KV Kortrijk – i folkemunde ofte blot kaldet “KVK” eller “De Kerels” – er en fodboldinstitution i den sydvestlige del af Flandern. Klubben, der siden 1971 har båret stamnummer 19 i det belgiske fodboldforbund, er ved første øjekast en relativt ung enhed, men dens rødder strækker sig helt tilbage til 1901, hvor fodbold for alvor slog rod i den historiske by ved Leiefloden. Historien om KV Kortrijk er derfor i lige så høj grad historien om skiftende navne, fusioner, økonomiske kriser og opstandelser som om mål, kampe og medaljer.

Med udgangspunkt i byens røde og hvide våbenskjold har klubben gjort farverne til sit tydeligste kendetegn. Fra de tidligste år i datidens belgiske “Højste Afdeling,” over mellemkrigstidens og efterkrigstidens elevatorfærd mellem rækkerne, til dagene som moderne professionel klub, har identiteten været forankret i lokalsamfundet. Guldensporenstadion – opkaldt efter den berømte slagmark fra 1302 – har været vidne til både historiske jubelbrøl og dybe suk, og stedet har mejslet sig ind i den kollektive bevidsthed som et samlingspunkt for hele regionen.

I dag forbereder KV Kortrijk sig på en ny epoke i Challenger Pro League efter den bitre nedrykning i 2025. Klubben har endnu engang måttet omorganisere, men ambitionen er den samme som altid: hurtigst muligt at vende tilbage til landets fineste selskab. Nedenfor følger et omfattende portræt af alle de facetter, der tilsammen udgør KV Kortrijk – fra de historiske rødder til den nuværende kamp for genrejsning.

Geografisk og kulturel forankring

Kortrijk (fransk: Courtrai) ligger i den vestlige del af Flandern, ikke langt fra den fransk–belgiske grænse. Byen er kendt for sit tekstil- og linnedhåndværk samt for slaget ved Kortrijk Bro (1302), bedre kendt som Slaget ved Gulden Spoor. Denne middelalderlige reference er stadig dybt forankret i klubbens DNA, ikke mindst gennem stadionnavnet og tilnavnet “Kerels,” der kan oversættes til en robust fyr eller karsk mand – et ordvalg, der antyder både stolthed og kampgejst.

Identitet og kendetegn

Klubfarver

Rød og hvid dominerer hjemmebanesættet: rød trøje, rød shorts og røde strømper. Udebaneudstyr har varieret, men sort eller hvid bruges ofte, mens en blå variant også har optrådt. Farvevalget er direkte inspireret af Kortrijks byvåben.

Logo

Siden fusionen i 1971 har logoet været stort set uforandret. Et hvidt skjold gennemskæres af et omvendt, rødt V, der opdeler skjoldet i tre felter. I hvert felt står et K, V og K i rød skrift. Over skjoldet hviler en kongekrone som symbol på status som “Koninklijke” (kongelig) klub, en ærestitel første gang tildelt moderklubben i 1927. Rundt om skjoldet løber en rød cirkel med navnet “Koninklijke Voetbalclub Kortrijk.”

Mascotte: “Kereltje”

På klubbens fandag i 2014 indsatte man maskotten “Kereltje,” en smilende, rødklædt figur med bagvendt kasket og trøje nummer 12. Kereltje hilser børn og familier i Familietribunen (Tribune 4), deler high-fives, giver sommetider kampens første spark og er blevet et symbol på den inkluderende stemning, klubben ønsker at fremme. Historisk har maskotten tidligere iklædt sig ridderrustning som en hyldest til slaget i 1302 og endda figureret som kortlæser under den daværende hovedsponsor Digipass.

Historisk overblik

Rødderne: SC Courtraisien, FC Courtraisien og Stade Kortrijk (1901-1971)

• 14. marts 1901: Sporting Club Courtraisien grundlægges og optages i UBSSA, forløberen til det belgiske fodboldforbund.
• Klubbens første farver er rød-gul, og man træner i “Callens’ Have” ved Leie.

SC Courtraisien debuterede i landets øverste række allerede i sæsonen 1906-07 og forblev der til 1910-11. Efter 1. verdenskrig fusionerede SC med bysbarnet FC Courtraisien under navnet Courtrai Sports. Fra 1920’erne til 1960’erne blev klubben arketypen på en elevatorhold med skiftende ophold i anden, tredje og til dels fjerde division. I 1927 fik man den kongelige titel og skiftede kort derefter til navnet Royal Courtrai Sports, som i 1951 blev “Koninklijke Kortrijk Sport.”

I 1923 opstod en anden lokal størrelse, Stade Kortrijk (stamnummer 161) – resultatet af en fusion mellem Eendracht Kortrijk og Patronaat Sint-Rochus. Farverne var lilla-hvide, og klubben gjorde sig primært i de lavere nationale rækker, men lagde fundamentet til den ungdomsafdeling, KV Kortrijk fortsat driver på samme matrikel.

Fusionsklubben: KV Kortrijk etableres (1971-1976)

Begge moderklubber kæmpede i slut-1960’erne mod sportslige og økonomiske vanskeligheder – Kortrijk Sport var endda dumpet ned i fjerde division. Den 6. maj 1971 blev der derfor indgået fusion: KV Kortrijk så dagens lys, overtog stamnummer 19 fra Kortrijk Sport og valgte byens rød-hvide våbens farver som sine egne.

Kvik opstigning:

• 1971-72: Start i Bevordering (fjerde niveau) og øjeblikkelig oprykning.
• 1972-73: Oprykning fra 3. division til 2. division.
• 1975-76: Sejr i slutspillet om oprykning – debut i 1. division fra 1976-77.

Etablering i top-30 i belgisk fodbold (1976-1992)

De Kerels fastholdt en plads i den bedste række i tre år, rykkede kortvarigt ned i 1979, men vendte omgående tilbage i 1980 og forblev på øverste hylde helt til 1992. Periodehøjdepunkter tæller:

• Slutspilssejr i 1980 (2. divisions finalerunde).
• Kontinuerlig topfodbold i Vestflandern gennem 1980’erne.

Krise og konkurs (1992-2002)

• 1992: Nedrykning til 2. division – seks sæsoner fulgte.
• 1998-99: Kort gensyn med 1. division, men økonomiske problemer kulminerede i tilbagefald til 3. division og, i marts 2001, den uundgåelige konkurs.

Redningsplanen blev udtænkt af den såkaldte Braem-gruppe under ledelse af tidligere spiller Boudewijn Braem og investoren Jean-Marc De Gryse. Selskabet CVBA Kortrijk Voetbalt gjorde det muligt at videreføre klubben – dog med sportslige sanktioner, der betød, at en ellers vunden 3. divisions playoff ikke medførte oprykning.

Genfødsel og triumf i 2. division (2003-2008)

• 2003-04: Oprykning fra 3. til 2. division.
• 2006: Ansættelse af Hein Vanhaezebrouck – offensivt udtryk blev varemærke.
• 2007-08: Mesterskab i 2. division, dermed tilbage til den bedste række.

Stabilisering og bedste ligaresultat (2008-2015)

Debutsæsonen 2008-09 bød på overlevelse trods skærpet nedrykningsfare grundet ligastrukturens reform. Året efter, under Georges Leekens, sluttede KVK som nummer 4 efter grundspillet og nummer 5 efter playoff I – klubbens bedste placering.

Sæsonen 2011-12 gav yderligere et historisk højdepunkt: første finaleoptræden i den belgiske pokalturnering. På vejen blev Mons elimineret, men finalen mod Lokeren endte med et smalt 0-1-nederlag.

Ledelsesmæssigt skete der markante ændringer:

• 2012-13: Jean-Marc De Gryses bortgang; broderen Vincent tog over som hovedaktionær.
• 12. maj 2015: Salg til den malaysiske forretningsmand Vincent Tan (købspris ca. 5 mio. €).

Turbulens og trænerkarrusel (2016-2021)

Fra Johan Walem til Luca Elsner blev cheftrænerposten skiftet hyppigt:

Overlevelsesmirakler og dramatisk redning (2022-2024)

Nedrykningsspøgelset lurede, da Pro League i 2022-23 reducerede antallet af hold. Spændingsmeteret nåede nye højder:

• Signingen af Didier Lamkel Zé gav overskrifter, især i sejren over hans tidligere klub Antwerp.
• Brat trænerskifte i VM-pausen: Custovic ud – Bernd Storck ind.
• Sæson 2022-23: Overlevelse sikret på sidste spilledag; Storck forlod efter kontraktudløb.

Sommeren 2023: Forhandlinger om salg til amerikanske investorer under Matthew Kaminski faldt til jorden. Træner Edward Still kom først sent i gang; 2 point efter 8 kampe blev hans endestation. Glen De Boeck vendte kortvarigt tilbage, men også han måtte gå, og året endte med KVK sidst i ligaen.

• Januar 2024: Freyr Alexandersson ansat – voldsom pointsnitforbedring med 14 point på 10 kampe.
• Relegation Playoffs 2024: Svingende resultater, men holdet undgik nedrykning via dramatisk play-off mod Lommel SK, hvor Thierry Ambrose lavede hattrick i forlænget spilletid.

Kviksand og nedrykning efter 17 år (2024-2025)

En roligere sommer med kapitaltilførsel fra ejer Vincent Tan (10 mio. €) gav håb, men resultaterne udeblev. Fyringsrunden fortsatte:

1. December 2024: Alexandersson ud, Yves Vanderhaeghe ind (tredje periode).
2. Februar 2025: Vanderhaeghe ud efter 2 point i 8 kampe; Bernd Storck kaldt tilbage.

Storck fik genrejst holdet delvist, men det rakte ikke: På næstsidste playoff-runde blev det aritmetisk umuligt at indhente STVV, og Kortrijk måtte acceptere degradering. Efter sæsonen skiftede Storck til Cercle Brugge.

Ny begyndelse i Challenger Pro League (2025-)

Sportsdirektør Pieter Eecloo blev afløst af duoen Nils Vanneste og Jelle Schelstraete. Ambitionen er klar: hurtig tilbagevenden. 27. maj 2025 ansatte man den tidligere KVK-spiller Michiel Jonckheere som cheftræner med Kurt Bataille og Christophe Lepoint som assistenter.

Sportslige resultater og meritter

Ereliste (uddrag)

*Titlen i 1905-06 tilhører moderklubben SC Courtraisien, men indgår i stamnummer 19’s historik.

Individuelle hædersbevisninger

• Træner Hein Vanhaezebrouck – “Trainer van het Jaar” 2012.

Stadion og faciliteter

Guldensporenstadion

Kapacitet: 9.399 tilskuere (5.749 siddepladser).
I 2008 udvidet fra 6.896 pga. oprykningen til 1. division.
Stadionet er enkeltsidet hele vejen rundt og udstråler klassisk “lokalt britisk” stemning. Bag hovedtribunen findes et ekstra træningsareal, mens restauranten “Club 19” under Tribune 1 huser VIP-gæsterne.

Træningsanlægget på Stade

De tre baner – to med kunstgræs – danner rammen om klubbens akademi. Sekretariat og lounge er placeret over omklædningsrummene. Anlægget ligger på grunden, hvor Stade Kortrijk tidligere spillede.

Organisation og ledelse

Ejerskab

Siden maj 2015 har Vincent Tan været hovedaktionær. Han er kendt fra Cardiff City og FK Sarajevo og opererer formelt via et holdingselskab. Et forsøg på videresalg til Kaminski Group strandede i 2023.

Bestyrelse og ledelse

• Præsident: Ronny Verhelst (siden juli 2020).
• CEO: Ken Choo.
• Sportslig ledelse 2025-: Nils Vanneste & Jelle Schelstraete.

Trænere gennem tiderne (udpluk)

Nuværende sportslige setup (sæson 2025-26)

Førsteholdstrup

Den officielle trupliste offentliggøres løbende, men kendte navne fra den senere periode omfatter bl.a.:

• Felipe Avenatti – angriber og matchvinder mod Standard (2024).
• Thierry Ambrose – hattrickhelt i Lommel-playoff.
• Didier Lamkel Zé – markant offensiv profil under sæsonen 2022-23.

Truppen justeres markant i kølvandet på nedrykningen, og flere ungdomsspillere forventes promoveret.

Teknisk stab

• Cheftræner: Michiel Jonckheere.
• Assistenttrænere: Kurt Bataille & Christophe Lepoint.

Ungdoms- og talentudvikling

KVK driver 31 hold fordelt på tre udviklingsstrenge:

1. Bovenbouw – U19 til Reserveholdet (ansv. Rudi Verkempinck).
2. Onderbouw – U13 til U17 (ansv. Denis De Tand).
3. Lagere leeftijden – U6 til U12 (ansv. Peter Louage).

I 2007 modtog akademiet Foot Pass’ bronzemærke for sit strukturerede arbejde. Reserveholdet spiller i Pro League for U23 og anvender fortsat Stade-anlægget som hjemmebane.

Supporterkultur

Fanscenen

Coördinatiecomité blander trådene mellem cirka et dusin officielle supporterklubber. Eksempelvis:

• De Leie
• Red Side
• Monschau Reds International (Tyskland)
• United 19 – paraply-sfeergroep siden 2013

Sange og ritualer

Under spillernes entre genlyder sangen “Vis in de Leie,” leveret af den lokale sanger Johny Turbo. I kampens 19. minut (en reference til stamnummer 19) bryder stadion ud i ét minuts applaus til minde om den afdøde direktør Jean-Marc De Gryse.

Rivaliseringer: “Vlasico”

Det blot 18 km korte stræk mellem Kortrijk og Waregem garanterer intens stemning, når KV Kortrijk møder SV Zulte Waregem. Op­gøret kaldes “Vlasico” – en legende siger, at det er “dikkenekken mod boeren,” en kærlig-drilsk måde at beskrive to forskellige mentaliteter i samme region.

Økonomi og kommercielle forhold

Klubbens økonomiske historie er præget af drastiske udsving – fra konkursen i 2001 til kapitalindsprøjtningerne fra Vincent Tan i 2015 og 2024. Med tilførslen af 10 mio. € i 2024 opnåede man den nødvendige licens, men udfordringen består i at balancere budget og sportslig satsning i en liga, hvor tv-indtægter er væsentligt lavere end i 1. division.

Sæsonoversigt i korte træk (1971-2025)

Fremtidsudsigter

Nedrykningen til 1B (Challenger Pro League) udgør både en økonomisk udfordring og en sportslig mulighed. Klubben har udpeget en lokal forankret trænerstab, fastholdt en kerne af erfarne spillere og vil supplere med akademitalenter. Med en moderniseret organisation og en ejer, der senest har demonstreret betalingsvillighed, sigter KV Kortrijk mod en hurtig tilbagevenden – men historien viser, at intet er givet på forhånd.

Det første skridt bliver at stabilisere driften, fastholde tilskuernes opbakning i Guldensporenstadion og omsætte de mange års erfaring i topfodbold til sportslig dominans på næstbedste niveau. Om Kortrijk kan føje endnu en comeback-historie til sin i forvejen dramatiske krønike, vil de kommende sæsoner afsløre.

Konklusion

KV Kortrijk er mere end en fodboldklub; den er en spejling af sin bys kampgejst, historie og sammenhold. Fra pionertiden i begyndelsen af det 20. århundrede til nutidens moderne udfordringer har klubben gennemlevet ekstreme højder og dybe fald. Kerneværdierne – stolthed, lokal forankring og ukuelighed – er dog uforandrede. Netop derfor vil De Kerels fortsat spille en markant rolle i belgisk fodbold, uanset hvilken division klubben til enhver tid befinder sig i.