Obbi Oularé

Mamadou Obbi Oularé, født 8. januar 1996 i Waregem i Vestflandern, er en belgisk professionel fodboldspiller med rødder i Guinea, som i hele sin seniorkarriere primært har været anvendt som angriber i den klassiske ni’er-rolle. Han er søn af den tidligere landsholdsspiller Souleymane Oularé, og familiens fodboldtradition samt en udpræget fysisk styrke har fra begyndelsen præget hans udvikling på banen. Gennem årene har Oularé optrådt for klubber i både Belgien, England, Frankrig og Nederlandene, ligesom han har repræsenteret Belgien på flere ungdomslandsholdsniveauer. Hans karriereforløb har været præget af markante klubskifter, perioder med skader og lejebaserede ophold, men også af enkeltstående højdepunkter, herunder et belgisk pokaltrofæ med Club Brugge i 2015.

Tidlige år og ungdomskarriere

Selv om Obbi Oularé er født i Waregem, skyldes hans flamske fødested først og fremmest, at hans far på daværende tidspunkt spillede for KSV Waregem. Fodbolden kom således naturligt ind i hverdagen, og allerede som dreng indledte han sin egen aktive karriere hos KFC Strombeek. Efter de første formative år skiftede han til FC Brussels, hvor han fik de indledende erfaringer med et mere organiseret talentmiljø.

En stadig søgen efter den optimale udviklingsplatform førte ham videre til RSC Anderlechts ungdomsafdeling, men opholdet varede blot et år, før han sammen med familien valgte franske Lille OSC. Opholdet i Nordfrankrig blev dog afbrudt af en kombination af vokseværk og de deraf følgende skader, hvilket begrænsede hans spilletid betragteligt. For at genvinde kampformen rykkede han derfor et skridt ned til den daværende fjerdeklub ES Wasquehal, inden Standard Liège hentede ham tilbage til Belgien.

Allerede efter et halvt år i Liège besluttede Club Brugge at tilknytte ham til klubbens U-19-hold. Herfra gik det hurtigt: han blev forfremmet til reserveholdet, og i juli 2013 skrev han sin første fuldtidsaftale på tre år med klubben.

Klubkarriere

Club Brugge (2014-2015)

Debuten i den belgiske Jupiler Pro League faldt 14. september 2014 mod KRC Genk, hvor cheftræner Michel Preud’homme lod den da 18-årige Oularé erstatte Nikola Storm i kampens 64. minut. Allerede ugen efter fik han sin første startplads – mod KV Kortrijk – og kvitterede efter 39 minutter med sin første ligascoring, hvilket indbragte ham kampens spiller-udmærkelsen. Efter et sæsonforløb, der både rummede anerkendelse og episoder med hård kritik fra Preud’homme, indledte han også sæsonen 2015/16 i den blå-sorte trøje. Tilgangen af Jelle Vossen og Leandro Pereira sent i transfer­vinduet reducerede imidlertid udsigten til spilletid, og Oularé valgte derfor et nyt eventyr i Premier League.

Watford FC (2015-2019)

1. september 2015 underskrev han en femårig kontrakt med Watford, der netop var rykket op i den engelske Premier League. Mediemæssigt blev transfersummen anslået til omkring 6 millioner pund (cirka 8 millioner euro). Sportsligt blev London-opholdet dog begrænset: i ligaen blev det til blot to korte indhop på samlet fem minutter, mens hans FA-Cup-debut mod Newcastle United 9. januar 2016 sluttede allerede i pausen. Manglen på spilletid gjorde det nødvendigt at finde lejeaftaler.

Lejeophold i Belgien og Nederlandene (2016-2019)

• Zulte Waregem (2016-2017): Allerede sommeren 2016 blev han udlejet til hjemmebaneklubben fra Waregem. Ti indhop i efteråret var ikke nok til at overbevise, og parterne gik skuffede hver til sit i januar 2017. Offentlige udmeldinger fra begge sider afslørede gensidig kritik – fra Oularé om manglende løfter, fra klubben om manglende professionalisme.
• Willem II (2017): Resten af sæsonen tilbragte han i Eredivisie, hvor han jagtede kontinuerlig spilletid uden for alvor at slå igennem.
• Royal Antwerp FC (2017-2018): László Bölöni gav ham betydelig tillid, men gentagne skader holdt angriberen ude i længere perioder.
• Standard Liège (2018-2019, leje): Trods fortsatte fysiske problemer nød han igen tillid, og Liège-klubben valgte efter sæsonen at købe ham fri af Watford for omtrent 3 millioner euro.

Standard Liège (2019-2021)

Det permanente skifte blev bekræftet i maj 2019 med en kontrakt frem til sommeren 2023. Ambitionerne var høje, men en komplikation med et brækket skinneben samt flere muskulære skader gjorde det vanskeligt at indfri forventningerne. I vinteren 2020 forsøgte klubledelsen at sende ham til engelske Barnsley, men Oularé afslog, hvorefter han i en periode blev degraderet til B-truppen.

Barnsley FC (2021-2023)

26. juli 2021 flyttede han alligevel til South Yorkshire og underskrev en treårig aftale med Championship-holdet Barnsley. Tiden i England blev dog kortvarig, for allerede i februar 2022 vendte han hjem til Belgien på en lejeaftale.

RWD Molenbeek (2022-2023, leje)

I samarbejde med Barnsley indgik RWDM en 18-måneders lejekontrakt med købsoption. Her skulle han hjælpe traditionsklubben i 1. Division B, men efter sæsonen valgte parterne nye veje.

Lierse Kempenzonen (2023- )

25. maj 2023 skrev Oularé under på en toårig kontrakt med Lierse Kempenzonen, der på det tidspunkt spillede i den næstbedste belgiske række. Han blev præsenteret med trøjenummer 56, og tilgangen markerede et ønske om at genstarte karrieren i et miljø med fokus på kontinuerlig spilletid og mindre medie­opmærksomhed.

Landsholdskarriere

På internationalt plan har Oularé endnu ikke fået debut på det belgiske A-landshold, men han har gennemgået det komplette ungdomslandsholdssystem med i alt 18 officielle kampe fordelt på flere aldersklasser. Her har han dels bidraget med mål, dels med en fysisk tilstedeværelse, som trænere har betragtet som et taktisk våben mod stærke modstandere.

Spillestil og fysiske kendetegn

Med en kropsbygning, der længe har været bemærkelsesværdig – høj statur, stærk overkrop og god springkraft – fungerer Oularé typisk som targetman, der kan fastholde bolden, fordele til medspillere og skabe plads i feltet. Hans styrke i hovedspillet har ofte været trukket frem som et primært våben ved dødbolde, mens det tekniske niveau og skarpheden foran mål har varieret i takt med de mange skadesperioder og hyppige skift af træningsmiljøer. Flere trænere har samtidig pointeret, at han har et udviklingspotentiale i positionsspillet og i disciplinen uden bold, hvilket også fremgår af de kritiske bemærkninger, der fra tid til anden er blevet rettet mod hans professionalisme.

Personlige forhold og anekdoter

Navnet Obbi har sin rod i 1990’ernes amerikanske tv-serie Baywatch, hvor figuren Hobie Buchannon optrådte. I fransk udtale ligger Hobie tæt på Obbi, og familien adopterede navnet, da sønnen skulle døbes.

Forbindelsen til Divock Origi rækker ud over, at de to angribere begge har været ungdomsspillere i Lille OSC: deres fædre, Souleymane Oularé og Mike Origi, udgjorde i 1990’erne frontlinjen hos både Racing Genk og senere Heusden-Zolder, hvilket har givet de to sønner en delt fodboldhistorik.

I august 2016 blev Oularé far for første gang, og i september 2020 kom endnu en datter til verden. Familien har flere gange været nævnt som et vigtigt holdepunkt for angriberen i perioder med sportlige udfordringer.

Meritter

• Belgian Cup: Vinder med Club Brugge 2014-15.

Udvalgte karrierestatistikker

De præcise tal for kampe og mål varierer mellem de enkelte ligaer og turneringer, men overordnet har Oularé opnået over 70 officielle seniorkampe på tværs af alle klubber, hertil kommer et tocifret antal scoringer. Statistikkerne er senest opgjort ved udgangen af sæsonen 2023-24.

Selv om hans karriere har været bremset af skader, er der fortsat ambitioner om at genfinde toppniveauet og måske igen gøre sig gældende i de øverste europæiske rækker. Lierse-projektet ses af både spiller og klub som en mulighed for at genstarte et talent, der som ung blev målt på linje med nogle af Belgiens største angriberprofiler.