Koninklijke Racing Club Genk – i daglig tale blot KRC Genk eller Racing Genk – er en af de mest markante aktører i nyere belgisk fodboldhistorie. Klubben er forankret i Limburg-byen Genk, hvor den siden 1988 har udviklet sig fra et lokalt fusionsprojekt til en institution med vedvarende national succes, jævnlige europæiske deltagelser og en ungdomssektor, der regnes blandt de førende i landet. De blå-hvide har i flere perioder formået at udfordre de traditionelle storhold fra Bruxelles, Antwerpen, Liège og Brugge, og fire belgiske mesterskaber er kulminationen på en rejse, der begyndte med to meget forskellige mineklubbers sammensmeltning.
Her på Belgisk Fodbold kan du læse meget mere om KRC Genk. Vi bringer dig de seneste KRC Genk kampe, vi viser dig alle de aktuelle KRC Genk stillinger, og du kan også få masser af spændende information om KRC Genk og klubbens historie samt en oversigt over alle KRC Genk spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for KRC Genk i sæsonen her på Belgisk Fodbold.
KRC Genk Stillinger
Se de aktuelle KRC Genk stillinger herunder, for alle turneringer som KRC Genk deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
KRC Genk Kampe
Her kan du se alle de kampe som KRC Genk skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for KRC Genk.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle KRC Genk kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende KRC Genk Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede KRC Genk kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
KRC Genk Spillere
Her kan du se alle spillere på KRC Genks hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
KRC Genk Historie og Info
Koninklijke Racing Club Genk – i daglig tale blot KRC Genk eller Racing Genk – er en af de mest markante aktører i nyere belgisk fodboldhistorie. Klubben er forankret i Limburg-byen Genk, hvor den siden 1988 har udviklet sig fra et lokalt fusionsprojekt til en institution med vedvarende national succes, jævnlige europæiske deltagelser og en ungdomssektor, der regnes blandt de førende i landet. De blå-hvide har i flere perioder formået at udfordre de traditionelle storhold fra Bruxelles, Antwerpen, Liège og Brugge, og fire belgiske mesterskaber er kulminationen på en rejse, der begyndte med to meget forskellige mineklubbers sammensmeltning.
Genks identitet er tæt knyttet til regionens industrihistorie, hvor kulminedriften gennem årtier tiltrak arbejdskraft fra hele Europa. Den kosmopolitiske baggrund giver sig stadig udslag i klubbens spillertrup og fanbase, ligesom den har påvirket kulturen omkring stadionet, der fra første spadestik har været tænkt som et lokalt samlingspunkt. Samtidig har klubben formået at opbygge en professionel struktur, der kombinerer moderne rekrutteringsmetoder med en kontinuerlig satsning på egen talentudvikling.
På trofæhylden finder man – ud over mesterskaberne – fem pokaltitler og to sejre i den belgiske Supercup. Dertil kommer en række individuelle hædersbevisninger til både spillere og trænere, ligesom Genk har markeret sig internationalt med flere gruppespil i UEFA Champions League samt en bemærkelsesværdig kvartfinale i Europa League-turneringen 2016/17. Alt sammen vidner det om en klub, der gennem fire årtier har formået at kombinere sportslig ambition med organisatorisk fremsyn.
Geografisk, kulturel og institutionel kontekst
Genk ligger i den nordøstlige del af Belgien, i provinsen Limburg, og byen voksede op omkring kulminerne Waterschei, Winterslag og Zwartberg. Netop de første to gav i sin tid navn til de klubber, der i 1988 blev slået sammen til KRC Genk. Den industrielle baggrund præger fortsat supporterskaren, som traditionelt har talrige rødder i både belgisk, hollandsk, italiensk, tyrkisk og græsk arbejderindvandring. Klubben har stamnummer 322, overtaget fra KFC Winterslag, hvilket sikrede den nye fusion en plads i det nationale fodboldhierarki.
Historisk udvikling
Fusionsprocessen 1988
Fusionen mellem KFC Winterslag og K. Waterschei SV Thor Genk blev indgået i sommeren 1988. Formålet var at samle byens ressourcer, sikre økonomisk bæredygtighed og skabe en sportslig platform, der kunne konkurrere med de største klubber i Belgien. Det nye navn blev Koninklijke Racing Club Genk, klubfarverne blå og hvid blev valgt, og hjemmebanen blev Thor-klubbens anlæg i Waterschei, som siden er vokset til nutidens Cegeka Arena.
KFC Winterslag (1923-1988)
Winterslag blev oprettet i 1923 og tilsluttet forbundet med stamnummer 322. Klubben nåede i alt ni sæsoner i den belgiske første division og huskes især for UEFA-Cup-eventyret 1981/82, hvor sensationelle resultater mod Bryne FK og Arsenal FC gav eko i hele Europa, før Dundee United satte en stopper i tætløbske omgivelser. De rød-sorte gik under kælenavnet “de Vieze Mannen” og spillede på Noordlaan-banen, som efter fusionen blev forladt og senere revet ned.
Waterschei SV Thor Genk (1919-1988)
Thor-forkortelsen stod oprindeligt for “Tot Herstel Onzer Rechten”, en politisk-ladet protest mod den fransksprogede mineledelse. Klubben, der spillede i gul-sort, vandt den belgiske pokal to gange (1980 og 1982) og nåede i 1983 semifinalen i Pokalvindernes Europa Cup, hvor Aberdeen FC blev endestationen. Klubbens storhedstid ebbede ud med nedrykningen i 1986, hvorefter økonomiske vanskeligheder banede vej for fusionen.
De første Genk-år 1988-1995
Det første sæsonresultat for den nyfødte KRC Genk blev en øjeblikkelig nedrykning, men allerede i 1990 rykkede holdet op igen via vundne slutspil i 2. division. Perioden var præget af søgen efter stabilitet, og det skulle tage et par år at finde den sportslige kurs, der for alvor blev lagt med ansættelsen af Aimé Anthuenis som cheftræner i 1995.
Gennembrud og nationale triumfer 1996-2000
Efter anden oprykning i 1996 tog klubben fart. I 1998 vandt Genk sin første pokaltitel og blev samme år nummer to i ligaen. Bare ét år senere, i 1999, fulgte den første landstitel. Dermed var Genk rykket ind blandt landets absolutte topklubber. I samme periode blev spillere som Branko Strupar og Souleymane Oulare store profiler, og Anthuenis modtog prisen som Årets Træner 1999.
Konsolidering og europæiske eventyr 2000-2010
Den sportslige succes fortsatte ind i det nye årtusinde. Sæsonen 2001/02 endte med klubbens anden mesterskabstitel, denne gang under Sef Vergoossen, som også blev hædret som Årets Træner. I 2002/03 debuterede Genk i UEFA Champions Leagues gruppespil og hentede uafgjorte resultater mod både Real Madrid, AS Roma og AEK Athen. På nationalt plan blev der i denne periode også sikret endnu en pokalsejr (2000) samt flere topplaceringer, om end klubben i 2007 måtte se Anderlecht snuppe mesterskabet efter en lang sæson i tæt duel.
Det tredje mesterskab og Champions League-comeback 2010-2015
Efter turbulente år med trænerskift genfandt Genk sin kurs under Frank Vercauteren. Sæsonen 2010/11 kronedes med det tredje mesterskab, og klubben hentede året efter sin anden Supercup-titel. I 2011/12 nåede Genk igen Champions League-gruppespillet, denne gang med Mario Been ved roret og modstandere som Chelsea FC, Valencia CF og Bayer Leverkusen. På hjemmefronten blev pokalen vundet i både 2009 og 2013, sidstnævnte efter en dramatisk semifinale mod Anderlecht og finalesejr over Cercle Brugge.
Rekordmange kampe og ny sportslig struktur 2015-2020
Peter Maes samlede holdet til en fjerdeplads i 2015/16, og i 2016/17 nåede Genk for alvor langt på den europæiske scene med en kvartfinale mod Celta de Vigo i Europa League. Den lange sæson kastede hele 65 officielle kampe af sig – flest af alle europæiske klubber det år. Efterfølgende tog Philippe Clement over og førte i sæsonen 2018/19 Genk til fjerde mesterskab samt sejr i Supercuppen 2019. Samme år kunne klubben også glæde sig over en sand guldhøst i ungdomsrækkerne med titler til U21, U18, U16 og U15.
Seneste udvikling 2020-2025
Sæsonen 2020/21 bød på endnu en pokaltriumf, da Genk besejrede Standard Liège 2-1 i en finale afviklet uden tilskuere på grund af coronapandemien. En stærk afslutning i champions play-offs sikrede samtidig en delt andenplads i ligaen. Klubben fortsatte med at blande sig i topstriden og sluttede 2022/23-sæsonen som ligaens nummer to. I de følgende sæsoner kvalificerede Genk sig igen til europæisk gruppespil og var fortsat fast inventar i den nationale top.
Stadion: Cegeka Arena
Arkitektur, udbygninger og kapacitet
Cegeka Arena blev indviet 28. august 1999 i overværelse af 15.000 fans. Allerede den første sæson var alle pladser udsolgt, hvorfor kapaciteten kort efter blev øget til 22.989. Senere udvidelser, herunder en erstatning af ståtribunen med kombineret stå- og siddeafsnit, lukkede hjørnerne og bragte kapaciteten op omkring 25.000, før efterfølgende sikkerhedsjusteringer gav et mindre fald. Hovedtribunen blev totalrenoveret i sommeren 2007, og bag stadiumfacaden er bygget både B-bane-tribune og et moderne ungdomscenter.
Navnesponsorater gennem tiderne
| Periode | Stadionnavn | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1999-2007 | Fenix Stadion / Thyl Gheyselinck Stadion | Opkald efter tidligere Waterschei-formand |
| 2007-2013 | Cristal Arena | Bryggerisponsor |
| 2013-2020 | Luminus Arena | Energiselskab |
| 2021- | Cegeka Arena | IT-virksomheden Cegeka |
Træningsanlæg og ungdomskompleks
I forlængelse af stadionets nordlige side ligger klubbens ungdomscenter, etableret i 2003 som led i en langsigtet strategi for talentudvikling. Komplekset omfatter flere natur- og kunstgræsbaner samt faciliteter til fysisk træning, analyse og skoleundervisning.
Identitet og symbolik
Klubfarver og logo
Blå og hvid er Genks faste farver, som går igen i trøje, shorts og stadionudsmykning. Farvevalget signalerer brud med de fusionsklubbers sort-gule og rød-sorte nuancer og markerer et nyt kapitel uden at tilknytte sig én af de gamle identiteters farver.
Tilnavne og kultur
Mens de to moderklubber havde specifikke øgenavne – “de Vieze Mannen” for Winterslag og “Thor” for Waterschei – omtales det nuværende hold oftest blot som “Genk” eller “de Blauw-Witten”. Fanmiljøet er kendetegnet ved en multikulturel sammensætning, der afspejler byens minedriftshistorie.
Organisation og ledelse
Stamnummer 322
Stamnummeret sikrer Genk en officiel placering i det belgiske fodboldforbunds historik og giver samtidig adgang til bestemte fordelingsnøgler i forbindelse med tv-indtægter og licensordninger.
Administrerende direktører
- Jos Vaessen – trak sig efter 2006-konflikten omkring Steven Defour
- Harry Lemmens – midlertidig formand
- Dirk Degraen – generaldirektør fra 2009 til 2014
- Patrick Janssens – tiltrådte 25. august 2014
Ud over disse navne har klubben igennem årene inddraget tekniske direktører som Sef Vergoossen og senere kombineret cheftrænerroller med sportslige ledelsesposter.
Trænere gennem tiden
| Periode | Cheftræner | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1995-1999 | Aimé Anthuenis | Pokal 1998, Mesterskab 1999 |
| 1999-2001 | Johan Boskamp | Pokal 2000 |
| 2001-2002 | Sef Vergoossen | Mesterskab 2002 |
| 2003-2005 | René Vandereycken | Top-3 placeringer |
| 2005-2007 | Hugo Broos | Årets Træner 2007 |
| 2007-2009 | Ronny Van Geneugden / Pierre Denier | Pokal 2009 |
| 2009-2011 | Frank Vercauteren | Mesterskab 2011 |
| 2011-2014 | Mario Been (efterfulgt af Emilio Ferrera) | Pokal 2013 |
| 2014-2015 | Alex McLeish | Stabilisering |
| 2015-2016 | Peter Maes | 4. plads |
| 2016-2017 | Albert Stuivenberg | Europa League kvartfinale |
| 2017-2019 | Philippe Clement | Mesterskab 2019 |
Sportslige resultater
Nationale titler
| Konkurrence | Mesterskaber | År |
|---|---|---|
| Belgisk Liga | 4 | 1998/99 – 2001/02 – 2010/11 – 2018/19 |
| Belgisk Pokal | 5 | 1997/98 – 1999/2000 – 2008/09 – 2012/13 – 2020/21 |
| Belgisk Supercup | 2 | 2011 – 2019 |
Pokal- og Supercup-succes
På trods af færre mesterskaber end de mest vindende klubber i Belgien har Genk opbygget et ry som specialist i knald-eller-fald-kampe. Fem pokaltitler på lidt over to årtier understreger holdets evne til at toppe i afgørende øjeblikke, senest demonstreret i finalen 2021 mod Standard Liège.
Individuelle udmærkelser
| Trofæ | Antal | Seneste vinder |
|---|---|---|
| Topscorer | 4 | Paul Onuachu – 2021 |
| Guldskoen | 3 | Paul Onuachu – 2021 |
| Ebbenhouten Sko | 4 | Mike Trésor – 2023 |
| Profspiller Året | 4 | Mike Trésor – 2023 |
| Træner Året | 5 | Philippe Clement – 2019 |
| Målmand Året | 1 | Thibaut Courtois – 2011 |
| Ung Profspiller Året | 2 | Leon Bailey – 2016 |
Europæisk historie
Champions League-deltagelser
- 1999/00 – 2. kvalifikationsrunde
- 2002/03 – Gruppespil (4 uafgjorte mod bl.a. Real Madrid)
- 2007/08 – 2. kvalifikationsrunde
- 2011/12 – Gruppespil mod Chelsea, Valencia og Leverkusen
- 2019/20 – Gruppespil med Napoli, Liverpool og Salzburg
- 2021/22 – Kvalifikationsfase
- 2023/24 – Kvalifikationsfase
Europa League & UEFA Cup
Genk har deltaget ni gange, med kvartfinalen i 2016/17 som det bedste resultat. Her blev gruppen vundet efter hjemmesejre over Athletic Bilbao, Rapid Wien og Sassuolo før eventyret endte mod Celta de Vigo.
Europa Cup II og Intertoto Cup
Pokaltitlerne i 1998 gav adgang til den sidste udgave af Pokalvindernes Cup, hvor Genk nåede ottendedelsfinalen. I Intertoto Cup nåede holdet semifinalen i 2004.
Samlet oversigt
| Turnering | Deltagelser | Bedste resultat |
|---|---|---|
| Champions League | 7 | Gruppespil |
| Europa League / UEFA Cup | 9 | Kvartfinale 2016/17 |
| Europa Conference League | 1 | Gruppespil 2023/24 |
| Europa Cup II | 1 | Ottendedelsfinale 1998/99 |
| Intertoto Cup | 2 | Semifinale 2004 |
Ungdomsakademi, scouting og talentudvikling
Siden åbningen af akademiet i 2003 er Genk blevet synonym med talentudvikling. Spillere som Thibaut Courtois, Kevin De Bruyne, Yannick Carrasco, Divock Origi, Timothy Castagne og Leandro Trossard har alle taget deres første skridt her. På scoutsiden har klubben hentet og videreudviklet profiler som Kalidou Koulibaly, Wilfred Ndidi, Leon Bailey og Sergej Milinković-Savić, hvilket understreger organisationens evne til både at opdage og polere rå diamanter.
Sæson 2025/26: status
Spillertrup
En opdateret trup pr. 7. juli 2025 er registreret, men detaljer er ikke offentliggjort i den tilgængelige information. Truppen omfatter både A-holdet og udviklingsholdet Jong Genk.
Teknisk stab
Den præcise træner- og supportstab for sæsonen 2025/26 er endnu ikke fuldt beskrevet i åbne kilder, men klubben har tradition for at kombinere førsteholdets ledelse med en stærk talentsektor.
Transferaktiviteter
Der foreligger ingen bekræftede til- eller afgange for sommeren 2025 i de foreliggende data. Klubbens transferstrategi har historisk kombineret salg af egne talenter med målrettede indkøb af unge, internationalt scouted spillere.
Statistik og rekorder
Ligapositioner 1989-i dag
Efter fusionen har Genk brugt hovedparten af tiden i den belgiske topdivision. En grafisk fremstilling viser en markant opadgående kurve fra midten af 1990’erne, kulminerende i mesterskabssæsonerne og stabile top-6 placeringer det meste af tiden herefter.
Pokalfacit
Siden 1988 har Genk nået minimum semifinalen i pokalturneringen adskillige gange og stået i seks finaler, hvoraf de fem er vundet (1998, 2000, 2009, 2013, 2021) og én tabt (2018).
Topscorere
- Branko Strupar – Topscorer 1998 og Guldskoen samme år
- Wesley Sonck – Topscorer 2002 & 2003, Guldskoen 2001
- Paul Onuachu – Topscorer, Guldskoen og Profspiller 2021
Økonomi og sponsorater
Stadionnavnet har flere gange ændret sig efter hovedsponsorater fra bryggeri, energiselskab og IT-virksomhed. Denne praksis har sikret væsentlige kommercielle indtægter uden at gå på kompromis med klubbens blå-hvide identitet. Desuden er transferindtægter fra salg af akademispillere en væsentlig del af budgettet.
Betydning for belgisk fodbold
KRC Genk har siden slutningen af 1990’erne været en konstant udfordrer til landets etablerede supermagter. Klubben har introduceret et moderne talentakademi, som andre belgiske klubber har ladet sig inspirere af, og har i flere omgange leveret spillere til både det belgiske A-landshold og andre europæiske topklubber. Genks europæiske resultater har samtidig bidraget til at forbedre den samlede belgiske koefficient i UEFA-regi.
Perspektiver for fremtiden
Med et moderne stadion, en veldokumenteret talentpipeline og en organisationsstruktur, der kontinuerligt har vist evne til at tilpasse sig, står KRC Genk solidt rustet til fremtidige udfordringer. Klubben fastholder ambitionen om årlige europæiske gruppespil samt at kæmpe om de nationale titler, samtidig med at udviklingen af næste generation af stjernespillere forbliver kernen i strategien.
Dermed fortsætter historien om KRC Genk som et eksempel på, hvordan en relativt ung fusioneret klub kan etablere sig i toppen af europæisk fodbold gennem klar strategi, lokal forankring og vedholdende satsning på talentudvikling.
