
Waasland-Beveren
Hjemmebane
Freethielstadion
Stadionplein 1, Beveren
Kapacitet: 8235
Overflade: Græs

Waasland-Beveren Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Waasland-Beveren i år.
Waasland-BeverenKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Waasland-Beveren Stillinger
Her kan du se Waasland-Beverens Challenger Pro League stilling. Waasland-Beveren ligger lige nu på 17 plads i Challenger Pro League stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Waasland-Beveren Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 27 spillere på Waasland-Beverens hold i 25/26, til både Challenger Pro League og andre turneringer som Waasland-Beveren er med i:

Beau Reus
Goalkeeper
Trøje #1
Maxim Deman
Goalkeeper
Trøje #16
Josua Tshiolola
Goalkeeper
Trøje #84
Sheldon Bateau
Defender
Trøje #4
Ahmed Khatir
Defender
Trøje #13
Dries Wuytens
Defender
Trøje #15
Dylan Dassy
Defender
Trøje #20
Laurent Jans
Defender
Trøje #21
Hadji Moustapha
Defender
Trøje #24
Alexander Corryn
Defender
Trøje #30
Éverton Bilher
Midfielder
Trøje #5
Sieben Dewaele
Midfielder
Trøje #18
Christian Brüls
Midfielder
Trøje #22
Malick Ndour
Midfielder
Trøje #23
Guillaume Schryver
Midfielder
Trøje #23
Jay-Dee Geusens
Midfielder
Trøje #25
Abdul Ouedraogo
Midfielder
Trøje #28
Petar Vitanov
Midfielder
Trøje #34
Sander Coopman
Midfielder
Trøje #43
Jannes Hecke
Midfielder
Trøje #78
Mathis Servais
Attacker
Trøje #8
Ademola Ola-Adebomi
Attacker
Trøje #9
Anthony Ekango
Attacker
Trøje #10
Yutaka Michiwaki
Attacker
Trøje #11
Kurt Abrahams
Attacker
Trøje #34
Hüseyin Ertürk
Attacker
Trøje #77
Lennart Mertens
Attacker
Trøje #92Waasland-Beveren Historie og Info
Sportkring Beveren – oftest blot omtalt som SK Beveren – er en professionel belgisk fodboldklub med base i byen Beveren i Østflandern. Klubben bærer stamnummer 4068 i det belgiske fodboldforbund og spiller traditionelt i de gule og blå farver, der i flere årtier har kendetegnet holdet, uanset om navnet har været Red Star Haasdonk, KV Red Star Waasland, Waasland-Beveren eller den nuværende variant. I modsætning til mange andre klubber, der gennemgår navn- eller hjemstedsændringer, har SK Beveren fastholdt det samme stamnummer siden indmeldelsen i 1944, hvilket binder nutiden sammen med de lokale rødder i Haasdonk og den lange sportslige udvikling fra laveste provinsrække til landets bedste ligaer.
Klubhistorien er præget af en usædvanlig kombination af geografiske skift og organisatoriske alliancer, der spejler både de stadigt stigende stadionkrav i belgisk fodbold og de forskellige kommunale ønsker om at tiltrække elitefodbold. Fra de første skridt på en mark i bydelen ’t Ster i Haasdonk i 1936, over en periode i Sint-Niklaas og den afgørende bosættelse på Freethiel Stadion i Beveren fra 2010, har klubben tilpasset sig nye rammer uden at give afkald på sin sportslige fremdrift. Samtidig er historien et godt billede på, hvor tæt forretningsmæssige beslutninger, licenskrav og lokalpolitisk støtte er vævet sammen i belgisk klubfodbold.
I dag spiller SK Beveren i den næstbedste belgiske række, Challenger Pro League, men ambitionerne om at vende permanent tilbage til den øverste division lever fortsat. De seneste år har budt på amerikansk majoritetsejerskab, nye strukturer i ledelsen, en samarbejdsaftale med den traditionsrige nabo KSK Beveren og et løbende arbejde med at stabilisere økonomien efter både nedrykninger og pandemiens særlige udfordringer. Nedenfor følger en udførlig, kronologisk og tematisk gennemgang af alle væsentlige aspekter af klubben – fra de tidligste kampe i de østflamske provinsrækker til de aktuelle sportslige, organisatoriske og økonomiske forhold.
Identitet, farver og stamnummer
Klubfarver: Gul og blå har været faste gennem alle navne- og lokalitetsændringer, hvilket giver et tydeligt visuelt bindeled mellem fortid og nutid.
Stamnummer 4068: Tildelt den 28. juni 1944, da klubben – dengang under navnet FC Red Star Haasdonk – indtrådte i det belgiske fodboldforbund (KBVB). Stamnummeret har aldrig skiftet hænder.
Kaldenavne og kortformer: “Red Star”, “RSW”, “Waasland-Beveren” og i dag først og fremmest “SK Beveren”.
Historisk overblik
Rødderne i Haasdonk (1936-2002)
Klubben blev oprettet i 1936 af Robert Waterschoot under navnet Red Star i bydelen ’t Ster nær Haasdonk. I første omgang deltog holdet i amatørforbundet Vlaamsche Voetbal Bond, der var en konkurrent til det officielle KBVB. I 1944 skiftede Red Star til KBVB, registreredes under navnet FC Red Star Haasdonk og fik stamnummer 4068.
I 1948 nåede klubben for første gang den højeste provinsrække i Østflandern, men de følgende år var præget af skiftende oprykninger og nedrykninger helt ned til fjerde provinsrække. Ved 25-års jubilæet i 1961 var holdet igen i den øverste provinsrække, men stabiliteten udeblev, og en ny nedtur fulgte. Først i 1980, takket være et mesterskab i 4. provinsrække, indledtes en langsom opstigning.
I 1993 trådte Robert Waterschoot tilbage efter imponerende 50 år som formand og blev afløst af Melchior Roosens. Under Roosens kom de sidste afgørende skridt mod nationalt fodbold: Mesterskab i 2. provinsrække i 1994/95, titel i 1. provinsrække i 2000 og dermed første oprykning til de nationale rækker.
Debuten på nationalt plan – den belgiske 4. division – resulterede straks i yderligere oprykning til 3. division, og i Belgian Cup nåede man 1/16-finalen, hvor AA Gent først sejrede efter forlænget spilletid på Freethiel.
Flytningen til Sint-Niklaas – KV Red Star Waasland (2002-2010)
Fremskridtene på banen blev hæmmet af, at Robert Waterschoot-stadion ikke længere opfyldte kravene til 3. division. I 2002 voksede et samarbejde frem med Sint-Niklaas’ byråd, og klubben flyttede til det tidligere Puyenbekestadion – hjemsted for det nu opløste Sint-Niklaas SK. Flytningen blev ledsaget af et navneskift til KV Red Star Waasland (forkortet RSW). Ungdoms- og reservehold fortsatte dog i Hassdonk indtil 2009.
På den sportslige front kulminerede perioden med:
- Oprykning til 2. division i 2003/04 efter at have vundet sin 3.-divisionspulje.
- En 5.-plads i debutsæsonen i 2. division og deltagelse i oprykningsslutspillet.
- Topscorer-titler til Kristof Arijs (19 mål i 2006) og Hervé Ndjana Onana (26 mål i 2008/09).
- En historisk pokalrunde 2007/08, hvor klubben først slog Lokeren ud, inden nederlag til Anderlecht i 1/8-finalen.
Lokalt i Haasdonk voksede savnet af en klub på eget græs. En gruppe frivillige grundlagde derfor i 2009 foreningen Herleving Red Star Haasdonk, der startede helt forfra i 4. provinsrække under stamnummer 9524.
Epochen som Waasland-Beveren (2010-2022)
Foråret 2010 blev skelsættende. Naboklubben KSK Beveren måtte trække sin professionelle licens på grund af økonomiske vanskeligheder og valgte frivilligt nedrykning til 3. division. En formel fusion var umulig, da KSK Beverens gæld ellers ville overgå til den nye enhed. I stedet skiftede RSW navn til den længere – men i daglig tale forkortede – KV Red Star Waasland - Sportkring Beveren, populært “Waasland-Beveren”, og flyttede ind på KSK’s Freethiel Stadion.
2010/11-sæsonen bød på periodesejr og samlet 4.-plads i 2. division. Klubben delte førstepladsen i oprykningsslutspillet med RAEC Mons, men tabte den afgørende testkamp. Ét år senere gik alt op i en højere enhed: Oprykning til 1. division i 2011/12 efter 2.-plads i grundspillet og sejr i slutspillet.
Første sæson i den bedste liga startede besværligt; første sejr faldt først 1. september 2012 (2-0 mod Cercle Brugge). Trænerskift fra Dirk Geeraerd til Glen De Boeck i november reddede dog overlevelsen. Samme drama gentog sig de næste år: Glen De Boeck blev afløst af Bob Peeters i 2013/14, der sikrede en pointgivende 1-1-kamp mod Standard Liège på sidste spilledag. I 2014/15 overtog Ronny Van Geneugden, men blev efter dårlige resultater skiftet ud med Guido Brepoels, der endnu engang sikrede forblivelse.
Efter formand Melchior Roosens’ farvel overtog Dirk Huyck posten, og sammen med Olivier Swolfs forbedrede han den finansielle situation. Sportsligt kom et midlertidigt løft under trænerne Stijn Vreven og Philippe Clement, men efter Clement og nøglespilleren Ryota Morioka forlod klubben, faldt resultaterne, og både Yannick Ferrera, Adnan Čustović og Arnauld Mercier fik korte ansættelser.
COVID-19-pandemien stoppede 2019/20-sæsonen efter 29 spillede runder – Waasland-Beveren lå sidst og blev administrativt dømt til nedrykning. Klubben protesterede, og efter flere retssager besluttede ligaen at udvide 1. division til 18 hold. Dermed forblev W-Beveren i den øverste række, mens Beerschot og OH Leuven rykkede op.
I september 2020 solgte lokale aktionærer 97,48 % af aktierne til Bolt Football Holdings, der har amerikanske investorerne David Blitzer, Jahm Najafi og Jeff Moorad i spidsen. CEO Antoine Gobin blev ansat få uger senere. Sportsligt sluttede 2020/21 med en 17.-plads; klubben tabte nedrykningsplayoff til RFC Seraing og røg i 1B (Challenger Pro League).
I januar 2022 blev Jordi Condom udpeget som sportsdirektør, mens Jo Van Moer – ejer af Van Moer Logistics – blev klubbens nye formand. Trods længe udsigt til oprykningschance faldt formen i februar, og RWDM tog 2. pladsen. Trænerduoen Marc Schneider og Pascal Cerrone blev fyret; Condom tog midlertidigt over frem til sommer.
Transitionen til Sportkring Beveren (2022-)
1. juli 2022 indgik klubben en aftale med KSK Beveren om at dele den historiske identitet og logo. Officielt hedder selskabet stadig Koninklijke Voetbalclub Red Star Waasland - Sportkring Beveren, men roepnavn, trøjer og markedsføring benytter nu SK Beveren. KSK Beveren kunne til gengæld reaktivere en herreseniorafdeling under eget stamnummer 2300, og den korte eksistens Yellow Blue SK Beveren ophørte.
Efter sæsonen 2023 tog Wim De Decker over som cheftræner, men blev fyret i juni 2024. Tidligere cheftræner Bob Peeters vendte tilbage på ledelsesgangen som General Manager / sportdirektør og ansatte Marinck Reedijck som ny T1 for 2024/25.
Sæsonen startede lovende med sejr over Lommel, men efterfølgende pointtab førte til forstærkninger i vinterpausen. Resultatet blev en stærk forårssæson med blot to nederlag. SK Beveren kvalificerede sig til slutspillet, men blev elimineret over to kampe af Patro Eisden Maasmechelen.
Hjemmebaner gennem tiden
Periode | Stadion | Bemærkninger |
---|---|---|
1936-2002 | Robert Waterschoot-stadion, Haasdonk | Oprindelig hjemmebane; blev for lille til 3. division |
2002-2010 | Puyenbekestadion, Sint-Niklaas | Tidligere hjemmebane for Sint-Niklase SK; gav mulighed for 2. division |
2010- | Freethiel Stadion, Beveren | Overtaget efter KSK Beveren; fortsat hjemmebane i Challenger Pro League |
Officielle tilskuerkapaciteter er ikke angivet i de foreliggende kilder, men flytningerne afspejler stadigt skærpede licens- og sikkerhedskrav.
Sportslige meritter og sæsonresultater
Oprykninger, nedrykninger og periodetitler
- Provinsniveau
- Mesterskab i 4. provinsrække 1980.
- Mesterskab i 2. provinsrække 1994/95.
- Mesterskab i 1. provinsrække 2000.
- Nationalt niveau
- Mesterskab i 4. division (Promotion) 2000/01.
- Mesterskab i 3. division 2003/04.
- Oprykning til 1. division via slutspil 2011/12.
- Periodetitler
- 1. periodesejr i 2. division 2010/11.
Præstationer i pokalturneringer
- 2000/01 – 1/16-finale; nederlag mod AA Gent efter forlængelse.
- 2005/06 – 1/16-finale; 0-1-nederlag til KSK Beveren.
- 2007/08 – 1/8-finale; sejr over Lokeren, nederlag 0-2 mod Anderlecht.
Organisation, ejerskab og ledelse
Formænd og hovedaktionærer
Periode | Formand | Nøglepunkter |
---|---|---|
1936-1993 | Robert Waterschoot | Grundlægger; 50 års formandskab |
1993-ca. 2015 | Melchior Roosens | Førte klubben til nationale rækker; afløst efter flytning til Beveren |
ca. 2015-2021 | Dirk Huyck | Sammen med Olivier Swolfs stabiliserede økonomien |
2021-2022 | — | Aktier solgt til Bolt Football Holdings; nye ejere udpegede CEO Antoine Gobin |
2022- | Jo Van Moer | Indtrådte efter overtagelsen; ejer Van Moer Logistics |
Professionel ledelse og nøgleroller
- CEO: Antoine Gobin (siden oktober 2020).
- General Manager / sportsdirektør: Bob Peeters (fra april 2024).
- Sportsdirektør (tidl.): Jordi Condom (2022).
Trænere gennem årene
Periode | Cheftræner |
---|---|
2005 – 2006 | Dirk Geeraerd |
2006 – 2007 | Regi Van Acker |
2010 – 2012 | Dirk Geeraerd |
2012 – 2013 | Glen De Boeck |
2013 – 2014 | Bob Peeters |
2014 | Ronny Van Geneugden |
2015 | Guido Brepoels |
2015 – 2016 | Stijn Vreven |
2017 | Čedomir Janevski |
2017 | Philippe Clement |
2018 | Sven Vermant |
2018 | Yannick Ferrera |
2018 – 2019 | Adnan Čustović |
2019 – 2020 | Arnauld Mercier |
2020 – 2021 | Nicky Hayen |
2021 – 2022 | Marc Schneider |
Feb 2022 – Jun 2022 | Jordi Condom |
Jul 2022 – Apr 2024 | Wim De Decker |
Apr 2024 – Jun 2024 | Flavien Le Postollec (interim) |
Apr 2024 – | Bob Peeters (som GM, med Marinck Reedijck som T1) |
Profiler og topscorere
Klubhistorien rummer flere markante spillere, som satte aftryk i de respektive sæsoner:
- Kristof Arijs – 19 mål og topscorer i 2. division 2006.
- Hervé Ndjana Onana – 26 mål og topscorer i 2. division 2008/09.
- Ryota Morioka – Kreativ nøglespiller under Philippe Clement-æraen, hvis afgang markerede et sportsligt tilbageslag.
Spillertrup 2024-2025
Detaljerede navnelister fremgår ikke af de tilgængelige data. Holdet bestod pr. 11. juli 2025 af en fuldtidsprofessionel seniortrup, mens enkelte spillere var udlejet til andre klubber.
Klubkultur, logo og samarbejdet med KSK Beveren
Aftalen fra 2022 mellem SK Beveren (stamnummer 4068) og KSK Beveren (stamnummer 2300) betød, at begge enheder nu benytter det klassiske KSK-logo og de gule-blå farver. Mens SK Beveren er den professionelle overbygning i Challenger Pro League, deltager KSK Beveren igen i herrerækkerne på provinsniveau. Samarbejdet blev beskrevet som et ønske om at samle fodboldfællesskabet i Beveren efter mange års splittelse.
Økonomi og licensspørgsmål
Klubben har ad to omgange stået i centrum for markante licens- og retslige processer:
- COVID-19-nedlukningen 2020: Waasland-Beveren tog juridiske skridt, da ligaen stoppede turneringen og lod klubben rykke ned uden chance for sportslig redning. Domstole gav medhold, hvorefter ligaen udvidede til 18 hold.
- Amerikansk overtagelse 2020: Bolt Football Holdings’ køb af 97,48 % (siden fuldt ejerskab) gav kapitalindsprøjtninger og ny ledelsesstruktur.
Fremtidsperspektiver
SK Beveren har de seneste år befundet sig i det spændingsfelt, hvor ambitionen om tilbagevenden til den øverste række møder krav om økonomisk bæredygtighed. Bolt Football Holdings’ investering sikrer finansiel ro, mens ansættelsen af Bob Peeters som sportslig chef signalerer fokus på stabilitet og langsigtet talentudvikling. Samtidig giver samarbejdet med KSK Beveren et samlet brand i lokalsamfundet, som kan styrke tilskuertilstrømningen på Freethiel og samle de frivillige bag ét emblem.
På kort sigt vil klubben jagte oprykning via Challenger Pro Leagues slutspilssystem, hvor erfaringerne fra 2024/25-sæsonen kan blive værdifulde. På længere sigt bliver udfordringen at fastholde spillerkvalitet og kontinuitet på trænerposten – historisk et tilbagevendende problemområde. Hvis denne balance lykkes, kan SK Beveren genetablere sig blandt de 18 stærkeste klubber i Belgien og sikre, at de gule og blå farver igen bliver fast inventar i landets mest sete fodboldliga.
Eksterne links
- Officiel hjemmeside