Sofiane Boufal

Sofiane Boufal, født 17. september 1993 i Paris, er en fransk-marokkansk professionel fodboldspiller, der primært opererer som venstrekant eller offensiv midtbanespiller. Efter en ungdomstid i Angers etablerede han sig som et teknisk stærkt, driblestærkt og kreativt offensivt våben, der har sat sit præg i Frankrig, England, Spanien, Qatar og siden 2024 i belgiske Union Saint-Gilloise. På internationalt plan valgte han i 2016 at repræsentere Marokko, med hvem han siden har deltaget i både Africa Cup of Nations og VM 2022.

Tidlige år og baggrund

Boufal kom til verden i 17. arrondissement i Paris som søn af marokkanske forældre med rødder i Meknès-området. Han tilbragte dog barn- og ungdomsårene i Angers, hvor fodboldmiljøet i forstaden La Roseraie dannede rammen om hans første skridt med bolden.

Allerede som seksårig blev han indlemmet i den lokale klub L’Intrépide Angers, hvor træneren Gilles Latté hurtigt så et sjældent teknisk talent. Futsal og spontane kampe på asfalten gav ham et udpræget flair for én-mod-én-situationer, og som teenager skiftede han til Angers SCO’s akademi. Et markant vækstspurt-problem betød, at han i en periode var fysisk bagefter jævnaldrende, men trænerne Stéphane Moulin og Richard Guyon insisterede på at beholde ham, hvilket blev afgørende for hans videre udvikling.

Klubkarriere

Angers SCO – de første seniorår

Debuten for Angers’ førstehold faldt 24. august 2012 i Ligue 2 imod Istres. Sæsonen efter blev han fast mand, og i efteråret 2014 viste han sig som en profil med fire mål og flere målgivende afleveringer, hvilket bidrog til at skyde klubben mod senere oprykning.

Lille OSC – gennembrud i Ligue 1

9. januar 2015 købte Lille ham for cirka fire millioner euro. Den første halve sæson sluttede med tre mål og seks assists på blot 16 kampe, mens 2015-16-kampagnen gav permanent gennembrud med tosifret måltal og finaleplads i Coupe de la Ligue. Præstationerne sikrede ham Prix Marc-Vivien-Foé som bedste afrikanske spiller i Ligue 1 i 2016.

Southampton FC – rekordkøb og Premier League-erfaring

I august 2016 blev Boufal Southamptons dengang dyreste indkøb; prisen blev officielt ikke oplyst, men flere britiske medier nævnte cirka 16 millioner pund. Han leverede et spektakulært langskudsmål mod Sunderland i League Cup, som klubben kårede til sæsonens bedste, og hans sololøb og scoring mod West Bromwich i oktober 2017 blev senere både Premier League-Månedens Mål og Premier League-Årets Mål 2017-18. Trods højdepunkterne blev det aldrig til fast startplads, og i 2018-19 udlejede Southampton ham.

Udlejning til Celta Vigo

Den spanske La Liga viste sig ideel for hans tekniske kvaliteter. I Celta Vigo-trøjen spillede han 35 ligakampe og sluttede sæsonen som ligaens mest succesfulde dribler. Holdet endte dog lige over nedrykningsstregen, og efter lejeaftalens udløb vendte han tilbage til Southampton.

Tilbage til Angers

5. oktober 2020 vendte Boufal gratis til barndomsklubben Angers SCO. Under cheftræner Stéphane Moulin genfandt han kontinuiteten, leverede vigtige mål – blandt andet mod Lyon, Rennes og Brest – og blev valgt til Ligue 1’s Månedens Spiller i august 2021.

Al-Rayyan SC

31. januar 2023 skrev han under på en tre-et-halvt-årig aftale med Al-Rayyan fra Qatar Stars League. Han nettede sit første mål fra straffesparkspletten mod Al-Markhiya og tilføjede i april et dobbeltmål mod Al-Duhail. En hamstringsskade i august 2023 holdt ham ude i omtrent tre måneder, og i september 2024 blev kontrakten opløst efter gensidig aftale.

Union Saint-Gilloise

3. september 2024 blev Boufal præsenteret som fri transfer i belgiske Union Saint-Gilloise på en to-årig kontrakt. Allerede i 2024-25-sæsonen bidrog han til klubbens triumf i den belgiske Pro League.

Landsholdskarriere

Valget mellem Frankrig og Marokko

Som dobbeltnational vakte Boufal tidligt interesse fra både det franske og det marokkanske forbund. Efter overvejelser og to afbud i 2015 valgte han i marts 2016 Marokko, påvirket af landstræner Hervé Renard, der kendte ham fra tiden i Lille.

Debut og tidlige år

Debuten kom 26. marts 2016 i Praia mod Kap Verde i kvalifikationen til Africa Cup of Nations 2017. Han lagde ud som starter og noterede en assist i returkampen få dage senere, men skader og hård konkurrence betød, at han missede selve slutrunden i 2017 og VM 2018.

CAN 2019, CAN 2021 og VM 2022

I Egypten 2019 spillede han alle kampe frem til ottendedelsfinalen, hvor Marokko røg ud til Benin efter straffesparkskonkurrence; Boufal var blandt de to marokkanere, som ikke fik scoret. Under Vahid Halilhodžić’ ledelse fra 2021 blev han fast del af startopstillingen, og ved CAN 2021 i Cameroun nettede han både mod Ghana og Gabon, kom på turneringens gruppespilshold og scorede igen mod Egypten i kvartfinalen.

VM 2022 i Qatar blev et historisk højdepunkt: Boufal startede alle tre gruppekampe, deltog i sensationelle sejre over Belgien og Portugal og var med til at sikre Marokkos hidtil bedste VM-placering – fjerdepladsen. Efter hjemkomsten modtog hele truppen – inklusive Boufal – Ordre du Trône af kong Mohammed VI.

I marts 2023 markerede han sig med kampens første mål i 2-1-sejren over Brasilien i Tanger – Marokkos første sejr nogensinde mod sydamerikanerne.

Spillestil

Boufal er især kendt for sin enestående boldkontrol, acceleration på de første meter og evnen til at drible sig fri på små områder, egenskaber der går tilbage til utallige timer med futsal i barndommen. Han trives i venstresiden, hvor han kan skære ind i banen med højrefoden, men stilles også ofte som fritsvævende offensiv midt.

Hans dristige driblinger har ofte været en attraktion i sig selv – og undertiden en kilde til kritik, når slutproduktet ikke har fulgt med. Særligt tidligere i karrieren blev han beskyldt for at “overdrible”, mens senere trænere har fremhævet forbedrede statistikker på mål og assists som bevis på større effektivitet. Fysisk har han aldrig haft det mest imposante udgangspunkt, men med alder og erfaring er han blevet mere robust og disciplineret i sine løb både med og uden bold.

Statistisk overblik

Ifølge tilgængelige data har Boufal optrådt for samtlige seniorklubber i mere end 300 officielle kampe fordelt på Ligue 1, Ligue 2, Premier League, La Liga, Qatar Stars League og den belgiske Pro League samt diverse pokalturneringer og europæiske kampe. På marokkansk landsholdsniveau har han siden marts 2016 rundet over 40 A-landskampe og scoret i adskillige vigtige kvalifikations- og slutrundekampe.

Meritter og udmærkelser

Holdtitler

• Vicevinder af Coupe de la Ligue med Lille OSC 2015-16.
• Vicevinder af EFL Cup med Southampton FC 2016-17.
• Mester i den belgiske Pro League med Union Saint-Gilloise 2024-25.

Individuelle priser

• Prix Marc-Vivien-Foé (bedste afrikanske spiller i Ligue 1): 2016.
• Ligue 1 Månedens Spiller: april 2016 og august 2021.
• Premier League Goal of the Month: oktober 2017.
• Premier League Goal of the Season: 2017-18.
• Southampton FC Goal of the Decade (2010-2020).
• La Liga’s mest succesrige dribler 2018-19-sæsonen.
• Udtaget til CAN 2021’s gruppespilshold.
• Med i L’Équipes Maghreb-All-Star-hold 2022.

Orden

• Officier de l’Ordre du Trône (Marokko), tildelt 20. december 2022.

Anerkendelser i medier og kultur

Hans karriere og personlighed er blevet portrætteret i flere tv-formater, herunder Canal +-programmet “24 h de Boulleau au Maroc” (2023) og sportsdokumentarserien “Dreamers” på Arryadia samme år, hvor han giver indblik i sin opvækst, sine beslutningsprocesser og sine mål for fremtiden.

Sofiane Boufal fremstår i dag som et eksempel på en spiller, der har kæmpet sig igennem fysiske udfordringer, formdyk og kulturforskelle for at fastholde sin identitet som kreativ fodboldkunstner – og samtidig forvandle flair til konkrete resultater på både klub- og landsholdsniveau.