2 | 11 |
|
| 11 |
Standard Liège
|
9 | 3 | 2 | 4 | 9 | 12 | -3 | 11 |
|
| 12 |
Westerlo
|
9 | 3 | 1 | 5 | 16 | 20 | -4 | 10 |
|
| 13 |
Royal Antwerp FC
|
9 | 2 | 4 | 3 | 9 | 11 | -2 | 10 |
|
| 14 |
Cercle Brugge
|
9 | 2 | 3 | 4 | 12 | 13 | -1 | 9 |
|
| 15 |
OH Leuven
|
9 | 2 | 2 | 5 | 8 | 17 | -9 | 8 |
|
| 16 |
Dender EH
|
9 | 0 | 3 | 6 | 2 | 13 | -11 | 3 |
|
Sint-Truiden VV Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 22 spillere på Sint-Truiden VVs hold i 25/26, til både Jupiler Pro League og andre turneringer som Sint-Truiden VV er med i:
Shogo Taniguchi
Forsvarer
Trøje #5
Simen Juklerød
Forsvarer
Trøje #18
Rein Helden
Forsvarer
Trøje #20
Wolke Janssens
Forsvarer
Trøje #22
Visar Musliu
Forsvarer
Trøje #26
Alouis Diriken
Forsvarer
Trøje #33
Hugo Lambotte
Forsvarer
Trøje #34
Rihito Yamamoto
Midtbanespiller
Trøje #6
Ilias Sebaoui
Midtbanespiller
Trøje #10
Isaías Delpupo
Midtbanespiller
Trøje #11
Ryotaro Ito
Midtbanespiller
Trøje #13
I. Benachour
Midtbanespiller
Trøje #31
Jay Nziang
Midtbanespiller
Trøje #32
Robert-Jan Vanwesemael
Midtbanespiller
Trøje #60
Arbnor Muja
Angriber
Trøje #7
Andrés Malveira
Angriber
Trøje #9
Adam Nhaili
Angriber
Trøje #53
Adriano Bertaccini
Angriber
Trøje #91
Loïc Lapoussin
Angriber
Trøje #94Sint-Truiden VV Historie og Info
Sint-Truidense Voetbalvereniging – of blot STVV – er en af de markante provinshistorier i belgisk fodbold. Klubben er rodfæstet i hjertet af Haspengouw, hvor byens gule og blå farver i mere end et århundrede har sat kulør på gaderne i frugtbyen Sint-Truiden og på den intime, men frygtindgydende hjemmebane Stayen. STVV er stamnummer 373 hos Det Belgiske Fodboldforbund og har siden 1927 kaldt Stayen sit hjem, et anlæg som med rette har fået kælenavnet “Helvedet” for den stemning, der kan opstå, når topklubberne er på besøg.
Klubbens historie er kendetegnet ved kontinuerlige op- og nedture: fra lokale amatørsammenlægninger i 1924 til sensationelle topplaceringer, en vicemesterskabstitel i 1966 under Raymond Goethals, dramatiske cup-finaler, Europas magiske aftener i slut-1990’erne og store rekonstruktioner både på ledelsesgangen og i infrastrukturen. Trods perioder i anden division – hele fire mesterskaber på det niveau – har STVV gentagne gange overrasket Belgien med sit “giant-killer”-instinkt, egenrådige spillere som Odilon Polleunis, Danny Boffin og Simon Mignolet og med den særegne limburgske publikumsopbakning.
I dag ejes klubben af den japanske mediekoncern DMM.com, ledes på direktionsgangen af bestyrelsesformand David Meekers og har, efter hundredårsjubilæet i 2024, sat sig for at konsolidere sig i Jupiler Pro League. Med nye internationale samarbejdsaftaler, et talentcenter på vej og øgede økonomiske muskler fra Fjernøsten forsøger “De Kanaries” at skrive næste kapitel uden at glemme de gamle dyder fra frugtplantagerne omkring Sint-Truiden: hårdt arbejde, lokalt engagement og en ukuelig lyst til at drille de store.
Identitet, farver og symbolik
Klubnavn og kongelig titel
Det fulde officielle navn er Koninklijke Sint-Truidense Voetbalvereniging. Tilføjelsen “Koninklijke” blev opnået i 1951, da klubben havde eksisteret i 25 år – et sædvanligt tidspunkt for tildeling af den royale titel i Belgien.
Stamnummer 373
Ved indførelsen af stamnumre i 1926 fik klubben nummer 373, som siden har fulgt STVV gennem alle op- og nedrykninger og dermed fungerer som juridisk identifikator i det belgiske ligasystem.
Farver, logo og kælenavn
- Farver: Gul og blå – byens officielle farver.
- Kælenavn: De Kanaries, som naturligt afspejler de karakteristiske gule trøjer og er udtrykt grafisk ved maskotten Binkie.
Historisk gennemgang
Forgængere i årene 1908-1923
Før STVV blev dannet, blomstrede og forsvandt flere små klubber i byen: FC Saint-Trond Sportif, La Vaillante de Saint-Trond og The Red Star Saint-Trond. Ingen overlevede mere end få år, men de lagde fundamentet for fodboldinteressen i området.
1924 – fusionen og indmeldelsen i forbundet
Den 23. februar 1924 fusionerede FC Union Sint-Truiden og FC Gold Star Sint-Truiden og indtrådte formelt i forbundet den 13. juni samme år. Debutkampen mod Cercle Tongeren trak beskedne ni betalende tilskuere, men markerede begyndelsen på en lang rejse.
1930’erne og 1940’erne: Appeltants og krigsskader
Efter debut i tredje division i 1928 svingede klubben mellem rækkerne. I 1938/39 scorede Pol Appeltants 50 mål; i 1945/46 forbedrede han selv rekorden til 67 – fortsat gældende rekord i tredje division. Krigens sidste år ramte hårdt, da tyske luftangreb i 1944 jævnede faciliteterne med jorden.
1950’erne: Første oprykning til landets bedste række
I 1948 fejrede STVV 25-års-jubilæet med oprykning til anden division. I 1957 blev klubben nummer to og rykkede for første gang op i første division.
1959-1966: Raymond Goethals’ guldalder
Den unge taktiker Raymond Goethals satte sit præg med zonedækning og disciplin. Resultatet kulminerede i 1965/66, hvor STVV blev efterårsmester med 23 point ud af 24 og sluttede som vicemestre. Klubben fik tillige æren af at møde Spaniens landshold i en opvisningskamp.
1968-1973: Polleunis, pokalfinale og Riedl som topscorer
- Odilon Polleunis debuterede for Belgien i 1968 og modtog Guldskoven samme år.
- 1971: Første pokalfinale, et dramatisk nederlag i forlænget spilletid til Beerschot.
- 1973: Østrigske Alfred Riedl delte topscorertitlen i ligaen med 16 mål.
1974-1987: Det lange ophold i anden division
En 13-årig dans på linjen mellem drømme og realiteter. Klubben fik et eksplosivt indslag, da en hotdog-bod sprang i luften i 1985/86-premieren, og eksotiske spillere fra Sydkorea og Brasilien dukkede op. I 1986/87 kulminerede tiden i division 2 med et mesterskab; Marc Wilmots blev topscorer med 22 mål.
1987-1994: Giant killer i første division
Tilbage i eliten slog STVV flere storhold: 5-1 over Club Brugge, legendariske sejre i Bruxelles, men faldt i 1990 igen ned, fulgt af interne magtkampe. I 1993/94 blev oprykningen dog sikret på ny.
1994-2003: Boffin-æra, Ligacup-triumf og europæisk debut
Peter Van Houdt slog igennem, Gunther Verjans blev landsholdsspiller, og i 1999 vandt STVV sin første nationale titel – Ligacup-trofæet mod Germinal Ekeren. Hermed fulgte de første europæiske kampe:
| År | Modstander | Resultat ude | Resultat hjemme | Samlet |
|---|---|---|---|---|
| 1999 | Spartak Varna | 1-2 | 6-0 | 8-1 |
| 1999 | Ararat Yerevan | 1-2 | 4-1 | 5-3 |
| 1999 | Austria Wien | 0-2 | 1-2 | 1-4 |
I ligaen nåede holdet femtepladsen i 2001/02 og fjerdepladsen i 2002/03 samt en pokalfinale mod La Louvière (1-3).
2008-2015: Rutsjeturen, Brepoels’ mirakel og nyt stadion
Efter nedrykning i 2008 tog Guido Brepoels styringen, vandt anden division på første forsøg og sikrede i 2009/10 en bemærkelsesværdig femteplads samt Play-off I, hvor STVV til sidst måtte nøjes med fjerdepladsen. Simon Mignolet blev årets målmand i Belgien.
2011/12 endte med nedrykning og turbulens i bestyrelseslokalet. Yannick Ferrera overtog i 2013/14, blev og førte holdet til mesterskab i 2014/15, netop som den nye 12.500-sæders hovedtribune åbnede.
2017-2024: Japansk overtagelse og konsolidering
I 2017 købte DMM.com først 20 %, siden 100 % af aktierne. Takayuki Tateishi blev CEO, og David Meekers efterfulgte Yusuke Muranaka som formand. Marc Brys gav i 2018/19 nyt liv og en syvendeplads. Derbyet mod Genk i september 2019 blev afbrudt ved stillingen 3-3 på grund af tilskuerskandaler.
COVID-19-sæsonen 2019/20 sluttede tidligt; STVV blev nummer 12. Kevin Muscat, Peter Maes og siden Bernd Hollerbach styrede holdet, som stabiliserede sig midt i tabellen. I 2023/24 overtog Thorsten Fink – netop i klubbens 100-års-jubileumsår – og sluttede igen midt i rækken.
2025 og fremefter
Til sæsonen 2025/26 er Wouter Vrancken udpeget som cheftræner, og angriberen Adriano Bertaccini blev ligaens topscorer – den første STVV-spiller med den hæder siden Alfred Riedl i 1973.
Stadion og faciliteter
Stayen – fra mark til moderne arena
- Åbnet: 1927
- Kapacitet efter ombygning 2014: 14.600 (kan udvides til 17.850 med midlertidige ståpladser)
- Ståpladser: 3.530
- Kunstgræs installeret 2011, udskiftet 2016 (gamle banestykker skåret op og uddelt til fans)
- Ny hovedtribune og hotel: 2009-2014, anlægspris 35 mio. €
“Helvedet fra Stayen”
Kaldenavnet opstod i 1960’erne. Klubben har berømt taget skalpe på hjemmebane:
- Anderlecht flere år uden point i 60’erne
- Club Brugge tog kun ét point mellem 2000/01 og 2005/06 med resultater som 5-2 og 5-3
- I 1996/97 sæsonen slog STVV samtlige fem tophold på Stayen
Træningskompleks på Sint-Jansstraat
Fire baner, heraf én kunstgræs. Klubben arbejder på planer om et nyt center, da kapaciteten er presset, men der foreligger endnu ingen faste tidsplaner.
Organisation, ejerskab og økonomi
Bestyrelsesformænd gennem tiderne
| Periode | Navn |
|---|---|
| 1924-1927 | Paul Gerards |
| 1927-1928 | Raymond Van Heck |
| 1928-1932 | Armand Bonnewijn |
| 1932-1935 | Jos Palms |
| 1935-1937 | Daniël Vreven |
| 1937-1972 | Paul Massa |
| 1972-1978 | Frans Smeets |
| 1978-1991 | Guy Lambeets |
| 1991-1996 | Henri Knapen |
| 1996-2004 | Leon Schepers |
| 2004-2011 | Roland Duchâtelet |
| 2011-2012 | Benoît Morrenne |
| 2012 | André Donvil |
| 2012-2016 | Bart Lammens |
| 2016-2017 | Marieke Höfte |
| 2017-2018 | Yusuke Muranaka |
| 2018- | David Meekers |
Ejerskabsstruktur
Siden 2017 har DMM.com ejet 100 % af aktierne. Selskabet har bragt japansk ledelsesfilosofi ind og etableret samarbejde med fem japanske klubber: FC Tokyo, Oita Trinita, Fagiano Okayama, HS Sapporo og Avispa Fukuoka. Tidligere, under Roland Duchâtelet, var der ejer- og spillermæssige forbindelser til Standard Liège, Charlton Athletic, Újpest FC, FC Carl Zeiss Jena og AD Alcorcón.
Økonomi og transferrekorder
- Dyreste indkøb: Zion Suzuki fra Urawa Red Diamonds (4 mio. € i 2024)
- Største salg: Samme Zion Suzuki til Parma Calcio (7 mio. € i 2024)
Shirtsponsorer siden 1979
| Periode | Sponsor |
|---|---|
| 1979-1981 | Reizen Carlier |
| 1981-1984 | MZ Meubelen |
| 1984-1987 | Nopri |
| 1987-1990 | BT Heftrucks |
| 1990-1993 | Primo |
| 1993-1994 | Ten-Men |
| 1994-1995 | Looza |
| 1995-1998 | Jonagold |
| 1998-1999 | Eburon |
| 1999-2002 | TV Lokaal |
| 2002-2003 | Sport.be |
| 2003-2004 | Bionade |
| 2004-2014 | Belisol |
| 2014-2015 | Ambiorix |
| 2015-2019 | Golden Palace |
| 2019- | DMM.com |
Sportslige meritter og rekorder
Trofæskab
| Konkurrence | Resultat | Årstal |
|---|---|---|
| Belgisk 1. division | Vicemester | 1965/66 |
| Belgisk 2. division | Mester | 1986/87, 1993/94, 2008/09, 2014/15 |
| Belgisk Pokal | Finalist | 1970/71, 2002/03 |
| Belgisk Ligacup | Vinder | 1998/99 |
| Jules Pappaert-trofæet | Vinder | 1988, 2015 |
Individuelle klubrekorder
- Flest førsteholdskampe: Jan Van Oirbeek – 702 (1937-1956)
- Flest kampe i 1. division: Peter Delorge – 357
- Flest mål i én sæson: Pol Appeltants – 67 (1945/46 i 3. division)
- Seneste liga-topscorer: Adriano Bertaccini (2025)
Europæiske kampe
Klubben har haft to egentlige kampagner:
- 1999 Intertoto-turnering – ovenfor beskrevne sejre og nederlag.
- 2003 deltagelse som følge af pokalfinalen (resultater ikke dokumenteret her, men klubben kvalificerede sig).
Holdet 2025/26
Førsteholdstrup (15. juli 2025)
Spillerlisten er offentliggjort af klubben. Nationaliteter følger FIFA’s regler; nogle spillere kan have flere pas.
Teknisk og medicinsk stab
- Cheftræner: Wouter Vrancken
- Assistent-trænere: Sil Rouvrois, Dries Van Meirhaeghe
- Fysisk træner: Stefan Winters
- Team manager: Peter Delorge
- Målmandstræner: Jurgen De Braekeleer
- Klublæger: Pieter Bormans, Peter Bollars
- Fysioterapeuter: Wouter Robijns, Par Vandenborne
- Masseur: Roger Reniers
Trænere gennem tiden – udvalgte profiler
| Periode | Træner | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1959-1966 | Raymond Goethals | Vicemester 1966 |
| 1986-1988 | Guy Mangelschots | Oprykning 1987 |
| 2001-2004 | Jacky Mathijssen | Femteplads 2002 |
| 2009-2011 | Guido Brepoels | Play-off I 2010 |
| 2013-2015 | Yannick Ferrera | Mester i 2. division 2015 |
| 2018-2019 | Marc Brys | Syvendeplads 2019 |
| 2023-2024 | Thorsten Fink | 100-års-sæson |
| 2025- | Wouter Vrancken | Nuværende |
Kvindefodbold i STVV
Samarbejde med FCL Rapide Wezemaal
I 2008 indgik STVV samarbejde med den daværende topklub på kvindesiden. Resultater:
- 2008/09: Tredjeplads i højeste række
- 2009/10: Belgisk mester efter testkamp mod Standard Liège
- Stiftende medlem af Women’s BeNe League, men trak sig efter ét år af økonomiske grunde
- 2015: Kvindeafdelingen lukket efter en periode i tredje division
Akademi og talentudvikling
STVV’s talentafdeling har produceret spillere som Marc Wilmots, Danny Boffin, Peter Delorge og Simon Mignolet. Yngre talenter fra Limburg får chancen via fire træningsbaner på Sint-Jansstraat, mens ambitionen er at bygge et nyt high-performance-center.
Supporterkultur
Fanclubs og “Brigada Hesbania”
Mere end ti officielle fanclubs er registreret i Limburg – den største hedder Grankanaria. Tifo-gruppen Brigada Hesbania skaber stemning på Stayen, ofte akkompagneret af pyro-shows, der dog har medført disciplinære sager.
Internationale forbindelser
STVV’s hardcore fans har venskabelige relationer med MVV Maastricht, og der findes støtteklubber i Skotland, England, Nederlandene og endda på Aruba.
Clubliedet “Vooruit STVV”
Skrevet i 1948 af den tidligere spiller Firmin Renson og officielt anerkendt som klubsang; kun Royal Antwerp har et ældre officielt klublied i Belgien.
Mascotten Binkie
Binkie, en gul kanariefugl, er fast inventar ved hjemmekampe og byens arrangementer. Under COVID-19-nedlukningen dukkede han op på tomme tribuner for at sprede humør. I 2021 fik han en “Valentins-partner”, og i 2024 et nyt, mere moderne kostume.
Samarbejder og netværk
Efter DMM-overtagelsen er udvekslingsaftalerne med japanske klubber nøglen til både kommerciel eksponering og scouting. Tidligere var netværket centreret om Roland Duchâtelets ejerskabsportefølje.
Perspektiver og udfordringer
Med økonomisk rygstød fra Japan, en ny topscorer i Bertaccini og en erfaren træner i Vrancken går STVV ind i anden del af sit andet århundrede med forsigtig optimisme. Udfordringerne er dog fortsat markante: større budgetter hos rivaler, behovet for et moderne træningsanlæg og kravet om at fastholde tilskuertallene på et stadion, der med 14.600 pladser er stort for en by på Sint-Truidens størrelse.
Samtidig fastholdes klubbens identitet gennem de gule og blå farver, det historiske stamnummer 373 og myten om Stayens helvede. Hvis klubben formår at balancere de kommercielle ambitioner med de lokale rødder, kan De Kanaries fortsætte med at synge højt – ikke blot i frugttræernes kroner, men på fodboldens største scener.
