Royal Antwerp FC
Hjemmebane
Bosuilstadion
Oude Bosuilbaan 54a, Deurne
Kapacitet: 23057
Overflade: Græs
Royal Antwerp FC Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Royal Antwerp FC i år.
Royal Antwerp FCKommende Kampe
Runde 2
KRC Genk
Runde 3
Royal Antwerp FC
Runde 4
Charleroi
Runde 5
Royal Antwerp FC
Runde 6
Westerlo
Runde 7
Royal Antwerp FC
Runde 8
RSC Anderlecht
Runde 9
Zulte Waregem
Runde 10
Royal Antwerp FC
Runde 11
Standard Liège
Runde 12
Royal Antwerp FC
Runde 13
Sint-Truiden VV
Runde 14
Royal Antwerp FC
Runde 15
Royal Antwerp FC
Runde 16
Club Brugge
Runde 17
Royal Antwerp FC
Runde 18
KAA Gent
Runde 19
Royal Antwerp FC
Runde 20
Royal Antwerp FC
Runde 21
Dender EH
Runde 22
Royal Antwerp FC
Runde 23
Cercle Brugge
Runde 24
KV Mechelen
Runde 25
Royal Antwerp FC
Runde 26
Union Saint-Gilloise
Runde 27
Royal Antwerp FC
Runde 28
RAAL La Louvière
Runde 29
Royal Antwerp FC
Runde 30
OH Leuven
Royal Antwerp FCFærdigspillede Kampe
Runde 1
Royal Antwerp FC
Royal Antwerp FC Stillinger
Her kan du se Royal Antwerp FCs Jupiler Pro League stilling. Royal Antwerp FC ligger lige nu på 8 plads i Jupiler Pro League stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
KV Mechelen
|
2 | 1 | 1 | 0 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 2 |
RSC Anderlecht
|
1 | 1 | 0 | 0 | 5 | 2 | 3 | 3 |
|
| 3 |
Sint-Truiden VV
|
1 | 1 | 0 | 0 | 3 | 1 | 2 | 3 |
|
| 4 |
Standard Liège
|
1 | 1 | 0 | 0 | 2 | 0 | 2 | 3 |
|
| 5 |
Club Brugge
|
2 | 1 | 0 | 1 | 3 | 3 | 0 | 3 |
|
| 6 |
OH Leuven
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 7 |
Charleroi
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 8 |
Royal Antwerp FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 9 |
Zulte Waregem
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 10 |
Union Saint-Gilloise
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 11 |
Cercle Brugge
|
1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
|
| 12 |
Dender EH
|
1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
|
| 13 |
KRC Genk
|
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 2 | -1 | 0 |
|
| 14 |
KAA Gent
|
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 3 | -2 | 0 |
|
| 15 |
RAAL La Louvière
|
1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 2 | -2 | 0 |
|
| 16 |
Westerlo
|
1 | 0 | 0 | 1 | 2 | 5 | -3 | 0 |
|
Royal Antwerp FC Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 27 spillere på Royal Antwerp FCs hold i 25/26, til både Jupiler Pro League og andre turneringer som Royal Antwerp FC er med i:
Yannick Thoelen
Goalkeeper
Trøje #15
Niels Devalckeneer
Goalkeeper
Trøje #81
Senne Lammens
Goalkeeper
Trøje #91
Björn Engels
Defender
Trøje #0
Kobe Corbanie
Defender
Trøje #2
Daam Foulon
Defender
Trøje #5
Semm Renders
Defender
Trøje #17
G. Bijl
Defender
Trøje #23
Rosen Bozhinov
Defender
Trøje #26
Zeno Bosch
Defender
Trøje #33
Geoffry Hairemans
Midfielder
Trøje #7
Dennis Praet
Midfielder
Trøje #8
Mahamadou Doumbia
Midfielder
Trøje #20
Andreas Verstraeten
Midfielder
Trøje #21
Farouck Adekami
Midfielder
Trøje #22
Christopher Scott
Midfielder
Trøje #30
Youssef Hamdaoui
Midfielder
Trøje #43
Milo Horemans
Midfielder
Trøje #77
Gyrano Kerk
Attacker
Trøje #7
Michel-Ange Balikwisha
Attacker
Trøje #10
Anthony Bajaña
Attacker
Trøje #14
Vincent Janssen
Attacker
Trøje #18
M. O'rinboyev
Attacker
Trøje #19
Thibo Somers
Attacker
Trøje #34
Orseer Achihi
Attacker
Trøje #76
Gerard Vandeplas
Attacker
Trøje #79
David Jesus
Attacker
Trøje #92Royal Antwerp FC Historie og Info
Royal Antwerp Football Club – ofte kærligt omtalt som RAFC, Antwerp eller ganske enkelt The Great Old – er på én gang både et levende monument i belgisk fodbold og et moderne toptophold, der i de senere år har markeret sig med nye titler og europæiske eventyr. Klubben blev stiftet i 1880 af britiske havnearbejdere og forretningsfolk i Antwerps mangfoldige havnemiljø og bærer i dag matricule-nummer 1, et udtryk for status som den ældste stadig aktive fodboldklub i Belgien. Farverne rød og hvid har siden tidernes morgen præget både trøjer, bannere og stadion, og Bosuilstadion i Deurne har siden 1923 dannet ramme om klubbens hjemmekampe.
I løbet af mere end 140 års eksistens har Royal Antwerp FC vundet det nationale mesterskab fem gange, senest i sæsonen 2022-2023, løftet den belgiske pokal fire gange og som seneste belgiske klub deltaget i en europæisk finale – den uforglemmelige pokalfinale for pokalvindere på Wembley i 1993. Historien har dog langt fra været en ubrudt række af triumfer; interne magtkampe, økonomiske kriser, rivaliseringer – ikke mindst med bysbørnene fra Beerschot – og perioder i den næstbedste række har flere gange bragt klubben i knæ, før nye generationer har rejst sig igen.
I dag fremstår RAFC som en ambitiøs, internationalt orienteret klub. Det seneste tiår har budt på samarbejder med store udenlandske klubber, en markant sportslig genrejsning efter 13 år i Division 2, historisk Champions League-deltagelse i 2023-2024 og ikke mindst et bemærkelsesværdigt ”double-år” i 2023, hvor både ligatitlen og pokalen blev sikret. Nedenfor følger en samlet, dybdegående leksikonartikkel, der gennemgår alle væsentlige dimensioner af klubbens historie, kultur, organisation og sportslige meritter.
Klubbens tidligste årtier
Britiske rødder og multikulturel idrætsklub
Begyndelsen var et bredt idrætsfællesskab under navnet Antwerp Athletic Club cirka 1880, hvor rugby, cricket, tennis og atletik var de dominerende aktiviteter i de sandede områder omkring Nordhavnen og senere på Wilrijks militære eksercerplads. Først i 1887 blev en selvstændig fodboldsektion oprettet under betegnelsen Antwerp Football Club, og i maj 1892 formaliserede man afdelingen med egentlig ledelse, sekretær og kasserer. De første officielle kampe blev refereret i engelsksprogede aviser, hvilket understreger de stærke britiske kontakter.
Grundlæggende rolle i belgisk fodboldorganisation
Den 11. august 1895 var Antwerp FC blandt de ti klubber, der dannede forløberen for det belgiske fodboldforbund (UBSSA, senere URBSFA). Samme år tog man del i det første officielle nationalmesterskab – den såkaldte ”Coupe de Championnat”. Som en anerkendelse af den historiske betydning blev klubben i 1926 tildelt matricule-nummer 1, da nummersystemet blev indført på initiativ af den daværende Antwerp-leder Alfred Verdyck.
Rivaliseringen med Beerschot begynder
I 1900 endte jagten på klubbens første titel i et skæbnesvangert testmatchopgør mod Racing CB, hvor et selvmål kostede guldet. Frustrationen førte til, at størstedelen af spillertruppen forlod klubben for at slutte sig til nystiftede Beerschot AC. Denne splittelse lagde grunden til den evige byrivalitet, og sæsonen 1900-1901 blev den eneste gang, Antwerp ikke deltog i de nationale rækker.
Mellemkrigstid – konflikter, stadion og de første titler
Fra Broodstraat til det legendariske Bosuilstadion
Efter flere flytninger blev klubben i 1920’erne for stor til anlægget i Broodstraat på Kiel. Man erhvervede otte hektar jord i Deurne-området ”Boschuil” og indviede Bosuilstadion den 1. november 1923 med en landskamp mellem Belgien og England (2-2). Stadionet talte dengang over 40 000 tilskuere og blev Belgien største.
Intern magtkamp og ”mesterskab uden stadion”
Økonomiske uenigheder mellem tilhængere af kommerciel professionalisme og tilhængere af strikt amatørideal førte i 1928-1929 til, at klubbens førstehold blev nægtet adgang til Bosuil. Under navnet ”L’Antwerp” – bestående primært af juniorspillere – måtte man leje sig ind hos rivaler til hjemmekampe. Mirakuløst endte de unge spillere med at besejre Beerschot i et testmatch og sikre klubbens første belgiske mesterskab i 1929. Hymnen ”Rood en Wit, Liefdevolle Kleuren” blev skrevet i triumfens stund.
Anden guldalder: 1931-titel og ”den ungarske metode”
Med Ignace Molnar som træner fra 1934 introduceredes moderne, boldbesiddelsesorienteret fodbold inspireret af Ungarn. Uoverensstemmelser om spillestil og træningsmetoder førte dog til nye splittelser, der kulminerede, da flere profiler i protest dannede ”Antwerp Boys” i en parallel flamsk liga.
Krigs- og efterkrigsår
Tredje mesterskab midt under krigen
I 1944, mens Belgien stadig var besat, lykkedes det RAFC at vinde sit tredje nationale mesterskab. Kampene måtte dog flere gange afbrydes på grund af logistiske vanskeligheder og senere bombeangreb i området omkring Antwerpen havn.
”Golden Fifties” og kongestadsbesøg af Real Madrid
Antwerp sikrede sig sin første belgiske pokaltitel i 1955 og fulgte op med det fjerde mesterskab i 1957. Europacupdebuten samme år gav kultstatus, da 55 000 tilskuere på Bosuil så klubben presse det dobbelte europamesterhold Real Madrid til det yderste – et 1-2-nederlag hjemme efterfulgt af 0-6 ude.
1960’erne: Nedgang og første nedrykning
Konservativ ledelse og manglende professionalisering
Mens konkurrenter som Anderlecht og Standard Liège investerede i fuldtidsstrukturer, fastholdt RAFC længe en delvis amatørmodel. Resultatet var svingende præstationer, og i 1968 kom den første, historiske nedrykning. Protester fra fansene tvang ledelsen til at afgive magt, og Eddy Wauters trådte frem som ny, yngre formand klar til at modernisere klubben.
Tilbagevenden og epoken med Guy Thys
Efter én sæson i Division 2 rykkede Antwerp op igen i 1969 og undgik senere med nød og næppe endnu et fald – kun fordi Standard ureglementeret brugte fire udlændinge i en kamp og tabte den på skrivebordet. Ansættelsen af træner Guy Thys i 1973 gav to vicemesterskaber (1974 og 1975) samt en pokalfinale, men et skadesplaget mandskab i 1975-1976 blev begyndelsen til en ny, langvarig ombygningsproces.
1980’erne: Jubilæum, europæiske kvartfinaler og Kessler-effekt
Hundredeårsjubilæum og ungarsk finesse
I jubilæumsåret 1980 satsede klubben på en blanding af egne talenter og rutinerede ungarere som László Fazekas og Sándor Müller. Den internationale profil blev forstærket med keeperen Ratko Svilar. I 1982 blev man femmer i ligaen og kvalificerede sig atter til Europa.
Skattemyndigheder og dommer Bellemans
Midten af 1980’erne blev præget af den såkaldte ”Bellemans-undersøgelse”, hvor flere belgiske klubber blev ramt af eftersyn for sorte kasser. Præsident Eddy Wauters og Antwerp-ledelsen blev renset for anklager, men transfermarkedet gik i stå, og Georg Kessler måtte i 1987 kæmpe for overlevelse. Han formåede ikke blot at redde RAFC men også at gøre holdet efterårsmester i 1987-1988 og tilvejebringe en tredjeplads, hvilket sendte klubben tilbage på den internationale scene.
1990’erne: Europæisk finaleeventyr og ny nedtur
”Miraklet mod Vitosha” og kvartfinale i UEFA-Cuppen
I 1989-1990 var RAFC millimeter fra at ryge ud allerede i første runde, men to overtidsmål mod Vitosha Sofia vendte 1-3 til 4-3 sammenlagt og sendte holdet i kvartfinalen, hvor FC Köln satte en stopper for ambitionerne.
Pokaltitel 1992 og finale i Cup Winners’ Cup 1993
Walter Meeuws samlede en stærk trup med Frans van Rooij som spilfordeler, Hans-Peter Lehnhoff på kanterne og Aleksandar Czerniatynski som skarpretter. Pokalsejren 1992 over KV Mechelen efter straffesparksdrama åbnede vejen til den europæiske pokalvinderturnering, hvor Antwerp nåede finalen i 1993; her tabte man 1-3 til Parma på Wembley – det sidste belgiske hold i en europæisk finale til dato.
Nedrykningen i 1998 og samarbejdet med Manchester United
Økonomiske stridigheder om Bosuil og uenighed om renoveringsprojekter kulminerede i endnu en nedrykning i 1998. For at styrke talentudviklingen indgik RAFC et langvarigt lånepartnerskab med Manchester United, der blandt andet sendte Dong Fangzhuo og John O’Shea til Deurne for at få spilletid.
2000’erne: Kortvarig optur, ny nedtur og 13 år i Division 2
Oprykning i 2000 og pokersponsor-skandale
Med investeringer fra den kortvarige sponsor Overend Gurney & Co 1871 (repræsenteret af Albert Pans) og profiler som Patrick Goots sikrede klubben sig Division 2-titlen i 2000. Sponsoraftalen viste sig dog hurtigt skrøbelig, da Pans blev arresteret for økonomisk kriminalitet, og løfter om milliardinvesteringer forsvandt.
Fire forsøg i play-off uden held
Efter nedrykningen i 2004 deltog Antwerp fire gange i den komplicerede play-off-struktur uden at lykkes med at vende tilbage. Samtidig belastede høje gældsposter, blandt andet krav fra tidligere præsident Wauters og Collin-familien, klubbens budgetter alvorligt.
2010’erne: Den lange vej tilbage og europæisk genganger
Oprykning i 2017 – Bölöni-æraen
Den 11. marts 2017 vendte RAFC tilbage til øverste niveau efter 5-2 samlet over Roulers. Under den erfarne træner László Bölöni cementerede man sin plads i Jupiler Pro League, sluttede ottende i 2018 og sikrede første Play-off 1-deltagelse året efter, hvor en fjerdeplads udløste Europa League-kvalifikation for første gang i 25 år.
Pokaltriumf under pandemien
Sæsonen 2019-2020 blev afbrudt af COVID-19 efter 29 runder, men pokalfinalen mod Club Brugge blev afviklet senere og endte med 1-0-sejr til Antwerp (mål af Lior Refaelov). Dermed var tredje pokaltitel og adgang til Europa League-gruppespil i hus.
2020’erne: Moderne storhedstid og historisk ”double”
Leko, Vercauteren og Europa League-deltagelse
Ivan Leko ledte holdet til andenpladsen i gruppespillet bag Tottenham, før han i slutdecember 2020 drog til Shanghai. Franky Vercauteren fortsatte sæsonen og sikrede tredjeplads i Play-off 1.
Brian Priske og Conference League-debut
I 2021-2022 kvalificerede holdet sig gennem Omonia Nicosia til Europa League-gruppen med Eintracht Frankfurt, Olympiakos og Fenerbahçe, men endte sidst. En fjerdeplads i ligaen gav adgang til Conference League-kvalifikation.
Van Bommel, Alderweireld og titlen 2023
Med Mark van Bommel som træner, Toby Alderweireld i centerforsvaret og angriberen Vincent Janssen som målgarant blev 2022-2023 en drømmesæson. Først vandt RAFC den fjerde pokal (2-0 mod KV Mechelen), og siden fuldendtes klubbens første ”double” nogensinde, da Alderweireld med et kanonskud i det 94. minut sikrede 2-2 i Genk og dermed mesterskabet – klubbens første siden 1957.
Supercup, Champions League-gruppespil og Barcelona-sejr
Den 23. juli 2023 fulgte den første Supercup-triumf efter straffesparkssejr mod Mechelen. I august sendte man AEK Athen ud i kvalifikationen og kvalificerede sig for første gang til gruppespillet i Champions League, hvor Barcelona, Porto og Sjakhtar Donetsk ventede. Kampagnen gav historisk Bosuil-jubel med en 3-2-sejr over Barcelona, selv om Antwerp sluttede nederst i Gruppe H.
Seneste sæson: Pokalfinale 2024 og sjetteplads
I 2023-2024 blev RAFC nummer seks i ligaen og tabte pokalfinalen 0-1 til Union Saint-Gilloise, men fastholdt positionen som en stabil topklub.
Stadion og faciliteter
Bosuilstadion – ”Den gamle katakombe”
Stadionet åbnede 1923 og har gennemgået flere renoveringer, herunder opførelsen af Atrium-komplekset med 800 business-sæder i 1991. To karakteristiske endetribuner blev nedrevet i slut-1990’erne, og diskussioner om totalrenovering eller nybyggeri har været gentagne, men Bosuil forbliver klubhjertet i Deurne.
Identitet, farver og symboler
Klubfarver
Rød og hvid har siden de første kampe symboliseret vitalitet og renhed. Hymnen ”Rood en Wit, Liefdevolle Kleuren” fra 1929 synges stadig før kampene.
Kælenavnet ”The Great Old”
Tilnavnet refererer til klubbens alder og matricule 1. I Belgien kan andre gamle klubber dog tillægges adjektiver – eksempelvis ”Great Old wallon” om RFC Liège – men uden kvalifikation er ”The Great Old” entydigt lig med Royal Antwerp FC.
Rivaliseringer
Beerschot – byderbyets glød
Rivalen fra det sydlige Antwerpen har historisk tiltrukket enten arbejderklassen fra nærområdet eller øvre borgerskab, mens RAFC samler et bredere, tværklasset publikum i hele byen. Kampe mellem de to er kendt for intens stemning og lejlighedsvis uro.
Club Brugge og KV Mechelen
En langvarig sportslig rivalisering med Club Brugge er udviklet, mens kampene mod KV Mechelen hviler på indbyrdes respekt baseret på fælles antipati mod Beerschot.
Meritter
| Turnering | Titler | Årstal |
|---|---|---|
| Belgisk mesterskab | 5 | 1928-29, 1930-31, 1943-44, 1956-57, 2022-23 |
| Belgisk pokal | 4 | 1954-55, 1991-92, 2019-20, 2022-23 |
| Belgisk Supercup | 1 | 2023 |
| UEFA Cup Winners’ Cup | Finalist | 1992-93 |
| Meuse-Schelde Cup* | Talrige | 1909-1959 (årlig byturnering mod Rotterdam) |
*Uofficiel, men traditionsrig venskabsturnering mellem udvalgte spillere fra Antwerpen og Rotterdam.
Europæiske højdepunkter
- 1957-58: Debut i Europa-Cuppen, møde med Real Madrid.
- 1989-90: Kvartfinale i UEFA-Cuppen, bl.a. ”Miraklet mod Vitosha”.
- 1992-93: Finale i Cup Winners’ Cup – nederlag 1-3 til Parma på Wembley.
- 2020-21: Avancement fra Europa League-gruppe, dobbeltopgør mod Rangers.
- 2023-24: Første Champions League-gruppespil og sejr 3-2 over FC Barcelona.
Trænere gennem tiden
Fra Alfred Verdyck i 1920’erne til Mark van Bommel i dag har klubben haft mindst 55 forskellige cheftrænere. Blandt de mest markante figurer kan nævnes Ignace Molnar, Guy Thys, Georg Kessler, Walter Meeuws, László Bölöni og Ivan Leko, der hver især prægede epoker med nye spillestile eller trofæer.
Præsidenter
Klubben har haft 15 præsidenter. Oscar W. Molkau ledte i de tidlige år, Henri Elebaers navigerede igennem købet af Bosuil, og Eddy Wauters var frontfigur fra 1969 og flere årtier frem, hvor han både styrede opsving, nedture og internationale samarbejder.
Kendte spillere
- Victor “Vic” Mees – elegant midtbanegeneral fra 1940’erne-60’erne.
- László Fazekas – ungarsk målmaskine i begyndelsen af 1980’erne.
- Hans-Peter Lehnhoff – tysk offensiv kraft i 1980’erne-90’erne.
- Frans van Rooij – teknisk playmaker bag 1992-pokalsejren.
- Alex Czerniatynski – publikumsdarling og skarp afslutter.
- Toby Alderweireld – kaptajn og matchvinder for mesterskabsholdet 2023.
Nuværende sportlige struktur
Førstehold og talenter
Førsteholdstruppen består af erfarne profiler som Jean Butez, Alderweireld, Vincent Janssen og lovende unge kræfter som George Ilenikhena og Arthur Vermeeren. Klubben driver desuden ”Young Reds Antwerp” – et U23-hold, der fungerer som bro mellem akademi og seniorfodbold.
Samarbejder og rekruttering
Mellem 1998 og 2013 havde RAFC et tæt lån-partnerskab med Manchester United, der sendte et væld af unge engelske talenter til Deurne. Denne model har lagt fundamentet for en international rekrutteringsstrategi, der fortsætter i dag, om end uden formel United-aftale.
Økonomi og juridiske forhold
Klubben opererer som forening med aktieselskabs-struktur (A/S). Historisk har den oplevet adskillige økonomiske udfordringer – fra 1990’ernes stadionstridigheder til 2010’ernes retssager om gamle lån. Seniorledelsen har dog siden 2017 konsolideret økonomien, hvilket muliggør investeringer i truppen og i løbende modernisering af Bosuil.
Afsluttende perspektiv
Royal Antwerp FC er et uomgængeligt kapitel i belgisk fodboldhistorie: klubben der bar sporten ind i landet, grundlagde forbund og liga, men samtidig gennemgik både frivillige og ufrivillige nedture for til sidst at genopstå som national mester og europæisk deltager i det 21. århundrede. Med Bosuilstadion som ikonisk kulisse, et trænerteam med international erfaring og en spillertrup, der kombinerer lokale talenter med globale profiler, står The Great Old i dag som et samlingspunkt for hele Antwerpen og som et levende eksempel på, at tradition og fornyelse kan gå hånd i hånd på en moderne fodboldscene.