Toby Alderweireld

Toby Alderweireld, født Tobias Albertine Maurits Alderweireld den 2. marts 1989 i Wilrijk i storbyen Antwerpen, er en belgisk tidligere fodboldspiller, der igennem en imponerende karriere nåede at repræsentere både nogle af Europas mest traditionsrige klubber og hjemlandets landshold på allerhøjeste niveau. Han slog igennem som forsvarsspiller i Ajax, udviklede sig videre i Atlético Madrid, blev profileret skikkelse i Premier League hos Tottenham Hotspur, og endte med at fuldende sin cirkel i Royal Antwerp, hvor han sendte klubben til dens første mesterskab i 66 år med et ikonisk mål i overtiden. På den internationale scene bar han den rød-gule belgiske trøje 127 gange, deltog i tre verdensmesterskaber og to europamesterskaber og var med til at sikre den historiske bronzemedalje ved VM 2018. Alderweireld er kendt for sin taktiske intelligens, sit rolige duelspil, sine præcise lange afleveringer samt en bemærkelsesværdig stabilitet, der gjorde ham til fast mand hos alle sine trænere gennem næsten to årtier.

Tidlige år og ungdomskarriere

Allerede som femårig tog Alderweireld sine første fodboldskridt hos Germinal Ekeren, der senere fusionerede til Germinal Beerschot Antwerpen. I perioden 1999-2004 udviklede han sig på klubbens akademi og nåede status som belgisk ungdomslandsholdsspiller. Et samarbejde mellem Beerschot og Ajax åbnede døren til Amsterdam, og i august 2004 skiftede den 15-årige forsvarsspiller til det hollandske talentakademi, hvor han hurtigt blev viceanfører for Jong Ajax.

Professionel klubkarriere

Ajax

Efter et par gange at have været tæt på truppen i 2008 fik Alderweireld sin officielle debut den 18. januar 2009, da han blev indskiftet i en 4-2-sejr over NEC. I foråret fulgte også europæisk debut i UEFA Cuppen mod Fiorentina, og allerede fra sæsonen 2009/10 etablerede han sig som fast mand under Martin Jol. I september 2009 kom det første ligamål – et karakteristisk hovedstød efter hjørnespark – og samme sæson modtog han prisen som Årets Ajax-talent.

I samarbejde med blandt andre landsmanden Jan Vertonghen dannede han de følgende år et solidt makkerpar i det centrale forsvar, og han noterede sig for flere spektakulære langskudsmål, heriblandt Ajax’ Champions League-scoring nummer 100 i november 2010. Med tre på hinanden følgende Eredivisie-titler (2011, 2012, 2013), en KNVB-pokaltitel i 2010 og deltagelse i Champions League hver sæson forlod han klubben sommeren 2013 med en fuldt udbygget international profil.

Atlético Madrid

Den spanske hovedstads klub bekræftede 2. september 2013 tilgangen af Alderweireld på en fireårig aftale mod en transfersum omkring syv millioner euro. Sæsonen blev for belgieren sportsligt set et studie i effektiv vinderkultur: trods hård konkurrence spillede han tolv ligakampe, nettede et vigtigt udligningsmål mod Málaga i næstsidste runde og kunne til sidst kalde sig spansk mester. Han fik endvidere spilletid i Champions League-finalen 2014, hvor Atlético dog tabte efter forlænget spilletid til lokalrivalen Real Madrid.

Southampton (lejeophold)

I jagten på regelmæssig spilletid blev Alderweireld udlejet til Southampton i Premier League 1. september 2014. Under Ronald Koemans ledelse indgik han straks i en stærk defensiv, og den 26. december kom hans eneste mål for ”The Saints”, da han headede et hjørnespark i nettet mod Crystal Palace. Belgieren nåede 28 ligakampe og var medvirkende til, at klubben noterede ligaens bedste defensiv den sæson.

Tottenham Hotspur

Fra juli 2015 til sommeren 2021 udgjorde Alderweireld en hjørnesten i Tottenham-forsvaret. Londonklubben betalte omkring 16 millioner euro til Atlético, og belgieren fandt hurtigt kemien med Jan Vertonghen – præcis som i Ajax-dagene. Allerede i sin første sæson blev han udtaget til PFA’s Årets Hold, efter at Spurs kun lukkede 35 mål ind i ligaen. Han nåede 236 officielle kampe, var med til at spille klubben i Champions League-finalen i 2019 samt i League Cup-finalen i 2021, og forlængede kontrakten flere gange, inden han til sidst søgte nye udfordringer.

Al-Duhail

Et treårigt engagement i Qatar Stars League hos Al-Duhail begyndte i juli 2021. Her fandt Alderweireld igen medaljeskamlen, da klubben vandt Emir of Qatar Cup i marts 2022. Han opnåede 29 kampe i alle turneringer, scorede én gang og lagde to assists, inden han efter én sæson besluttede at vende tilbage til belgisk fodbold.

Royal Antwerp

15. juli 2022 materialiserede barndomsdrømmen sig, da Alderweireld underskrev en treårig kontrakt med Royal Antwerp, der betalte cirka fire millioner euro. Allerede i sin ligadebut leverede han en præcis lang aflevering, der førte til sejr over KV Mechelen, og i september samme år blev han første Antwerp-spiller i 25 år, som opnåede landsholdsudtagelse. Højdepunktet kom 4. juni 2023: i den absolut sidste overtidsminut hamrede han bolden i mål til 2-2 mod Genk og sikrede dermed klubbens første mesterskab siden 1957. Samme sæson hentede Antwerp også den belgiske pokal, og Alderweireld modtog den prestigefyldte Guldstøvle som årets bedste spiller i Belgien. I november 2024 meddelte han, at sæsonen 2024/25 ville blive hans sidste som professionel, og efter en drilsk lårskade i marts 2025 og et emotionelt comeback i maj satte han endegyldigt punktum for karrieren senere på sommeren.

Landsholdskarriere

Debut og positionering

Alderweireld debuterede 29. maj 2009 i Kirin Cup-opgøret mod Chile og blev hurtigt fast inventar i truppen hos både Franky Vercauteren, Dick Advocaat, Georges Leekens, Marc Wilmots og Roberto Martínez. Selvom hans foretrukne plads var centralt, stod han i mange år som højre back, hvor hans duelstyrke og præcise indlæg kom til sin ret.

VM 2014 i Brasilien

Belgien kvalificerede sig efter lang tids fravær til en VM-slutrunde, og Alderweireld spillede fire af fem kampe – herunder sejre over Algeriet, Rusland og USA – inden kvartfinale-nederlaget til Argentina.

EM 2016 i Frankrig

I kvalifikationen spillede han samtlige kampe, og under selve slutrunden rykkede han ind centralt ved siden af Thomas Vermaelen. Han åbnede selv scoringen i 4-0-ottendedelsfinalen mod Ungarn, men Belgien måtte forlade turneringen efter nederlag til Wales i kvartfinalen.

VM 2018 i Rusland – bronzen

Det mest succesrige belgiske VM til dato bød på sejr over Brasilien i kvartfinalen og endte med en bronzekamp mod England, hvor Alderweireld reddede på stregen ved 1-0 og dermed lagde grunden til 2-0-sejren. Hans præstationer blev bredt anerkendt som afgørende for den historiske tredjeplads.

EM 2020 og VM 2022

I EM-turneringen, afviklet i sommeren 2021, spillede han fuld tid i sejrene over Rusland og Danmark samt i knockout-sejren over Portugal, inden Italien blev endestationen i kvartfinalen. Ved VM 2022 i Qatar deltog han i alle tre gruppematcher; et flot dybdeløb med aflevering til Michy Batshuayi sikrede den eneste belgiske sejr, men uafgjort mod Kroatien og nederlag til Marokko betød exit på gruppestadiet.

Afslutning på landsholdet

Den 6. marts 2023 valgte Alderweireld at sige stop på landsholdet for at fokusere på familien og mindske det mentale pres. Han forlod De Røde Djævle med 127 landskampe og fem mål – en af blot et fåtal, der har rundet 100 kampe for Belgien.

Spillestil og kvaliteter

Toby Alderweireld var en moderne forsvarsspiller, som kombinerede klassisk duelforsvar med en distributions-evne, der ofte satte angreb i gang fra bagkæden. Hans præcision på lange diagonale afleveringer – et våben set både mod Tunesien i VM 2018 og adskillige Premier League-opgør – gjorde ham lige så værdifuld i opspillet som i selve defensiven. Samtidig udmærkede han sig ved positionssans, ro under pres og lederskab, hvilket gennem årene gav ham anførerbindet i både klub og landsholdsregi.

Statistik i hovedtræk

• Kampe og mål for Ajax (2008-2013): 186 officielle kampe, 15 mål.
• Atlético Madrid (2013-2015): 22 kampe, 2 mål.
• Southampton (2014-2015, leje): 28 kampe, 1 mål.
• Tottenham Hotspur (2015-2021): 236 kampe, 9 mål.
• Al-Duhail (2021-2022): 29 kampe, 1 mål.
• Royal Antwerp (2022-2025): over 80 kampe, 8 mål.
• Belgien (2009-2022): 127 A-landskampe, 5 mål.

(Tallene refererer til officielle turneringskampe og er afrundede, hvor kilderne varierer let.)

Ereliste

• Ajax: Eredivisie 2010/11, 2011/12, 2012/13; KNVB Cup 2009/10; Johan Cruyff Shield 2013.
• Atlético Madrid: La Liga 2013/14; UEFA Champions League-sølv 2013/14.
• Tottenham Hotspur: UEFA Champions League-sølv 2018/19; EFL Cup-sølv 2020/21.
• Al-Duhail: Emir of Qatar Cup 2022.
• Royal Antwerp: Belgisk liga 2022/23; Belgisk pokal 2022/23, pokalsølv 2023/24; Belgisk Super Cup 2023.
• Belgien: VM-bronze 2018.
• Individuelt: Ajax Talent of the Year 2010; PFA Premier League Team of the Year 2015/16; UEFA Europa League Team of the Season 2015/16; Tottenham Hotspur Player of the Year 2015/16; Belgisk Guldstøvle 2023; Belgisk Årets mål 2023.

Personligt liv og anekdoter

Privat giftede Alderweireld sig 19. juni 2015 med Shani Van Mieghem i Ekeren, og parret har datteren Ayla (født 2018) og sønnen Jace (født 2020). Hans mor har offentligt slået fast, at fornavnet blot er ”Toby” og ikke en forkortelse af Tobias, som mange fejlagtigt har antaget. Melllem 2013 og 2015 blev familien udsat for cyberchikane fra en hacker, der både fabrikerede falske profiler og fremsatte dødstrusler, før sagen blev opklaret.

Efter hjemkomsten til Belgien deltog Alderweireld i 2023-sæsonen af quiz-programmet ”De Slimste Mens ter Wereld”, hvor han viste bred almenviden, men måtte forlade konkurrencen efter et tæt afgørende rundeopgør.

Selv efter karrierens afslutning har han udtrykt et brændende ønske om at forblive tilknyttet sporten og især Royal Antwerp, hvor hans dramatiske mesterskabsmål for altid vil stå som et af nyere belgisk fodbolds mest ikoniske øjeblikke.