Westerlo
Hjemmebane
Het Kuipje
De Merodedreef 189, Westerlo
Kapacitet: 8035
Overflade: Græs
Westerlo Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Westerlo kampe i Jupiler Pro League i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Westerlo kampe, samt de Westerlo kampe der allerede er spillet.
Westerlo Kommende Kampe
Runde 10
Westerlo
Runde 11
RAAL La Louvière
Runde 12
Westerlo
Runde 13
Westerlo
Runde 14
Charleroi
Runde 15
Westerlo
Runde 16
Dender EH
Runde 17
Westerlo
Runde 18
KRC Genk
Runde 19
Westerlo
Runde 20
KAA Gent
Runde 21
Westerlo
Runde 22
KV Mechelen
Runde 23
Zulte Waregem
Runde 24
Westerlo
Runde 25
Royal Antwerp FC
Runde 26
Westerlo
Runde 27
Westerlo
Runde 28
OH Leuven
Runde 29
Westerlo
Runde 30
Standard Liège
Westerlo Færdigspillede Kampe
Runde 9
Union Saint-Gilloise
Runde 8
Westerlo
Runde 7
Sint-Truiden VV
Runde 6
Westerlo
Runde 5
Club Brugge
Runde 4
Cercle Brugge
Runde 3
Westerlo
Runde 2
Westerlo
Runde 1
RSC Anderlecht
Westerlo Stillinger
Her kan du se Westerlos aktuelle stillinger i Jupiler Pro League for sæsonen 25/26.
Westerlo ligger lige nu på 12.-pladsen med 10 point efter 9 kampe.
Westerlo har vundet 3 kampe, spillet 1 kampe uafgjort, og tabt 5 kampe. I stillingen har Westerlo en målforskel på -4 (scoret 16, indkasseret 20)
Du kan se tabellen med Westerlo stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Union Saint-Gilloise
|
9 | 7 | 2 | 0 | 19 | 4 | 15 | 23 |
|
| 2 |
Club Brugge
|
9 | 5 | 2 | 2 | 16 | 11 | 5 | 17 |
|
| 3 |
KV Mechelen
|
9 | 4 | 4 | 1 | 12 | 8 | 4 | 16 |
|
| 4 |
RSC Anderlecht
|
9 | 4 | 3 | 2 | 14 | 9 | 5 | 15 |
|
| 5 |
KAA Gent
|
9 | 4 | 2 | 3 | 15 | 12 | 3 | 14 |
|
| 6 |
Sint-Truiden VV
|
9 | 4 | 2 | 3 | 12 | 11 | 1 | 14 |
|
| 7 |
Zulte Waregem
|
9 | 4 | 1 | 4 | 13 | 13 | 0 | 13 |
|
| 8 |
Charleroi
|
9 | 3 | 3 | 3 | 12 | 12 | 0 | 12 |
|
| 9 |
KRC Genk
|
9 | 3 | 2 | 4 | 12 | 13 | -1 | 11 |
|
| 10 |
RAAL La Louvière
|
9 | 3 | 2 | 4 | 7 | 9 | -2 | 11 |
|
| 11 |
Standard Liège
|
9 | 3 | 2 | 4 | 9 | 12 | -3 | 11 |
|
| 12 |
Westerlo
|
9 | 3 | 1 | 5 | 16 | 20 | -4 | 10 |
|
| 13 |
Royal Antwerp FC
|
9 | 2 | 4 | 3 | 9 | 11 | -2 | 10 |
|
| 14 |
Cercle Brugge
|
9 | 2 | 3 | 4 | 12 | 13 | -1 | 9 |
|
| 15 |
OH Leuven
|
9 | 2 | 2 | 5 | 8 | 17 | -9 | 8 |
|
| 16 |
Dender EH
|
9 | 0 | 3 | 6 | 2 | 13 | -11 | 3 |
|
Westerlo Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 24 spillere på Westerlos hold i 25/26, til både Jupiler Pro League og andre turneringer som Westerlo er med i:
Bakary Haidara
Forsvarer
Trøje #3
Bryan Jr.
Forsvarer
Trøje #22
L. Mbamba-Muanda
Forsvarer
Trøje #23
Tuur Rommens
Forsvarer
Trøje #25
Roman Neustädter
Forsvarer
Trøje #33
Emin Bayram
Forsvarer
Trøje #40
Allahyar Sayyadmanesh
Midtbanespiller
Trøje #7
Serhiy Sydorchuk
Midtbanespiller
Trøje #8
Isa Sakamoto
Midtbanespiller
Trøje #13
Raf Smekens
Midtbanespiller
Trøje #17
Mathias Fixelles
Midtbanespiller
Trøje #19
Doğucan Haspolat
Midtbanespiller
Trøje #34
Thomas Keybus
Midtbanespiller
Trøje #39
Arthur Piedfort
Midtbanespiller
Trøje #46
Josimar McCook
Midtbanespiller
Trøje #77
Matija Frigan
Angriber
Trøje #9
Antonio Campillo
Angriber
Trøje #10
Adedire Mebude
Angriber
Trøje #11
Kyan Vaesen
Angriber
Trøje #14
Griffin Yow
Angriber
Trøje #18
Ján Bernát
Angriber
Trøje #21Westerlo Historie og Info
Koninklijke Voetbal Club Westerlo – i daglig tale blot KVC Westerlo eller ganske enkelt Westerlo – er et velkendt navn i belgisk fodbold, ikke mindst i provinsen Antwerpen hvor klubben siden 1933 har repræsenteret den lille Kempen-by med de gule og blå farver. Trods sin forholdsvis beskedne størrelse har Westerlo formået at etablere sig som en tilbagevendende aktør i den højeste belgiske række og har i perioder hævdet sig over forventning i både nationale og europæiske sammenhænge. Klubben råder over matrikelnummer 2024, spiller sine hjemmekampe på det kompakte men atmosfærefyldte Het Kuipje, og har siden 2019 haft den tyrkiske forretningsmand Oktay Ercan som formand og hovedaktionær.
Westerlo kan fremvise en enkelt vægtig titel – Pokaltriumfen i 2000/01 – og tre sjettepladser som bedste placering i den belgiske topdivision. Historien byder derudover på to mesterskaber i næstbedste række (2013/14 og 2021/22), markante profiler som Toni Brogno og Jaime Alfonso Ruiz, en traditionsrig rivalisering med naboklubben KFC Heultje og et foreningsliv, der bevidst har fastholdt en lokal forankring trods moderne ejerskabsformer.
I det følgende præsenteres en fyldestgørende leksikonartikel, der gennemgår Westerlos oprindelse, sportslige udvikling, infrastruktur, organisation, præstationer, populære skikkelser, taktiske tendenser, økonomiske vilkår og kulturelle betydning. Artiklen er struktureret i en række tematiske afsnit med underopdelinger for at give det mest komplette billede af klubben til dato.
Historisk udvikling
De første skridt i Westerlo (1917-1933)
Fodbolden kom til Westerlo kort efter Første Verdenskrig, hvor studerende tilbage i 1917 stiftede Sportkring De Bist Westerlo. Projektet løb frem til 1922, hvorefter initiativet ebbede ud. To år senere, den 18. juni 1924, meldte Westerlo Football Club sig ind i det belgiske forbund og modtog matricule 379. Holdet konkurrerede i de regionale rækker, men den 10. marts 1930 ophørte aktiviteterne, og forbundet slettede klubben fra registret.
Officiel grundlæggelse og dualisme (1933-1942)
Efter et års fodboldpause opstod Bist Sport Westerloo (1931). Herefter skød Westerloo Sport op i september 1933. De to foreninger indtrådte samme dag – 1. oktober 1933 – i det nationale forbund og fik henholdsvis matricule 2027 (Bist/Sportkring Westerloo) og 2024 (Westerloo Sport). Rivaliseringen blev kort men intens, og den 5. august 1942 skiftede Westerloo Sport navn til Voetbal Club Westerlo. En måned senere trak Sportkring Westerloo sig, hvorefter matricule 2027 blev slettet. Ingen formel fusion blev på papiret, hvilket forklarer, at V.C. Westerlo stadig bærer nummer 2024.
Fremgang gennem provinsrækkerne (1940’erne-1960)
Efter Anden Verdenskrig rykkede Westerlo stille og roligt op i hierarkiet i de anverske provinssserier. I 1960 sikrede klubben sig titlen i provinsens øverste division. Det bragte publikumsopmærksomhed og forstærkede rivaliseringen med nabokommunens KFC Heultje, som i mange år blev den naturlige lokalmodstander.
Debut i nationale serier og turbulente år (1968-1981)
1968 markerede Westerlos første sæson på nationalt plan i Promotion (dengang fjerde niveau). Debutsæsonen endte med guld, og de gul-blå indtog dermed 3. Division. Allerede i 1969 var holdet snublende tæt på endnu et mesterskab, men Eupen trak det længste strå. Relegationen året efter blev et wake-up-call, og en længere periode med varierende resultater fulgte. Året 1981 satte midlertidigt punktum med nedrykning til 1. provinciale – og i 1982 et yderligere fald til andenprovinciale.
Comeback og opstigning til 2. Division (1983-1993)
De sportslige tilbageslag blev vendt til brændstof for en bemærkelsesværdig genopstigning: to oprykninger på to år bragte Westerlo tilbage til Promotion. I 1986/87 kom endnu et titelspring, denne gang til 3. Division. Fem sæsoner fulgte med jævnbyrdige naboderbys mod KFC Heultje, inden Westerlo med guld i 1992/93 tog skridtet til 2. Division.
På kanten af eliten og “Royal”-titel (1993-1997)
Første sæson som divisionsnybegynder gav næsten playoffdeltagelse. Den kongelige prædikat – Koninklijke – blev tildelt 13. oktober 1994 og markerede klubbens 50-års-jubilæum. 1996/97 sluttede med sølv og derefter samlet sejrsrunde i den afsluttende finalerunde, hvilket for første gang sikrede adgang til 1. Division.
Etablering i 1. Division og Ceulemans-æraen (1997-2005)
Westerlo blev hurtigt kendt for at hente dygtige spillere fra lavere rækker. Toni Brogno og Benoît Thans var tidlige eksempler. De to første sæsoner endte som nummer 12 – en komfortabel status for oprykkerholdet. 5. september 1998 fik belgiske fodboldfans sig en overraskelse, da Anderlecht blev slået 6-0. Sæsonen 1999/00 bragte sjettepladsen og billet til UEFA Intertoto Cup, mens Brogno delte topscorertitlen i ligaen med 30 mål.
I 2000/01 kom klubbens hidtil eneste store trofæ: triumfen i Belgisk Cup, hvilket udløste en plads i UEFA-Cuppen. I turneringen røg Westerlo ud mod Hertha Berlin efter to knebne nederlag. I ligaen gled holdet tilbage til placeringer som 14 og 10, inden sjettepladsen i 2003/04 gav endnu en Intertoto-deltagelse. Cupbedriften lå dog fortsat som kronjuvelen i æraen.
Mellemklasse og scoringsrekorder (2005-2011)
Fire relativt stabile sæsoner i midterfeltet blev fulgt af endnu en sjetteplads i 2008/09. Colombianske Jaime Alfonso Ruiz blev topscorer i Jupiler League i den sæson – den første gule trøje på målpodiet siden Brogno. Strukturreformen i 2009/10 indførte playoff-systemet; Westerlo vandt sin po-ol (Play-off 2) men glippede senere den europæiske kvalifikation.
I 2010/11 gentog scenariet sig: sejr i Play-off 2, men den store overskrift var klubbens anden pokalfinale – ti år efter triumfen. Denne gang måtte campinierne, som Westerlo-folket kaldes, se Standard Liège løfte trofæet. En efterfølgende playoffkamp mod Club Brugge om europæisk rang blev aflyst efter Westerlos egen indstilling om at give pladsen videre.
Europa-eventyret og den første nedrykning (2011-2012)
Som følge af cupfinalen indledte Westerlo 2011/12 i Europa League-kvalifikationen. Holdet vandt sin første europæiske kamp nogensinde og klarede et rundeavancement, men Young Boys satte stop i næste fase. På hjemmefronten forløb sæsonen katastrofalt; Westerlo hang fast i nedrykningszonen, overlevede Play-off 3 mod Sint-Truidense, men tabte den efterfølgende finalerunde og rykkede ned efter 15 år på øverste hylde.
Mellem to rækker og nye ejere (2012-2019)
Træner Jan Ceulemans sagde farvel, og en række kortvarige trænertilgange fulgte. Først i 2013/14 lykkedes det at sikre mesterskabet i 2. Division, hvorefter Westerlo vendte tilbage til toppen. En solid 11.-plads i 2014/15 blev erstattet af 15.-plads (2015/16) og 16.-plads (2016/17) – med ny nedrykning som følge. Samtidig blev den andenbedste række døbt 1 B.
Den skelsættende begivenhed kom 18. juni 2019, hvor den tyrkiske iværksætter Oktay Ercan købte klubben. Han proklamerede et langsigtet projekt – “KVC Westerlo 2024” – baseret på regional forankring og sociale initiativer.
Seneste sportslige resultater (2019-nu)
Den nye vision gav gradvis sportslig fremgang. I sæsonen 2021/22 vandt Westerlo igen 1 B og rykkede op. I 2024/25 spiller klubben sin 54. sæson på nationalt plan – heraf den 21. i den belgiske elite.
Identitet, symboler og kultur
Farver og dragt
- Primære farver: Gul trøje og blå shorts (afspejler kommunen Westerlos våbenskjold).
- Reservefarver: Varieret gennem årene, men ofte omvendt blå/gul eller hvid.
- Hovedsponsor: Soudal, en kemisk virksomhed med hovedsæde i regionen.
Kælenavne og lokale rødder
Spillerne omtales hyppigt som De Kemphanen (birkhanerne fra Kempen) eller helt enkelt “de gul-blå”. Rivaliseringen med KFC Heultje – “Kempenderbyet” – har været et gennemgående kulturelt element, selv om de to klubbers liganiveauer sjældent har passet sammen de seneste år.
Fankultur
Med sin beskedne bystørrelse har Westerlo et stærkt lokalt præget fanmiljø. Klubben lægger vægt på familievenlige arrangementer, og Het Kuipjes størrelse gør, at publikum kommer tæt på banen.
Stadion og faciliteter
Het Kuipje
| Navn | Het Kuipje (“Lille Kuip”) |
|---|---|
| Kapacitet | 8 035 tilskuere |
| Indviet | 1933 (løbende moderniseret) |
| Tribuner | Fire individuelle tribuner med overdækning |
| Undergrundsvarme | Installeret i 2008 (tredje klub i Belgien til at indføre systemet) |
Stadionnavnet er inspireret af Feyenoords klassiske arena De Kuip; diminutivsuffikset “-je” henviser til den mere intime størrelse. Ud over ligakampe har Het Kuipje været brugt til europæiske kvalifikationsopgør og lokalsamfundets arrangementer.
Træningsanlæg
Westerlo råder over træningsfaciliteter i nærområdet, men detaljer om baner og bygninger er ikke offentligt uddybet. Klubben prioriterer talentudvikling som en del af Ercans “2024-plan”.
Organisation og ejerskab
Ledelsesstruktur
- Præsident: Oktay Ercan (siden 2019)
- Juridisk status: Belgisk fodbold-asbl med kongeligt charter under matricule 2024.
Strategisk vision
Ercans overtagelse sigter mod at fastholde klubben som et regionalt samlingspunkt med øget socialt engagement og klare sportslige ambitioner i Pro League. Programmet går under navnet “KVC Westerlo 2024”.
Sportlige resultater og meritter
Trophæer
| Konkurrence | Antal | År |
|---|---|---|
| Belgisk Cup | 1 (sejr) | 2000/01 |
| Belgisk Cup – Finalist | 1 (guld/sølv) | 2010/11 |
| Belgisk Supercup – Finalist | 1 | 2001 |
| 2. Division / 1 B | 2 (mesterskaber) | 2013/14, 2021/22 |
| 2. Division – Sølv | 1 | 1996/97 |
| 2. Division Finalerunde | 1 (vinder) | 1997 |
Bedste ligaplaceringer
- 6. plads i 1. Division: 1999/00, 2003/04, 2008/09
Europæiske deltagelser
| Sæson | Konkurrence | Fase nået |
|---|---|---|
| 2000 | Intertoto Cup | 1. runde |
| 2001/02 | UEFA Cup | 1. runde |
| 2004 | Intertoto Cup | 1. runde |
| 2011/12 | Europa League | 2. kvalifikationsrunde |
I alt fire europæiske kampagner; avancement opnået én gang (2011/12).
Statistik og sæsonoversigter
Overordnet balance (opdateret pr. 26. februar 2025)
- 54 sæsoner i nationale rækker
- 21 sæsoner i den øverste belgiske division
- En samlet pokal- og medaljesamling på fire finaledeltagelser, heraf én sejr
Særlige rekorder
- Største sejr: 8-0 mod KV Mechelen, 22. april 2000
- Største sejr over Anderlecht: 6-0, 5. september 1998
- Ligatopscorere: Toni Brogno (30 mål, 1999/00) og Jaime Alfonso Ruiz (2008/09)
- Første europæiske sejr: 2011/12 Europa League – 2. kvalifikationsrunde
Trænere gennem tiden
Stabilitet og kontinuitet
Siden 1982 har Westerlo blot haft 12 cheftrænere, hvilket er bemærkelsesværdigt i professionel fodbold. Jos Heyligen har tre gange ført klubben til oprykning, mens Jan Ceulemans med to perioder (1999-2005 og senere fire år) samlet set har stået ved roret i et helt årti – længst af alle.
Internationale islæt
Kun tre udlændinge har stået i spidsen: de hollandske Barry Hulshoff og Dennis van Wijk samt bosniske Vedran Pelić.
Profiler og spillere
Landskamp-historik
Toni Brogno er den eneste, der har repræsenteret det belgiske A-landshold som aktiv Westerlo-spiller (syv kampe).
Markante navne
- Toni Brogno: Topscorer 1999/00, belgisk landsholdsspiller
- Jaime Alfonso Ruiz: Colombiansk angriber, ligatopscorer 2008/09
- Benoît Thans: Midtbaneprofil fra oprykningsårene
Nuværende spillertrup
Truppen pr. 8. juli 2025 består af både belgiske og udenlandske spillere; flere besidder dobbelt statsborgerskab i henhold til FIFA-reglerne. Detaljerede navnelister opdateres løbende via klubbens officielle kanaler.
Taktik og spillestil
Historisk har Westerlo været kendt for dynamiske, fremadrettede koncepter. Under Ceulemans blev klubbens offensiv accentueret, hvilket blandt andet gav de to topscorere Brogno og Ruiz. I nyere tid har vægten ligget på talentudvikling og fleksible formationer, alt efter den modstand klubben møder i Jupiler Pro League og 1 B.
Økonomi og kommercielle forhold
Indtægtskilder
- Matchday-indtægter fra de godt 8 000 pladser i Het Kuipje
- Tv-aftaler via Pro League og 1 B-rettigheder
- Hoved- og trøjesponsorater, primært Soudal
- Transfers af spillere udviklet i egne rækker eller hentet billigt fra lavere divisioner
Investering under nyt ejerskab
Oktay Ercans indtog har betydet øgede investeringer i faciliteter og spillertrup, men præsidenten har gentagne gange understreget, at Westerlo fortsat skal drives som en regional familieklub med økonomisk forsigtighed.
Samfundsrolle og sociale initiativer
En hjørnesten i “KVC Westerlo 2024” er det lokale engagement. Klubben udvider sine CSR-aktiviteter, organiserer skolebesøg, fodboldcamps og velgørenhedsarrangementer i samarbejde med kommunen Westerlo og nabokommuner i Kempen.
Konklusion
Fra beskedne rødder til fast inventar i belgisk topfodbold har Westerlo leveret en usædvanlig historie om vedholdenhed, lokal stolthed og evnen til at vende modgang til udvikling. Klubbens enlige pokaltitel og tre sjettepladser står som synlige højdepunkter, men Westerlos egentlige betydning måles lige så meget i den rolle, klubben spiller for lokalsamfundet og i den belgiske fodboldkultur. Med solide ambitioner, moderne ledelse og fortsat satsning på unge spillere synes grundlaget for nye glansperioder at være til stede.
