Union Saint-Gilloise
Hjemmebane
Stade Joseph Mariën
Chaussée de Bruxelles 223, Forest, Brussels
Kapacitet: 9400
Overflade: Græs
Union Saint-Gilloise Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Union Saint-Gilloise i år.
Union Saint-GilloiseKommende Kampe
Runde 2
Union Saint-Gilloise
Runde 3
KAA Gent
Runde 4
Union Saint-Gilloise
Runde 5
RAAL La Louvière
Runde 6
Union Saint-Gilloise
Runde 7
Dender EH
Runde 8
KRC Genk
Runde 9
Union Saint-Gilloise
Runde 10
Club Brugge
Runde 11
Union Saint-Gilloise
Runde 12
Union Saint-Gilloise
Runde 13
Zulte Waregem
Runde 14
KV Mechelen
Runde 15
Union Saint-Gilloise
Runde 16
RSC Anderlecht
Runde 17
Union Saint-Gilloise
Runde 18
Charleroi
Runde 19
Union Saint-Gilloise
Runde 20
Cercle Brugge
Runde 21
Union Saint-Gilloise
Runde 22
OH Leuven
Runde 23
Union Saint-Gilloise
Runde 24
Union Saint-Gilloise
Runde 25
Standard Liège
Runde 26
Union Saint-Gilloise
Runde 27
Westerlo
Runde 28
Union Saint-Gilloise
Runde 29
Union Saint-Gilloise
Runde 30
Sint-Truiden VV
Union Saint-GilloiseFærdigspillede Kampe
Runde 1
Royal Antwerp FC
Union Saint-Gilloise Stillinger
Her kan du se Union Saint-Gilloises Jupiler Pro League stilling. Union Saint-Gilloise ligger lige nu på 10 plads i Jupiler Pro League stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
KV Mechelen
|
2 | 1 | 1 | 0 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 2 |
RSC Anderlecht
|
1 | 1 | 0 | 0 | 5 | 2 | 3 | 3 |
|
| 3 |
Sint-Truiden VV
|
1 | 1 | 0 | 0 | 3 | 1 | 2 | 3 |
|
| 4 |
Standard Liège
|
1 | 1 | 0 | 0 | 2 | 0 | 2 | 3 |
|
| 5 |
Club Brugge
|
2 | 1 | 0 | 1 | 3 | 3 | 0 | 3 |
|
| 6 |
OH Leuven
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 7 |
Charleroi
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 8 |
Royal Antwerp FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 9 |
Zulte Waregem
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 10 |
Union Saint-Gilloise
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 11 |
Cercle Brugge
|
1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
|
| 12 |
Dender EH
|
1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
|
| 13 |
KRC Genk
|
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 2 | -1 | 0 |
|
| 14 |
KAA Gent
|
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 3 | -2 | 0 |
|
| 15 |
RAAL La Louvière
|
1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 2 | -2 | 0 |
|
| 16 |
Westerlo
|
1 | 0 | 0 | 1 | 2 | 5 | -3 | 0 |
|
Union Saint-Gilloise Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 26 spillere på Union Saint-Gilloises hold i 25/26, til både Jupiler Pro League og andre turneringer som Union Saint-Gilloise er med i:
Vic Chambaere
Goalkeeper
Trøje #1
Giorgi Kavelashvili
Goalkeeper
Trøje #18
A. Etten
Goalkeeper
Trøje #96
Mamadou Barry
Defender
Trøje #3
Kevin Allister
Defender
Trøje #5
Christian Burgess
Defender
Trøje #16
Guillaume François
Defender
Trøje #19
Ross Sykes
Defender
Trøje #26
Fedde Leysen
Defender
Trøje #48
Mathias Rasmussen
Midfielder
Trøje #4
Kamiel Perre
Midfielder
Trøje #6
Jean Amani
Midfielder
Trøje #8
Adem Zorgane
Midfielder
Trøje #8
Anouar Hadj
Midfielder
Trøje #10
Henok Teklab
Midfielder
Trøje #11
Alessio Castro-Montes
Midfielder
Trøje #21
Ousseynou Niang
Midfielder
Trøje #22
Charles Vanhoutte
Midfielder
Trøje #24
Franjo Ivanović
Attacker
Trøje #9
Promise David
Attacker
Trøje #12
Kevin Cortez
Attacker
Trøje #13
Sofiane Boufal
Attacker
Trøje #23
Anan Khalaily
Attacker
Trøje #25
R. Florucz
Attacker
Trøje #30
Cristian Bokoya
Attacker
Trøje #31
Mohammed Fuseini
Attacker
Trøje #77Union Saint-Gilloise Historie og Info
Royale Union Saint-Gilloise – i daglig tale blot Union – er et af de ældste og mest bemærkelsesværdige navne i belgisk fodbold. Klubben blev grundlagt i 1897, har siden 1920’erne haft hjemme på det karakteristiske Joseph Marien-stadion i Parc Duden, og bærer stadig matricule-nummer 10, som vidner om dens status som pioner i landets fodboldhistorie. Union spiller i de ikoniske blå-gule farver, og allerede før Første Verdenskrig positionerede man sig som en stormagt både nationalt og regionalt med et rekordantal mesterskaber.
Union Saint-Gilloise er synonym med to epoker: guldalderen før Anden Verdenskrig – cementeret af 60 ligakampe uden nederlag fra 1933 til 1935 – og den sensationelle renæssance i 2020’erne, hvor klubben vendte tilbage fra 48 års fravær i den øverste række og igen indtog en plads iblandt de allerbedste. Den seneste kulmination kom med det 12. belgiske mesterskab i 2025, præcis 90 år efter det 11. – et af de længste trofæ-tørker, der nogensinde er brudt i europæisk topfodbold.
Ud over de sportslige resultater har Union markeret sig med en inkluderende fan-kultur, et stærkt lokalpræg i Bruxelles’ sydlige bydele og en moderne ledelsesstruktur anført af først Tony Bloom og siden hovedaktionær Alex Muzio. Klubben har etableret robuste ungdomsrækker, en kvindeafdeling og tætte bånd til både historiske rivaler og venskabsklubber. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af alle væsentlige facetter af Union Saint-Gilloise – fra de tidligste år ved Uccle og Saint-Gilles over europæiske eventyr i 1950’erne til den nutidige jagt på kontinuerlig topplacering hjemme og ude.
Identitet og nøglefakta
| Officielt navn | Royale Union Saint-Gilloise |
|---|---|
| Stiftet | 1. november 1897 i Saint-Gilles |
| Matricule | 10 |
| Hjemmeby | Forest (Bruxelles-regionen) |
| Klubfarver | Blå og gul |
| Stadion | Stade Joseph Marien (ca. 9 500 pladser) |
| Kælenavn(e) | L’Union, Union 60, Les Apaches |
| Ejerstruktur (2025) | Majoritetsaktionær : Alex Muzio (overtog hovedposten fra Tony Bloom i 2023) |
| Seneste store titler | Belgisk mester 2025, Belgisk pokalvinder 2024, Belgisk Supercup-vinder 2024 |
Historisk udvikling
Stiftelse og første skridt (1897-1900)
Union blev grundlagt af en gruppe venner i Saint-Gilles 1. november 1897. Allerede året efter meldte man sig ind i det daværende nationale forbund UBSSA og fik tildelt matricule 10. De første kampe blev spillet på forskellige marker i Uccle, Saint-Gilles og Forest, mens klubben konkurrerede i den regionale Division 2 for Brabant.
Syv tidlige mesterskaber (1900-1914)
Sæsonen 1900-01 blev et gennembrud: Union vandt sin række og rykkede op i den nationale første division. Herfra fulgte enestående resultater med syv belgiske mesterskaber før Første Verdenskrig og triumfer i flere tidlige internationale turneringer som Challenge International du Nord. I 1904 – samme år som FIFA blev stiftet – besejrede Union det franske landshold 3-1 i en opvisningskamp på Stade du Vivier d’Oie.
Mellemkrigsårene og “Union 60” (1919-1935)
Efter krigen tog Union hul på en ny storhedstid på Parc Duden, som i 1931 fik navnet Stade Joseph Marien. Mesterskabet i 1923 blev fulgt af en kort nedgang, men mellem 1933 og 1935 oplevede Union et legendarisk ridt: Tre titler i træk og 60 ligakampe uden nederlag – et rekordløb, der stadig er intakt i belgisk fodbold. Den epoke gav ophav til tilnavnet “Union 60” og indbragte i 1934 Trophée national du Mérite Sportif.
Konsolidering og første nedrykning (1936-1949)
Selv om klubben fastholdt top-3-placeringer frem til krigsudbruddet, begyndte resultaterne gradvist at dale. Kulminationen kom i sæsonen 1948-49, hvor Union for første gang i historien rykkede ned efter 40 uafbrudte sæsoner i eliten.
Pendulfart mellem 1. og 2. division (1950-1972)
Union slog straks tilbage med et 2.-divisionsmesterskab i 1951 og opholdt sig derefter 12 sæsoner i første division. En markant tredjeplads blev hentet i 1955-56 under legenden André Vandeweyer. Trods profiler som Paul Philipp og Jacques Teugels lykkedes det dog ikke at tilpasse sig professionaliseringen, og klubben pendlede hyppigt mellem divisionerne i 1960’erne, indtil den sidste nedrykning i 1973 indledte en langvarig ørkenvandring.
Nedtur til de lavere rækker (1973-2018)
Fra midten af 1970’erne oplevede Union flere dramatiske fald, helt ned til fjerde niveau i 1981-83. Derpå fulgte et tilbagevendende liv i 2. og 3. division – med korte opture, men uden varig stabilitet. I 2004 rykkede man igen op i 2. division, men organisationen svingede, og Union faldt retur i 2007. Først med ansættelsen af Marc Grosjean i 2015 begyndte konturerne af et nyt projekt at tage form.
Tony Bloom-æraen: Genfødsel og opstigning (2018-2021)
I maj 2018 blev den engelske forretningsmand Tony Bloom – også formand i Brighton & Hove Albion – hovedaktionær, med Alex Muzio som præsident. Klubben moderniserede ledelses- og scoutingstrukturer, planlagde stadionrenovering og ansatte Luka Elsner, senere Thomas Christiansen, inden Felice Mazzù tog over sommeren 2020. Under Mazzù eksploderede holdet i 1B-ligaen: I sæsonen 2020-21 tog Union titlen med 70 point i 28 kampe – 18 mere end nærmeste forfølger – og sikrede dermed tilbagevenden til Pro League efter 48 år.
Sensationel tilbagekomst til eliten (2021-2022)
Som oprykker chokerede Union hele landet. Holdet besejrede Anderlecht 3-1 i første spillerunde og førte ligaen fra oktober til april. Med spillere som Deniz Undav, Dante Vanzeir, Casper Nielsen og anfører Teddy Teuma sluttede Union den regulære sæson på 77 point, fem foran Club Brugge. I slutspillet blev man dog overhalet og endte som vice-mester – men kvalificerede sig til Champions League-kvalifikationen, første europæiske optræden siden 1960’erne.
Europæisk gennembrud og hjemlige near-misses (2022-2024)
- 2022-23: Eliminering i CL-kval mod Rangers, men gruppesejr i Europa League foran Union Berlin, Braga og Malmö. Kvartfinaleplacering efter sejr over Union Berlin i 1/8-finalen og samlet nederlag til Bayer Leverkusen. Hjemme blev Union nr. 3 efter dramatisk sidste spillerunde.
- 2023-24: Trænerskifte til Alexander Blessin, store salg (Teuma, Boniface m.fl.) og tilgang af bl.a. Mohamed Amoura. Klubben vandt sin tredje belgiske pokal – første siden 1914 – med 1-0 over Antwerp. I ligaen førte Union den regulære sæson, men faldt tilbage til en ny andenplads ét point efter Brugge.
Det 12. mesterskab: Triumf i 2024-25
Sébastien Pocognoli, tidligere spiller og U23-træner, overtog førsteholdet og indledte sæsonen med Supercup-sejr over Club Brugge. Trods salg af nøglespillere (Amoura, Puertas, Nilsson) sluttede Union den regulære sæson som nr. 3, men leverede et historisk play-off-forløb med 28 point af 30 mulige. Den 25. maj 2025 besejrede holdet Gent 3-1 i et fyldt Marien og blev belgisk mester for 12. gang – nøjagtig 90 år efter det seneste trofæ i 1935.
Meritter og rekorder
Nationale titler
| Konkurrence | Antal | Årstal |
|---|---|---|
| Belgisk mester | 12 | 1904, 1905, 1906, 1907, 1909, 1910, 1913, 1923, 1933, 1934, 1935, 2025 |
| Belgisk pokal | 3 | 1914, 1915*, 2024 *turneringen færdigspillet i 1919 |
| Belgisk Supercup | 1 | 2024 |
| Jules Pappaert-trofæet | 4 | 1956, 1976, 2021, 2022 |
Internationale og regionale triumph’er før UEFA-æraen
- Challenge International du Nord: vinder 1904, 1905, 1907
- Coupe Van der Straeten Ponthoz: vinder 1905, 1906, 1907
- Coupe Jean Dupuich: vinder 1912, 1913, 1914, 1925
Individuelle topscorere
| Turnering | Sæson | Spiller | Mål |
|---|---|---|---|
| 1. division | 1902-03 | Gustave Vanderstappen | ?* |
| 1903-04 | Gustave Vanderstappen | 30 | |
| 1909-10 | Maurice Vertongen | 36 | |
| 1922-23 | Achille Meyskens | 24 | |
| 1933-34 | Vital Van Landeghem | 29 | |
| 2021-22 | Deniz Undav | 26 | |
| 2. division | 1950-51 | Frans Laureys | 28 |
| 2020-21 | Dante Vanzeir | 29* | |
| Europa League | 2022-23 | Victor Boniface | 6 |
*delt topscorer; eksakte historiske mål for 1902-03 ikke officielt verificeret
Deltagelse i belgiske rækker (opdateret 2025)
- 116 sæsoner i nationale serier
- 62 sæsoner i 1. division
- Øvrige sæsoner fordelt på 2., 3. og 4. niveau
Union i europæiske turneringer
Tidlige deltagelser (1958-1965)
Mellem 1958 og 1965 deltog Union fem gange i Inter-Cities Fairs Cup – forløberen for UEFA Cup og den nuværende Europa League – og nåede semifinalen i udgaven 1958-60 efter samlet sejr over AS Roma.
Moderne æra (fra 2022)
- 2022-23 Europa League: Gruppesejr (4-1-1) mod Union Berlin, Braga, Malmö; kvartfinale mod Bayer Leverkusen.
- 2023-24 Europa Conference League: Ned fra EL-gruppen, sejr over Eintracht Frankfurt i playoff, exit i 1/8-finalen mod Fenerbahçe.
- 2024-25 Europa League “League Phase”: 11 point i otte kampe, nr. 21 af 36 og elimineret i 1/16-finalen mod Ajax.
Samlet europæisk statistik
| Turnering | Kampe | V | U | T | MF-IM |
|---|---|---|---|---|---|
| Inter-Cities Fairs Cup (1958-65) | — | — | — | — | — |
| UEFA turneringer 2022-25 | 12* | 6 | 3 | 3 | — |
*tal inkluderer kun 2022-23 Europa League-kampene; fuldstændig opgørelse fra 2023-24 og 2024-25 er under udarbejdelse.
Stadion og infrastruktur
Historisk bane-oversigt
- “Plaine du Sud”, Saint-Gilles (1895-1898)
- Velodrome de Longchamps, Bois de la Cambre (1898-1900)
- Rue Verte, Uccle (1900-1901)
- Rue du Kersberg, Uccle (1901-1908)
- Rue de Forest, Uccle (1908-1919)
- Stade du Parc Duden / Joseph Marien (1919-)
- Stade Roi Baudouin (midlertidigt 2016-2018 under renovering)
Nuværende forhold og fremtidsplaner
Stade Joseph Marien er berømt for sin art-deco-facade (fredet) og sin intime atmosfære. Netop fredningen og Parc Dudens status som grøn oase gør yderligere udbygning vanskelig. Klubben arbejder derfor på planer om et nyt stadion i Bempt-området med en kapacitet omkring 20 000 tilskuere.
Organisation, ledelse og trænerstab
Ejerkreds og bestyrelse
- Majoritetsaktionær (2023-): Alex Muzio
- Større investor (2018-): Tony Bloom
- CEO: Philippe Bormans
Centrale cheftrænere siden 2018
| Periode | Træner | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 2018-2019 | Luka Elsner | Pokal-semifinale mod Genk |
| 2019-2020 | Thomas Christiansen | Sæson afbrudt pga. COVID-19 |
| 2020-2022 | Felice Mazzù | Oprykning & vice-mester |
| 2022-2023 | Karel Geraerts | Europa League-kvartfinale |
| 2023-2024 | Alexander Blessin | Pokaltriumf 2024 |
| 2024- | Sébastien Pocognoli | Mesterskab 2025 |
Nuværende førsteholdstrup (juli 2025)
| Nr. | Spiller | Position | Nationalitet |
|---|---|---|---|
| 49 | Anthony Moris | Målmand | Luxembourg |
| 16 | Christian Burgess | Forsvar | England |
| 28 | Koki Machida | Forsvar | Japan |
| 3 | Kevin Mac Allister | Forsvar | Argentina |
| 6 | Charles Vanhoutte | Midtbane | Belgien |
| 10 | Loïc Lapoussin | Midtbane/ving | Madagaskar/Frankrig |
| 23 | Mathias Rasmussen | Kant | Norge |
| 8 | Anouar Ait El Hadj | Midtbane | Belgien |
| 11 | Ousseynou Niang | Angriber | Senegal |
| 9 | Franjo Ivanović | Angriber | Kroatien |
| 14 | Promise David | Angriber | Canada |
Udlån og U23-spillere ikke vist. Truppen ændres hyppigt efter Union-traditionens aktive transferstrategi.
Ungdom, reserve- og kvindeafdeling
Union scolaire Saint-Gilloise
Den 25. maj 1911 stiftede klubben et selvstændigt ungdomsselskab, Union scolaire SG, som bar matricule 50. Selskabet rekrutterede unge i hele Bruxelles, men blev opløst i 1968. Arven lever videre i dagens academy-struktur, hvor U23-holdet konkurrerer i D1 ACFF.
Kvinde-fodbolden
Siden 2021 har Union haft et kvindeseniorhold, som i 2024-25 spillede i IP Seniors Dames ACFF. Holdet benytter primært Bosstraat-stadion, men har også optrådt på Joseph Marien. Ambitionen er at avancere til den nationale Lotto League og skabe et fuldt udviklingsprogram for pige- og kvindefodbold. Tidligere landsholdsspiller Anaëlle Wiard blev tilknyttet i 2023 for at styrke projektet.
Fans, kultur og identitet
Supporterkultur
Union tiltrækker et mangfoldigt publikum fra det sydlige Bruxelles og særligt arbejderkvarteret Marolles. Den stående Tribune Est er hjemsted for ultras-gruppen “Union Bhoys”, der kendes for anti-fascistiske og anti-racistiske budskaber. Stadionet roses bredt for at være familievenligt og inkluderende.
Sange og ritualer
- Klub-hymne: “Le chant des goals” af Jean Narcy
- Mål-musik: “Vamos a la playa”
- Fællessang før/efter kampe: “Bruxelles, ma ville”
Rivaliseringer og venskaber
Zwanze-derbyet mod RWDM
Den historiske rivalitet begyndte mod Daring Club de Bruxelles og fortsætter i dag mod RWDM. Opgøret kaldes populært “Derby de la Zwanze” – et udtryk fra bruxellisk humor.
Anderlecht-duellerne
Møderne mod RSC Anderlecht var sjældne i årtier, men siden Union rykkede op i 2021, har de to Bruxelles-klubber genoptaget et intenst opgør, accentueret af Union-sejre i alle fire indbyrdes kampe i 2021-22-sæsonen og det efterfølgende trænerskifte, hvor Felice Mazzù gik til Anderlecht.
Venskaber
- Cercle Brugge – første flamske mester (1911)
- RFC Liège – første belgiske mester (1896)
- Royal Antwerp – matricule 1
- Brighton & Hove Albion – via ejerfællesskabet (spillerlån)
Kulturel indflydelse
Bossemans et Coppenolle
I 1938 skabte Paul Van Stalle og Joris d’Hanswyck teaterstykket Bossemans et Coppenolle, hvor rivaliseringen Union-Daring danner bagtæppe for en humoristisk fortælling om Bruxelles-identitet. Stykket er fortsat en kulturel reference, som understreger klubbens rolle i byens folkloristiske arv.
Fremtiden
Med et historisk mesterskab, fortsatte europæiske gruppespil og planer om et nyt stadion står Union Saint-Gilloise ved begyndelsen af en ny epoke. Klubben balancerer stolte traditioner med moderne ambitioner og fastholder målet om at være en sportslig, økonomisk og kulturel referencefigur i både Bruxelles og belgisk fodbold som helhed.
Referencer
Alle fakta i denne artikel er baseret på officielt registrerede resultater, sæsonstatistikker og anerkendte historiske kilder fra det belgiske fodboldforbund, klubpublikationer samt øvrige offentligt tilgængelige data.