
Jupiler Pro League
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 25/07-2025
- Sidste kamp: 21/03-2026
- Antal hold: 16
- Fører: KV Mechelen
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Jupiler Pro League Stillinger
Her kan du se stillingerne for Jupiler Pro League i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
2 |
![]() |
1 | 1 | 0 | 0 | 5 | 2 | 3 | 3 |
|
3 |
![]() |
1 | 1 | 0 | 0 | 3 | 1 | 2 | 3 |
|
4 |
![]() |
1 | 1 | 0 | 0 | 2 | 0 | 2 | 3 |
|
5 |
![]() |
2 | 1 | 0 | 1 | 3 | 3 | 0 | 3 |
|
6 |
![]() |
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
7 |
![]() |
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
8 |
![]() |
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
9 |
![]() |
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
10 |
![]() |
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
11 |
![]() |
1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
|
12 |
![]() |
1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
|
13 |
![]() |
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 2 | -1 | 0 |
|
14 |
![]() |
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 3 | -2 | 0 |
|
15 |
![]() |
1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 2 | -2 | 0 |
|
16 |
![]() |
1 | 0 | 0 | 1 | 2 | 5 | -3 | 0 |
|
Jupiler Pro League Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Jupiler Pro League i år.
Kommende Jupiler Pro League Kampe
Runde 2
















Runde 3
















Runde 4
















Runde 5
















Runde 6
















Runde 7
















Runde 8
















Runde 9
















Runde 10
















Runde 11
















Runde 12
















Runde 13
















Runde 14
















Runde 15
















Runde 16
















Runde 17
















Runde 18
















Runde 19
















Runde 20
















Runde 21
















Runde 22
















Runde 23
















Runde 24
















Runde 25
















Runde 26
















Runde 27
















Runde 28
















Runde 29
















Runde 30
















Færdigspillede Jupiler Pro League kampe
Runde 1
















Jupiler Pro League Historie
Den øverste herre-fodboldrække i Belgien, Jupiler Pro League, udgør det absolutte kraftcenter i landets fodboldpyramide og har siden 1895 kronet de nationale mestre. Ligaen, der officielt administreres af Pro League og organiseres under Det Kongelige Belgiske Fodboldforbund, har gennemgået utallige sportslige, organisatoriske og kommercielle forandringer, men har bevaret sin status som fælles referencepunkt for både professionelle klubber, spillere og tilskuere.
På grønsværen har turneringen fostret nogle af Europas mest traditionsrige klubber og ikoner – fra Union Saint-Gilloises sekstital uovertrufne stime på 60 kampe uden nederlag til RSC Anderlechts fem på hinanden følgende titler i 1960’erne. Sideløbende har ligaen været rugekasse for internationale profiler som Paul Van Himst, Vincent Kompany og Erwin Vandenbergh, der alle har bidraget til at sætte belgisk klubfodbold på verdenskortet. Historisk set står Anderlecht på toppen med 34 mesterskaber, mens Club Brugge, Union Saint-Gilloise og Standard Liège følger efter.
I dag spilles Jupiler Pro League af 16 hold (fra 2023-24 til og med 2025-26), men beslutningen om at udvide til 18 klubber fra og med 2026-27 illustrerer endnu en gang ligaens evne til at tilpasse sig tidens krav. I det følgende gennemgås ligaens oprindelse, evolutionen af dens turneringsstruktur, de vigtigste statistikker og rekorder, dens aftryk i europæisk sammenhæng samt de nøglepersoner og begivenheder, der tilsammen tegner et detaljeret billede af Belgisk fodbolds førstedivision.
Historisk udvikling
Genesis og pionerår (1895-1914)
Belgisk organiseret klubfodbold tog sin officielle begyndelse i 1895, da ti klubber stiftede Union Belge des Sociétés de Sports Athlétiques – forløberen for det nuværende fodboldforbund. Blandt de navnkundige grundlæggere var Antwerp FC, FC Brugeois, FC Liégeois, Léopold Club de Bruxelles og Racing Club de Bruxelles. Deres første opgave var at etablere en national liga, der i debutsæsonen 1895-96 blev afviklet som “Coupe de Championnat” med syv deltagere. RFC Liège triumferede som landets første mestre.
I årene frem til Første Verdenskrig skiftede strukturen flere gange mellem én samlet pulje og todelte ligaer med finalespil, og klubber fra hovedstadsregionen prægede turneringen. RC de Bruxelles og Union Saint-Gilloise var datidens stormagter; sidstnævnte sikrede sig fire mesterskaber i træk fra 1904-05 til 1906-07 og nåede op på syv titler inden 1913-14. Kun Club Sportif Brugeois’ sejr i 1910-11 brød hovedstadens dominans. Fra 1906 begyndte formel op- og nedrykning, hvilket lagde grundstenen til den moderne, pyramidale struktur.
Mellemkrigstid og krigsafbrud (1919-1945)
Efter krigsstoppet 1914-19 vendte ligaen tilbage i 1919-20, hvor FC Bruges vandt sit første mesterskab. En gradvis udvidelse til 14 hold blev gennemført i 1921-22. 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne var præget af antwerpensernes indtog; Beerschot AC sikrede syv titler i perioden, anført af stjernen Raymond Braine, mens Antwerp FC og Lierse SK også rykkede ind i toppen.
Union Saint-Gilloise genfandt storformen i 1930’erne, kulminerende med den legendariske serie på 60 kampe uden nederlag og tre sammenhængende mesterskaber 1932-35. Daring Club de Bruxelles og senere Beerschot fortsatte rivaliseringen, frem til endnu en krigsafbrydelse stoppede sæsonen 1939-40 efter få runder.
Under Anden Verdenskrig fandt uofficielle “krigsturneringer” sted 1940-45, som dog ikke tæller i de officielle annaler. Blandt de mest konkurrencedygtige klubber i disse år var Lierse SK, Union Saint-Gilloise og det fremadstormende RSC Anderlecht.
Efterkrigstid, professionalisering og europæisk gennembrud (1945-1980)
Genoptagelsen i 1945-46 bød på KV Mechelens andet mesterskab. Samme år øgedes ligaen midlertidigt til 19 hold, og topscorertitlen blev indført – første modtager var Bert De Cleyn. RSC Anderlecht skrev sig for alvor ind i historiebøgerne med syv mesterskaber fra 1946-47 til 1955-56 og lagde grunden til en hidtil uset dominans.
Standard Liège brød gennem lydmuren i 1957-58 og udviklede sig til Anderlechts nærmeste rival. 1960’erne tilhørte dog fortsat Anderlecht, der vandt fem strake titler 1963-68 – en belgisk rekord. I slutningen af 1960’erne og ind i 1970’erne markerede Club Brugge, R White Daring Molenbeek og KSK Beveren sig som nye udfordrere. Belgiske klubber begyndte tillige at gøre sig gældende i Europa: Anderlecht tog Cupvinderpokalen 1976 og 1978, mens Club Brugge nåede finaler i både UEFA-cuppen og Mesterholdenes Turnering.
Guldalder og international glans (1980-1990)
1980’erne cementerede Belgien som en respektabel europæisk fodboldnation. Anderlecht vandt UEFA-cuppen 1982-83 og var i finalen året efter. KV Mechelen sejrede i Cupvinderpokalen 1987-88. På hjemlig grund deltes titlerne mellem Anderlecht (4), Club Brugge (2), Standard Liège (2) samt Beveren og Mechelen med hver ét mesterskab.
Bosman-æra, reformer og Anderlechts epilog (1990-2018)
1990’erne indledtes med Anderlecht i UEFA-pokalfinale 1989-90 og Antwerps finale 1992-93, men generelt dalede europæiske resultater. Ligaen blev i stigende grad påvirket af den finansielle kløft til de fem store ligaer og af Bosman-afgørelsen, der lettede udvandringen af belgiske stjerner. Anderlecht hjemtog dog fortsat fire nationale titler i 1990’erne, mens Club Brugge matchede med fire. Lierse SK og Racing Genk tog overraskende mesterskaber.
Efter årtusindskiftet gennemførtes en omfattende strukturreform 2009-10: deltagerantallet reduceredes fra 18 til 16, og det nuværende play-off-system blev lanceret. Anderlecht vandt premiereudgaven, men i de følgende sæsoner spredte guldmedaljerne sig; KAA Gent overraskede i 2015, mens Club Brugge markerede en ny storhedstid med fem mesterskaber mellem 2016-23.
Footballgate, modernisering og nye magtbalancer (2018-nu)
I oktober 2018 rystede “Footballgate” belgisk fodbold med afsløringer om matchfixing, korruption og skatteunddragelse. Kernen af skandalen involverede ledende agenter og klubfunktionærer; KV Mechelen blev udelukket fra pokalturnering og europæisk deltagelse. Episoden blev katalysator for øget finansiel regulering, herunder en central “clearing-house”-funktion.
Sportsligt fortsatte Club Brugge sin dominans med tre mesterskaber i træk 2020-22, men Union Saint-Gilloise genopstod sensationelt og blev vicemestre i 2021-22 – blot ét år efter oprykningen. Sæsonen 2022-23 kulminerede med et dramatisk playoff-opgør, hvor Royal Antwerp snuppede titlen via et mål af Toby Alderweireld dybt i overtiden. 2023-24 demonstrerede endnu engang playoff-formatets uforudsigelighed: Club Brugge vandt ligaen trods 19 point op til Union Saint-Gilloise efter grundspillet og nåede samtidig semifinalen i UEFA Conference League – første belgiske semifinaledeltagelse i en europæisk turnering siden 1993.
I 2024-25 lykkedes det endelig Union Saint-Gilloise at hæve trofæet igen, præcis 90 år efter sidste mesterskab, og bevise at den gamle storklub er tilbage i øverste luftlag.
Struktur og turneringsformat
Grundspil
Fra sæsonen 2023-24 deltager 16 klubber. Alle møder hinanden ude og hjemme – i alt 30 runder fra slut juli til slut marts. Der gives tre point for sejr, ét for uafgjort. Placering afgøres i rækkefølgen: point, antal sejre, måldifference, scorede mål, udebanemål og udebanesejre. Eksisterer fortsat lighed, spilles to testkampe.
Play-offs
Efter grundspillet opdeles ligaen i tre slutspil:
- Champions Play-offs: Top-6 starter med halverede point (afrundet opad) og mødes ude og hjemme (10 kampe). Vinderen krones som mester.
- European Play-offs: Holdene på placeringerne 7-12 dyster om et europæisk kvalifikationsspot. Også her halveres point.
- Relegation Play-offs: De fire lavest placerede møder hinanden ude og hjemme uden point-halvering. De to dårligste rykker ned, mens nummer tre spiller relegationsbarage mod 3.-pladsen i Challenger Pro League.
Europæisk fordeling fra 2021-22
Champion: direkte i UEFA Champions Leagues gruppespil.
2. plads: tredje kval-runde til Champions League (ved exit: Europa League).
Pokalvinder: fjerde kval-runde til Europa League.
3. plads: tredje kval-runde til Europa Conference League.
Sidste billet: playoff mellem nr. 4 i Champions Play-off og vinderen af European Play-off.
Forventet ændring 2026-27
Efter en beslutning februar 2025 afskaffes play-offs fra 2026-27, samtidig med at deltagerfeltet udvides til 18 klubber for at lette kampprogrammet i en tæt europæisk kalender.
Navneændringer gennem tiden
Periode | Officiel betegnelse |
---|---|
1895-1904 | Coupe de Championnat |
1904-1926 | First Division |
1926-1952 | Division d’Honneur |
1952-2016 | Division 1 / First Division |
2016-2022 | Division 1A |
1998- | Jupiler League / Jupiler Pro League (sponsornavn, parallelt med det officielle) |
2022- | Belgian Pro League (officielt kortnavn) |
Klubber og titler
Mest vindende klubber
Klub | Mesterskaber |
---|---|
RSC Anderlecht | 34 |
Club Brugge | 19 |
Union Saint-Gilloise | 12 |
Standard Liège | 10 |
Siden 1895 har i alt 16 forskellige klubber løftet mesterskabspokalen, og 74 hold har prøvet kræfter med den øverste division.
Fordeling på byer
Medregnes nuværende kommunegrænser topper Bruxelles-regionen klart, mens Antwerpen-provinsen – med både Antwerp FC, Beerschot AC og nyere titler til Royal Antwerp – følger tæt. Byer som Brugge, Liège og Mechelen har alle givet landet flere mestre.
Rekorder
- Flest titler i alt: RSC Anderlecht – 34
- Flest titler i træk: Anderlecht – 5 (1964-68)
- Længste ubesejrede stime: Union Saint-Gilloise – 60 kampe (1933-35)
- Længste ubrudte ophold i ligaen: Standard Liège – 102 sæsoner siden 1921-22 (løbende)
Spillere og personligheder
Topscorere gennem tiderne
Erwin Vandenbergh er den eneste spiller, der har været ligatopscorer fire år i træk (1979-83) og har samlet seks titler (Lierse SK 3, Anderlecht 2, Gent 1). Victor Wegria (RFC Liège) og Josip Weber (Cercle Brugge) præsterede hattrick af topscorertitler.
All-time-rekorden for flest ligamål tilhører Albert De Cleyn med 377 fuldtræffere for KV Mechelen. Blandt øvrige prominente navne i top-10 ligger Joseph Mermans (339 mål), Bernard Voorhoof og Paul Van Himst.
Flest ligakampe
Kun spillere med minimum 500 optrædener noteres i den eksklusive klub af maratonmænd. Listen tæller blandt andet Franky Van der Elst og Jan Ceulemans.
Hall of Fame (indført 2024)
- Thomas Buffel
- Jan Ceulemans
- Eric Gerets
- Vincent Kompany
- Luc Nilis
- Jean-Marie Pfaff
- Michel Preud’homme
- Wesley Sonck
- Franky Van der Elst
- Pär Zetterberg
- Raoul Lambert (2025)
- Rob Rensenbrink (2025)
Belgisk fodbold i europæisk perspektiv
Kontinentale meritter
Konkurrence | Belgiske sejre | Nederlag i finaler |
---|---|---|
Cupvinderpokalen | Anderlecht (2), KV Mechelen (1) | Standard Liège (1), Anderlecht (1) |
UEFA-cuppen/Europa League | Anderlecht (1) | Anderlecht (1), Club Brugge (1) |
Mesterholdenes Turnering/Champions League | - | Club Brugge (1) |
I alt har belgiske hold optrådt i 14 UEFA-finaler og hjemtaget syv pokaler. Anderlecht står for seks finaledeltagelser og er dermed landets mest vindende europæiske klub.
UEFA-rangering
På koefficientlisten for de seneste fem år indtager Belgien ottendepladsen, langt fra 1979-80-årenes højeste placering som nummer tre, men stadig solidt forankret i Europas top 10.
Kommercielle forhold og medierettigheder
Siden starten af 1990’erne har sponsornavnet “Jupiler” været uløseligt knyttet til ligaen. Rettighedssalget foregår i tre-årige cyklusser, og prisen voksede fra 36 mio. € pr. sæson midt i 00’erne til 45,7 mio. € i 2008. Den seneste aftale (2020-25) giver Eleven Sports eksklusive globale transmissionsrettigheder, mens offentlige kanaler (bl.a. RTBF og Play 4) fortsat viser højdepunkter.
Organisation, licenser og økonomi
Hver deltager skal opnå en professionel licens, der dokumenterer økonomisk bæredygtighed og stadionmæssig sikkerhed. Systemet blev indført i 2001-02 for at profesionalisere topniveauet og har flere gange medført, at klubber uden licens rykkede direkte ud – uanset placering.
Pro League fungerer som kollektiv interesseorganisation for de 16 førsteklubs samt niedrykkere i to sæsoner. Strid om nedrykningspladser og tv-penge har flere gange skabt friktion mellem “G4” (Anderlecht, Club Brugge, Genk, Gent) og de øvrige medlemmer, men kompromiser er nået om playoff-strukturen, kompenserende solidaritetsbetalinger og senest om ligareduktionen til 16 hold i 2023-24.
Trofæ og symbolik
I jubilæumssæsonen 2015-16 – 25-året for Jupiler-sponsoratet – blev et nyt mesterskabstrofæ lanceret: en bronzeskulptur af en tyr, der bærer et halvt, stiliseret fodboldkugle-motiv på ryggen. Trofæet symboliserer styrke, mod og den bryggeritradition, der har givet ligaen dens populære navn.
Fremtidsperspektiver
Den kommende udvidelse til 18 hold og tilbagevenden til en klassisk dobbeltturnering fra 2026-27 afspejler ligaens vilje til konstant at modernisere drifts- og konkurrencebetingelser. Fokus er at sikre plads i kalenderen til europæisk klubfodbold, forbedre kvaliteten på banen og fastholde økonomisk bæredygtighed.
Samtidig har den nyligt etablerede Hall of Fame skabt et permanent forum for fejring af historien, mens strengere finansielle styringsredskaber – affødt af Footballgate – forventes at højne gennemsigtigheden. Med klassiske storklubber som Anderlecht og Club Brugge, genopstandne kræfter som Union Saint-Gilloise og nye ambitioner hos Royal Antwerp og Racing Genk, synes Jupiler Pro League fortsat at være en af Europas mest uforudsigelige og traditionsrige ligaer.
Se også
- Belgian Cup
- Belgian Super Cup
- Challenger Pro League
- Belgisk fodboldforbund
- Belgisk fodboldsystem