Sidder du med avisen, blyanten og et drilsk krydsord, hvor ledetråden blot siger “farce” – og ingen af de oplagte svar vil passe ind? Du er langt fra den eneste! Ordet farce er nemlig en sprogkameleon, der kan springe fra klovneprutter på scenen til fiskefars i køkkenet, og videre til politiske skandaler på forsiden af morgenavisen. Netop derfor dukker det igen og igen op som kryptisk nøgleord i de danske krydsord, fra familiebladet til tipskuponen.

På BelgiskFodbold.dk dykker vi til daglig ned i Jupiler Pro League og kulørte røverhistorier fra Anderlecht til Antwerpen – men i dag tager vi et kort afstikkere til ord­labyrinten. I denne guide får du lynhurtige løsningsforslag til “farce” i længderne 3 til 9 bogstaver, komplette med tips til hvordan du spotter om krydset peger mod teaterscenen, køkkenkrogen eller bare almindeligt dansk halløj.

Smut med ind i sprogets kulisser, så du kan sætte det rigtige ord på næste gang “farce” gør din krydsords-hjørne til et lille komedie­cirkus. Nedenfor finder du alle de mest brugte svar, sorteret efter længde – og et par fif, der får blyanten til at danse lige så elegant som De Ketelaere på en god dag.

Hvad kan ‘farce’ betyde? Teater, hverdagssprog og mad

Ordet farce er en ægte sproglig schweizerkniv: én stavelse, men tre helt forskellige betydningsspor, som krydsordskonstruktører elsker at lege med. Den oprindelige kerne er teaterverdenens farce, men ordet optræder også som dagligdags skældsord for noget pjanket – og som et helt konkret udtryk i køkkenet for fars eller fyld i patéer og terriner.

1) Teatergenren: I dramatikken betegner en farce en let, fysisk komedie fuld af forviklinger, kufferter og låste døre. Typiske nøglerord i krydsordledetråde kan lyde “latterkrampe”, “dørslammeri” eller “komisk kaos”. Hermed peger svaret ofte på synonymer som komedie, gag, burleske eller helt enkelt farce selv.

2) Overført brug: Aviser og kommentatorer kalder gerne et mislykket forløb for “en ren farce”. Her menes noget absurde, pinligt eller utroværdige – f.eks. en fodboldkamp, der udarter til cirkus. I krydsord møder du derfor løsninger som:

• fis, fup, spas, halløj
• parodi, narreværk, spektakel
• charade, klovneri

Ordvalget afhænger ofte af tonen: uformel (fis) vs. avissprog (parodi).

3) Kulinarisk betydning: I gastronomien betyder farce en finthakket masse af kød, fisk eller grønt tilsat krydderier, æg og fløde, som fyldes i f.eks. ballotine eller pâté en croûte. Ledetråde som “fyld”, “kværnet kød”, “terrine” eller “roulade” indikerer derfor svaret fars (4 bogstaver) eller den bøjningsform, krydset nu kræver.

Husker du disse tre spor – teater, overført hverdagssprog og mad – er du allerede et skridt foran, når “farce” dukker op i krydsordet. Brug de krydsede bogstaver til at afgøre, om du skal tænke på scenen, sensationsoverskriften eller stegesoen, og vælg derefter den løsning, der passer i både længde og tone.

Farce – 3 bogstaver: fis, fup, gag

Når en ledetråd blot siger “farce (3)” leder de fleste krydsords­løsere straks tanken hen på ultrakorte, mundrette ord, som beskriver noget pjat, pladder eller skæg. De tre klassikere er fis, fup og gag, og de dækker hver sin nuance af, hvordan en “farce” kan opleves i daglig tale eller i teatersproget.

FIS bruges i den helt folkelige ende: “Det er da noget fis!” Det signalerer småt, useriøst pjank, der ikke behøver at være decideret svindel – blot tomt postyr. Ordet har ingen negative konnotationer af bedrag; det handler snarere om spild af tid eller overdreven ballade.

FUP ligger et trin skarpere. Her antydes bedrag eller et “nummer”, som nogen prøver at slippe afsted med. Når en sagsgang i nyheds­spalterne omtales som en farce, og ledetråden i krydset nævner fifleri, bluff eller humbug, er fup derfor ofte det rigtige valg.

GAG er lånt fra engelsk teater- og komediesprog og henviser til en kort, ofte ordløs joke eller et slapstick-nummer. I krydsord dukker det især op, hvis andre stikord peger mod scenekunst, sketch eller revy. Lyder ledetråden mere professionel (“komisk indslag i teaterfarce”), er gag næsten altid skudt forbi.

Er du i tvivl om hvilket af de tre ord der passer, så tjek altid krydsbogstaverne og tonen i ledeteksten:

• Fis – ren pjank, ingen anklage om bedrag.
• Fup – fornemmelse af snyd, humbug eller bluff.
• Gag – klart teaterpræg, ofte importeret ord i danske kryds.

Farce – 4 bogstaver: spas, gøgl, skæg, fars

Når du i krydsordet ser ledetråden “farce (4)”, er du i den bekvemme situation, at der kun findes fire realistiske bud på dansk: spas, gøgl, skæg og fars. De tre første dækker den komiske betydning – den fjerde den kulinariske. Allerede her kan du altså halvere feltet ved blot at spørge: peger opgaven mod grin eller gryde?

Spas, gøgl og skæg er stort set synonyme, men kryds­ordskonstruktøren vælger dem af forskellige årsager. Spas er det mest neutrale ord for munter pjat; gøgl har et strejf af cirkus eller markeds­plads; og skæg giver associationer til folkelig drilleri (tænk “for sjov” eller “det var bare skæg”). Alle tre passer som hånd i handske til farce som scene­kunst: hurtig timing, overdrevet mimik og masser af døre, der smækker.

Her er et lynoverblik, du kan gemme i hukommelsen:

• SPAS – ofte brugt i tabloide overskrifter: “Rigsretssagen endte i ren spas”.
• GØGL – når ledetråden nævner cirkus, klovne eller markedsstemning.
• SKÆG – hvis stilen er munter, måske endda Gamle Danske ordsprog (“det var da skæg!”).
• FARS – kun hvis der lurer potter, patéer eller roulader i resten af diagrammet.

Den kulinariske mulighed, fars, kommer i spil, når farce forstås som det franske farce (“fyld”). Ser du stikord som “terrine”, “paté”, “roulade” eller blot “i køkkenet”, er svaret 99 % sikkert fars. Bemærk at krydsord ofte tester dig på kryds­bogstaverne: F-A-R-S passer perfekt til både tværgående sirup (S), rund (R) osv.

Står du stadig og vakler mellem grin og gryde, så kig på tonen: Er resten af krydset fyldt med ord som “latter”, “nar” eller “komik”, er det næppe fars på menuen. Omvendt afslører en kokkeledetråd som “lægges i mørbrad”, at du skal tænke på farsen og ikke på farcen.

Farce – 5 bogstaver: pjank, løjer, komik, skæmt

Når ledetråden i krydsordet beskriver en farce som noget fjollet, useriøst eller decideret komisk – og svaret skal være på fem bogstaver – falder valget ofte på en af ​​følgende fire. De fungerer alle som uformelle synonymer for “pjat” og dækker typisk den overførte betydning: et forløb eller en situation, der har udviklet sig til rene narrestreger.

• PJANK – helt nede på jorden, dagligdags ord for tomt pjat eller letbenet underholdning.
• LØJER – bruges om både practical jokes og muntre indslag; ses tit i sportsspalter (“ren farce og løjer”).
• KOMIK – lidt mere formelt; henviser til selve den komiske kunst eller virkning af humor.
• SKÆMT – ældre tone, men stadig brugt i pressen; indikerer spøg, narrestreger eller drilleri.

Har du allerede krydsbogstaver, så læg især mærke til de markante konsonanter: P-J- i “pjank”, det dobbelte vokal-mønster i “løjer” (Ø-E), hårde K-M-K i “komik” og slut--MT i “skæmt”. Selvom alle fire dækker “noget komisk”, afspejler de forskellige nuancer; f.eks. vil en anmeldelse af en teaterforestilling snarere bruge “komik”, mens en avis, der raser over et kaotisk VAR-opgør, ofte vælger “pjank” eller “løjer”. Brug derfor både konteksten og krydsbogstaverne til at finpudse det rette valg.

Farce – 6 bogstaver: parodi, cirkus, halløj

Når en avisleder skriver, at et politisk forløb “udartede til en farce”, er det sjældent selve teatergenren, der hentydes til. Her bruges ordet i overført betydning om noget kaotisk eller latterligt – og i krydsord med seks bogstaver er de tre mest oplagte løsninger parodi, cirkus og halløj.

Parodi er det mest direkte match: både teaterudtrykket (en bevidst forvrængning af originalen) og den journalistiske kliché “en ren parodi på retfærdighed”. Leder brikkerne i krydset i retning af satire eller efterligning, er parodi derfor et solidt bud.

Cirkus dukker tit op i sportsspalter og breaking-bannere: “Dommerfarce blev til regulært cirkus.” Det lægger vægt på det spektakulære og småkaotiske – nøjagtig som man oplever det under en teltdug med klovne, heste og alt for høj musik.

Halløj trækker i den mere folkelige ende af skalaen. Ordet signalerer uro og komisk forvirring, men uden den satiriske brod fra parodi eller den visuelle overgearing i cirkus. Er ledetråden formuleret mundret – “rent halløj i byrådet” – er seks bogstaver med dobbelt-l ofte løsningen.

Vælg mellem de tre ved at kombinere krydsbogstaver med tonen i ledeteksten: 1) Er der satire eller efterligning → parodi; 2) Er der kaos, spektakel eller sportsvinkling → cirkus; 3) Er der uformel tale om uro eller pjank → halløj. Tjek også vokalerne: A∕O∕Ø i tredjesidste position kan hurtigt afgøre sagen.

Farce – 7 bogstaver: komedie, charade (evt. gøgleri)

Når krydsordet angiver 7 felter, er komedie som regel det første bud, hvis ledetråden smager af teaterscene, revy eller klassisk dramatik. Ordet dækker både den formelle genrebetegnelse (en let, humoristisk forestilling) og den folkelige brug, hvor man siger: “Det dér møde udviklede sig til ren komedie.” Begge betydninger ligger tæt på farce-begrebet og gør “komedie” til en sikker løsning, ikke mindst når der er e som tredjesidste bogstav.

Har krydsskriveren tilføjet ord som “skuespil”, “scene”, “act” eller “lustspil”, falder brikkerne ekstra hurtigt på plads. I skandinaviske krydsord dukker også mønsteret KO­ME­DIE hyppigt op, fordi det passer pænt ind med konsonant-vokal-rytmen andre ord krydser.

Et mere raffineret, men lige så anvendeligt alternativ er charade. Låneordet (udtalt “sha-RADE”) bruges ofte i avissprog, når en politisk proces beskrives som “en ren charade”. Det signalerer, at noget blot er et påtaget skuespil uden reel substans – præcis som en farce. Vær dog opmærksom på krydsord, hvor é kan stå som e; begge varianter holder sig til 7 bogstaver.

Det tredje oplagte valg er gøgleri. Ordet lugter af cirkus, klovne og håndholdt komik, men det kan også dække den overdrevne, næsten farselignende adfærd, man ser i sports- eller erhvervsnyheder (“en sand omgang gøgleri”). Tjek især rubrikker, der nævner “klovneri”, “cirkus” eller “show” – de peger ofte mod denne løsning.

Brug følgende hurtige tommelfingerregler, hvis du er i tvivl om, hvilket 7-bogstavsord der passer:

• KOMEDIE: Ledetråden nævner teater, skuespil eller revy.
• CHARADE: Der tales om et skin­nummer, spil for galleriet eller politisk teater.
• GØGLERI: Stikord som klovne, show, cirkus eller “total farce”.

Farce – 8–9 bogstaver: klovneri, burleske, maskerade, narreværk, spektakel

Har ledetråden en længde på 8-9 bogstaver og lyder den som noget fra scenekanten, kan du roligt bladre i den mere højlydte ende af ordbogen. Krydsordsmagere elsker nemlig de lidt længere ord, der signalerer larm, farver og overdrivelse – præcis det en farce i klassisk forstand er bygget af. Det gælder især, hvis andre teatergloser som kulisse, publikum eller forestilling dukker op i rudemønstret.

• klovneri (8) – ren slapstick og rød næse; bruges både om cirkus- og teaterscener.
• burleske (8) – fransk-inspireret ord for grovkornet, overdreven komik med dans og drama.

Lyder ledeteksten derimod som en kritisk avisoverskrift – fx “sagen endte som en total farce” – er de harske ordvalg ofte maskerade, narreværk eller spektakel. Disse signalerer, at noget foregiver at være seriøst, men i virkeligheden er et show uden substans. Krydsbogstaverne er derfor din bedste ven: ender ordet på -de, peger pilen mod maskerade (9); har du et v i midten, passer narreværk (9); og giver stemmerækken plads til tre konsonanter i træk, er spektakel (9) næsten uundgåelig.

• maskerade (9) – “bag facaden”, henviser til forklædt skuespil.
• narreværk (9) – gammeldags men hyppigt brugt i rubrikker om politiske roderier.
• spektakel (9) – støj, ballade og kaos på højt blus; perfekt når krydset lugter af skandale.

Kulinarisk vinkel: farce som fars/farsering

Hvor de fleste straks tænker revy og klovneri, når de ser ordet farce, er den ældste betydning i dansk faktisk kulinarisk: en findelt fars, som bruges som fyld i alt fra fugleroulader til elegante terriner. Så støder du på ledetråde som “i køkkenet”, “fyld”, “paté” eller “roulade”, er det et kraftigt vink om, at svaret ikke ligger i teatersalen, men i gryderne.

Typiske retter og begreber, der peger i den retning, kan hurtigt afsløre løsningen:

• Terrine/paté: farsen presses i form og skæres i skiver.
• Roulade/balotine: kød rulles om en fars og pochères eller steges.
• Vol-au-vent/tarteletter: butterdej fyldt med cremet fars.
• Farserede grøntsager: f.eks. tomater eller peberfrugter med kød- eller fiskefars.

Ordvalget i krydsordet afhænger oftest af feltlængden. Her er de almindeligste kulinariske løsninger:

Længde	Muligt svar	Bemærkning
4	fars	Langt den hyppigste – tjek især hvis krydset mangler f som første bogstav.
6	farsen	Bestemt form; ofte nødvendig når felterne slutter på -en.
8	farseret	Beskrivende tillægsord (fx “farseret rullesteg”).
9	farsering	Navneordet for selve processen – sjældnere, men brugt i mad­kryds.

Husk at bøjningsformen styres af de krydsende ord: ender en lodret løsning på -R, er fars mere sandsynlig end farsen. Kig også efter kokke- eller franske låneord; en ledetråd som “farce til foie gras” bekræfter blot, at du er på rette kulinariske spor.

Endelig: Skulle du støde på en drillenisse af en konstruktør, kan ordspillet gå begge veje – en sportslig farce kan sagtens stå side om side med “fyld i paté”. Derfor er det altid krydsbogstaverne og feltlængden, der afgør, om løsningen bliver fars eller et mere teaterpræget synonym som cirkus.

Sådan finder du det rigtige svar i krydset

Start altid med de sikre holdepunkter: Hvor mange felter har opgaven givet dig, og hvilke krydsbogstaver har du allerede? Et mønster som _R_S på fire felter peger lynhurtigt mod fars, mens C_I_U_ på seks næsten råber cirkus. Gå metodisk frem – længden alene eliminerer over halvdelen af mulighederne.

Tænk i betydningsspor. Ledeteksten formuleret som “scene fra revy” eller “pjattet optrin” leder tanken mod teater- og hverdagsbetydningen (fx gag, spas, komedie). Står der derimod “fyld i paté” eller “til roulade”, er vi i køkkenet, og så handler det om fars/farce i kulinarisk forstand. Brug den samme logik som når ordet “matador” kan dække både tv-serie, brætspil og tyrefægter – konteksten afgør, hvilken betydning der passer.

Kig efter sproglige fingeraftryk:

• Endelser som -ri, -de og -sk (fx klovneri, charade, burlesk) signalerer ofte teater eller avissprog.
• Låneord på g eller q (gag, grotesk) plejer at dukke op i ældre kryds, hvor konstruktøren vil være raffineret.
• Æ, Ø og Å kan styre valget: Har du et ø i midten, lurer gøgl; et slut-å kan pege på halløj.

Til sidst: læs tonen i hele krydset. Sportssektionen elsker ordet “farce” om kampe med VAR-kaos – dér bliver løsningen tit cirkus, spektakel eller narreværk. I gastronomiske temakryds er det næsten altid fars. Og husk: Når alt andet fejler, så prøv den korteste mulighed der passer dine krydsbogstaver – en trebogstavsløsning som fup eller fis redder ofte dagen.