Club Brugge

  • Klubber
  • juli 16, 2025
  • 0 Kommentarer

Club Brugge Koninklijke Voetbalvereniging – oftest blot omtalt som Club Brugge, FC Bruges eller ganske enkelt ”Club” – hører til blandt de absolut mest traditionsrige og succesfulde fodboldinstitutioner i Belgien. Med rødder helt tilbage til 1891 og et unikt stamnummer 3 i det nationale fodboldforbunds matrikel er klubben blevet et samlingspunkt, ikke blot for indbyggerne i den vestflamske hovedby Brugge, men for tilhængere i hele landet. Gennem mere end et århundrede har de blå-sorte farver været synonym med sportslige højdepunkter, markante personligheder og et stadigt voksende internationalt ry, der kulminerede med to europæiske finaler i 1970’erne og flere bemærkelsesværdige Champions-League-præstationer i nyere tid.

Her på Belgisk Fodbold kan du læse meget mere om Club Brugge. Vi bringer dig de seneste Club Brugge kampe, vi viser dig alle de aktuelle Club Brugge stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Club Brugge og klubbens historie samt en oversigt over alle Club Brugge spillere på holdet.

Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Club Brugge i sæsonen her på Belgisk Fodbold.

Club Brugge Stillinger

Se de aktuelle Club Brugge stillinger herunder, for alle turneringer som Club Brugge deltager i:

Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Club Brugge Kampe

Her kan du se alle de kampe som Club Brugge skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Club Brugge.

Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Club Brugge kampe og se alle resultaterne mens de sker.

Kommende Club Brugge Kampe

Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Færdigspillede Club Brugge kampe

Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Club Brugge Spillere

Her kan du se alle spillere på Club Brugges hold:

Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Club Brugge Historie og Info

Club Brugge Koninklijke Voetbalvereniging – oftest blot omtalt som Club Brugge, FC Bruges eller ganske enkelt ”Club” – hører til blandt de absolut mest traditionsrige og succesfulde fodboldinstitutioner i Belgien. Med rødder helt tilbage til 1891 og et unikt stamnummer 3 i det nationale fodboldforbunds matrikel er klubben blevet et samlingspunkt, ikke blot for indbyggerne i den vestflamske hovedby Brugge, men for tilhængere i hele landet. Gennem mere end et århundrede har de blå-sorte farver været synonym med sportslige højdepunkter, markante personligheder og et stadigt voksende internationalt ry, der kulminerede med to europæiske finaler i 1970’erne og flere bemærkelsesværdige Champions-League-præstationer i nyere tid.

I hjemlandet rangerer Club Brugge som den næstmest vindende klub målt på mesterskaber – 19 titler foreløbigt – og som den absolut mest vindende, når det gælder både den belgiske pokalturnering og Supercuppen. Klubbens kontinuerlige tilstedeværelse i den bedste række siden 1959 samt en enestående række på tyve på hinanden følgende deltagelser i UEFA Europa League er med til at understrege organisationens stabilitet, sportslige ambitioner og evne til hele tiden at omstille sig nye tider. Store navne som Ernst Happel, Raoul Lambert, Jan Ceulemans, Franky van der Elst, Gert Verheyen, Hans Vanaken og senest Simon Mignolet har alle sat markante aftryk på klubbens udvikling og fortælling.

Artiklen her dykker omfattende ned i alle tænkelige aspekter af Club Brugge: Fra de komplekse oprindelseshistorier og de dramatiske op- og nedture i de første halve århundreder, over guldalderen i 1970’erne, professionaliseringen i 1990’erne og dominansen i det nye årtusind, til nutidens strategiske satsninger på stadionbyggeri, akademi og global brand-udvikling. Undervejs præsenteres nøgledata om meritter, rekorder, trænere, præsidenter, økonomi, infrastruktur, rivaliseringer og fans i et rigt udvalg af tabeller, lister og tematiske afsnit, så læseren får et samlet, dybdegående og faktuelt billede af ”de Blauw en Zwart”.

Navn, farver og identitet

Etymologi og officielle betegnelser

Klubbens fulde registrerede navn er i dag Club Brugge Koninklijke Voetbalvereniging. ”Koninklijke” – kongelig – blev tilføjet i 1920, da klubben efter sit første nationale mesterskab modtog den royale titel af kong Albert I. I det daglige bruges flere varianter alt efter sprog og region: nederlandsktalende taler om ”Club Brugge”, i fransktalende miljøer ses ”FC Bruges” eller ”Club Brugeois”, og på mange internationale platforme bruges den engelske form ”Club Bruges”.

Blå og sorte striber

Siden slutningen af 1890’erne har kombinationen af blå og sort domineret spilletrøjerne. Farverne blev indført, da de to oprindelige foreninger – det nederlandsk-orienterede Brugsche FC og det fransksprogede FC Brugeois – samledes i 1897. Hjemmedragten består traditionelt af lodrette blå-sorte striber; udsæsondragten har varieret mellem hvid, lyseblå og gul. Fra 2022-23 leveres kamp- og træningsudstyr af Macron.

Crest og symbolik

Klubbens emblem har gennemgået mange finjusteringer, men det centrale er fortsat de blå og sorte ringe med initialerne ”C” og ”B” samt kronen øverst, der markerer den royale status. På ydersiden er fire gyldne stjerner indføjet som markering af tiers anerkendelse af mesterskabstitler over tid.

Historisk overblik

De tidligste år (1891-1919)

Den 1. november 1891 stiftedes Brugsche Football Club af elever fra byens skoler, men allerede få år efter opstod interne stridigheder, hvilket førte til dannelsen af FC Brugeois i 1894. De to parter fusionerede igen i 1897, hvorefter navnet Football Club Brugeois blev fastholdt. Klubben var blandt de ti hold, der sparkede det allerførste belgiske mesterskab i gang i 1895-96-sæsonen, men økonomiske vanskeligheder betød, at man måtte springe de to efterfølgende turneringer over. Først i 1898-99 fik klubben sit gennembrud med en sølvmedalje.

Første guldalder og det royale prædikat (1919-1928)

Efter en række podieplaceringer blev FC Brugeois i 1919-20 for første gang belgisk mester. Succesen udløste det kongelige ”Koninklijke” og navneændringen til Royal FC Brugeois. Samme sommer besluttede bestyrelsen at investere i en egen hjemmebane, hvilket førte til anlæggelsen af det legendariske stadion ”de Klokke”.

Nedrykning og ustabilitet (1928-1959)

Glæden blev dog kortvarig. Allerede i 1928 rykkede klubben ned efter et dramatisk fire-holds playoff. I de følgende tre årtier pendlede man mellem divisionerne: op i 1930, ned igen i 1933, op i 1935, ned i 1939 og endnu et par elevator-ture efter krigen. Først med oprykningen i 1959 – under den rumænske træner Norberto Höfling – sikrede Club Brugge sig en permanent plads i den bedste belgiske række.

Vejen mod professionalisering (1960-1974)

1960’erne handlede om konsolidering. Flere trænere kom og gik, men Norberto Höflings to perioder, og ikke mindst hollænderen Frans de Munck, formede et slagkraftigt mandskab, der hentede den første belgiske pokalsejr i 1968 og igen i 1970. I 1972 tog klubben sin nuværende nederlandske navneform, Club Brugge KV, og i 1973 fik byen sit første mesterskab siden 1920.

Den store æra med Ernst Happel (1974-1978)

Med ansættelsen af den østrigske taktiker Ernst Happel i januar 1974 begyndte klubbens mest strålende periode. På fire år erobrede Club Brugge tre ligatitler i træk (1976, 1977, 1978), en pokal-triumf (1977) samt to europæiske finaler:

  • UEFA Cup 1975-76, tabt samlet 3-4 til Liverpool.
  • Europacuppen for Mesterhold 1977-78, tabt 0-1 til Liverpool på Wembley.

Overgang og nye trofæer (1979-1989)

Efter Happels afgang fulgte en tid med hyppige trænerskift, men resultattavlen blev fortsat opdateret: mesterskab i 1980 (under Han Grijzenhout), pokalsejr 1986, mesterskab 1988 og en UEFA Cup-semifinale samme år, hvor Borussia Dortmund og Panathinaikos blev slået ud, inden Espanyol satte en stopper for drømmen.

Stabil topklub (1990-2005)

I 1990’erne og starten af 2000’erne cementerede Club Brugge sin rolle som permanent udfordrer til Anderlecht. Trænere som Georges Leekens, Hugo Broos, Eric Gerets og Trond Sollied ledte holdet til:

  • Mesterskaber i 1990, 1992, 1996, 1998, 2003 og 2005.
  • Pokaltriumfer i 1991, 1995, 1996, 2002 og 2004.
  • Enestående 14 ligasejre i træk i sæsonen 1995-96.

Jagten på en ny identitet (2005-2014)

Årene efter Sollieds exit bød på sportslig uforudsigelighed. Jan Ceulemans, Emilio Ferrera, Cedomir Janevski, Jacky Mathijssen, Adrie Koster, Christoph Daum, Georges Leekens og Juan Carlos Garrido havde alle korte perioder ved roret. Alligevel hentede klubben pokalen i 2007 og sluttede flere gange i top 3.

Genkomst og titelhøst (2015-2024)

Med Michel Preud’homme som træner kom stabiliteten tilbage. Pokalsejr i 2015 blev fulgt af mesterskabet i 2016. Ivan Leko greb stafetten og vandt guldet i 2018, og da Philippe Clement blev ansat i 2019, tog klubben to ligatitler mere i 2020 og 2021. Alfred Schreuder sikrede mesterskabet i 2022, mens Nicky Hayen bragte trofæet hjem igen i 2024 efter en dramatisk playoff-afslutning.

Aktuel status (2025-)

Ved indgangen til sæsonen 2025-26 er Bart Verhaeghe fortsat formand, Nicky Hayen cheftræner, og Club Brugge har netop føjet endnu en pokaltriumf til CV’et (2025) samt kvalificeret sig til Champions Leagues nye ligafase, hvor man avancerede til ottendedelsfinalerne efter sejre over bl.a. Atalanta.

Meritter og rekorder

Complete titelliste

Kategori Antal Seneste triumf
Belgisk mesterskab 19 2024
Belgisk pokal 12 2025
Belgisk Supercup 16 2021
UEFA-finaler 2 1978 (EC)
UEFA-semifinaler 3 2024 (Conference League)

Rekorder

  • Flest point i en 3-point-sæson: 84 (1997-98).
  • Flest på hinanden følgende deltagelser i UEFA Europa League: 20.
  • Første målscorer i Champions League-æraen: Daniel Amokachi (1992).

Europæiske eventyr

Finaler

  • UEFA Cup 1975-76 – tabt 3-4 sammenlagt mod Liverpool.
  • Europacuppen for Mesterhold 1977-78 – tabt 0-1 mod Liverpool.

Semifinaler

  • UEFA Cup 1987-88 – tabt til Espanyol.
  • Pokalsvindernes Cup 1991-92 – tabt til Werder Bremen.
  • UEFA Conference League 2023-24 – tabt til Fiorentina.

Andre markante præstationer

Klubben nåede kvartfinalen i UEFA Cup Winners’ Cup 1971, UEFA Cup-kvartfinaler i 1972, 1976 og 1988, samt skrev historie i 1992, hvor Daniel Amokachi som nævnt scorede det allerførste Champions-League-mål.

Stadioner og faciliteter

Het Ratteplein (1891-1912)

Det allerførste spillested var et jordeområde i Sankt-Andries-kvarteret, ejet af en lokalklub for foxterrier-hundeopvisning. Fodboldlinjerne skulle trækkes op for hvert kamp, og målene fjernes igen, når hundeklubben arrangerede såkaldt ”rat baiting”.

Stade Albert Dyserynck – ”de Klokke” (1912-1975)

Opkaldt efter et nærliggende værtshus og senere klubbens afdøde præsident Albert Dyserynck, udviklede arenaen sig til et ikonisk fodboldmekka, inden tiden i 1970’erne løb fra de snævre rammer.

Olympiastadion / Jan Breydel Stadium (1975-)

Som led i kommunens satsning til EM 1972-kandidatur blev et nyt stadion opført, åbnet i 1975 og omdøbt efter frihedskæmperen Jan Breydel i 1998. Kapaciteten er aktuelt 29 042, og arenaen deles fortsat med byens anden professionelle klub, Cercle Brugge.

Planer om nyt stadion

Siden 2007 har klubben arbejdet på et 40 000-sæders moderne hjemmebanekompleks. Flere projekter er strandet pga. miljø- og planlægningsprocedurer, men i oktober 2021 opnåede Club Brugge endelig byggetilladelse til at erstatte Jan Breydel med et topmoderne anlæg på samme matrikel. Målsætningen er fortsat at have et færdigt stadion i indeværende årti.

Træningsanlæg – Belfius Basecamp

I 2016 tog klubben første spadestik til et nyt træningskompleks i Westkapelle. Anlægget, færdiggjort før sæsonen 2019-20, rummer fire baner, fitness-faciliteter, genoptrænings-klinik, logi og kontorer til både førstehold og akademi.

Ledelse, organisering og økonomi

Præsidenter gennem tiden

Periode Præsident
1891-? Philippe Delescluze
1919-1931 Albert Dyserynck
1931-1959 Émile De Clerck
1959-1973 André De Clerck
1973-1999 Fernand De Clerck
1999-2003 Michel Van Maele
2003-2009 Michel D’Hooghe
2009-2011 Pol Jonckheere
2011- Bart Verhaeghe

Juridisk struktur

Fra slutningen af 1920’erne fungerede Club Brugge som almennyttig forening (ASBL). Under ejerskiftet til Bart Verhaeghe i 2012 overgik virksomheden til aktieselskabs-form (SA). Cirka 130 fuldtidsansatte driver i dag klubben, suppleret af deltidsmedarbejdere på kampdage.

Budget og indtægtskilder

  • Omsætning 2011-12: 28,5 mio. € (lønudgifter: 15,3 mio.).
  • Budget 2015-16: 36 mio. € – tredjehøjest i Belgien.
  • Kernekilder: tv-aftaler (over 3 mio. € årligt), billet- og sæsonkort (22 000 abonnenter i 2006), kommercielle partnerskaber og spillersalg.

Hovedsponsorer og udstyrsleverandører

Periode Trøjesponsor Udstyr
1972-1974 Carad Puma (fra 1977)
1974-1979 49R Jeans
1980-1984 Saint-Louis / Bacchus Puma
1985-1992 Assubel (siden 1989 delt med VTM) Puma
1995-2007 Crédit Communal / Dexia / Belfius Adidas
2007-2013 Belfius Puma
2013-2014 Ingen Nike
2015- Daikin Macron

Akademi og talentudvikling

Club Academy

Skabt i begyndelsen af 1950’erne under Émile De Clerck, er ungdomssektoren blevet et kendetegn. En 2006-undersøgelse placerede Club Brugge på toppen i Belgien, hvad angår udviklingsmiljø. Visionen er hvert år at levere mindst én spiller fra akademiet til førsteholdet.

Club NXT

Reserve- og U23-holdet danner bro til seniorfodbold. Siden 2020 har Club NXT optrådt i de professionelle rækker og spiller i 2025-26-sæsonen deres hjemmekampe på Schiervelde-stadion i Roeselare.

Supporterkultur

Organiserede fanmiljøer

Klubben anerkender 62 officielle supporterklubber med samlet over 10 000 medlemmer. ”Supportersfederatie Club Brugge KV”, etableret 1967, fungerer som paraply-organisation og arrangør af den årlige FanDag.

Blue Army og North Fanatics

Blue Army (oprettet 1998) står for de mest spektakulære tifos og tildeler hvert år en spillerprisen ”Trophée Blue Army”. I 2013 kom North Fanatics til som en ny generation af stemningsskabere.

Retired numbers

  • 12 – dedikeret til ”den tolvte mand”.
  • 23 – æret til minde om angriberen François Sterchele (†2008).

Rivaliseringer

Cercle Brugge – det lokale derby

Brugge-derbyet om titlen ”Ploeg van ‘t stad” er en af Belgiens længstlevende bykampe og fylder altid tribunerne med bannere, pyro og jubelscener – uanset de sportslige magtforhold.

Anderlecht – ”The Hate Game”

Siden 1970’erne har FC Bruges og RSC Anderlecht sat kursen for belgisk topfodbold. Syv Supercup-opgør, to pokalfinaler og adskillige mesterskabsdueller har gjort mødet til landets mest mediebevågede.

Øvrige rivaler

Regionale nabofeider mod La Gantoise, AA Gent, KRC Genk og de historiske kampe mod Royal Antwerp har alle bragt ekstra tænding til kalenderen.

Ikoniske profiler

Spillere

  • Raoul Lambert – 270 mål (klubrekord).
  • Jan Ceulemans – 240 mål, kaptajn og senere træner.
  • Franky van der Elst – 615 officielle kampe (rekord).
  • Gert Verheyen – 550 kampe og kultfigur fra 1992-2006.
  • Hans Vanaken & Brandon Mechele – delt rekord med flest ligatitler (6).

Trænere

Periode Cheftræner Nøglemerit
1931-1933 Hector Goetinck Første formelle coach
1957-1963 Norberto Höfling Oprykning 1959
1974-1978 Ernst Happel 3 mesterskaber, 2 europæiske finaler
1984-1989 Henk Houwaart Pokalsejr 1986, guld 1988
1991-1999 Hugo Broos / Eric Gerets Fire trofæer hver
2000-2005 Trond Sollied 7 titler på fem år
2013-2017 Michel Preud’homme Guld 2016
2019-2022 Philippe Clement Guld 2020 & 2021
2024- Nicky Hayen Mesterskab 2024, Pokal 2025

Nutidigt hold og struktur

Førsteholdet 2025-26 (uddrag)

Truppen inkluderer profiler som Simon Mignolet, Hans Vanaken, Brandon Mechele, Ruud Vormer og offensive talenter som Krépin Diatta og Emmanuel Dennis. Nr. 12 og 23 er fortsat blokeret.

Club NXT-spillere (U23)

Holdet består af de mest lovende akademispillere, der optræder i den næstbedste række og fungerer som direkte fødekæde til A-truppen.

Statistik over ligadeltagelse

Per afslutningen af sæsonen 2024-25 har Club Brugge spillet 121 sæsoner i nationale serier, heraf 104 i den øverste division – uden nedrykning siden 1959.

Konklusion

Fra de ydmyge begyndelser på Rattenplein til Champions-League-stadionernes skarpe lys har Club Brugge gennem 130 år demonstreret en sjælden kombination af lokal forankring, national dominans og international vilje. Med et nyt stadionprojekt, en moderniseret ledelsesstruktur, et stærkt akademi og en historisk stor fanskare står ”de Blauw en Zwart” rustet til at udbygge arven som Belgiens mest stabile og ambitiøse fodboldflagsskib.

  • Related Posts

    Charleroi

    I hjertet af den industriel­prægede by Charleroi, en af Hainaut-provinsens vigtigste metropoler, har Royal Charleroi Sporting Club (RCSC) siden 1904 været et væsentligt samlings­punkt for både lokalsamfundet og belgisk fodbold…

    Sint-Truiden VV

    Sint-Truidense Voetbalvereniging – of blot STVV – er en af de markante provinshistorier i belgisk fodbold. Klubben er rodfæstet i hjertet af Haspengouw, hvor byens gule og blå farver i…

    Fik du set?

    Storsejre, straffespark og sene redninger: Overblik over Jupiler Pro League runde 17

    Storsejre, straffespark og sene redninger: Overblik over Jupiler Pro League runde 17

    Challenger Pro League runde 16: skarpe afslutninger, straffesparksdrama og stærke hjemmesejre

    Challenger Pro League runde 16: skarpe afslutninger, straffesparksdrama og stærke hjemmesejre

    Sene afgørelser, straffedrama og små marginaler – overblik over runde 16 i Jupiler Pro League 25/26

    Sene afgørelser, straffedrama og små marginaler – overblik over runde 16 i Jupiler Pro League 25/26

    Runde 15 i Challenger Pro League: Mål, røde kort og sene afgørelser

    Runde 15 i Challenger Pro League: Mål, røde kort og sene afgørelser

    Runde 15 i Jupiler Pro League: sene afgørelser, kontrollerede sejre og to målløse topopgør

    Runde 15 i Jupiler Pro League: sene afgørelser, kontrollerede sejre og to målløse topopgør

    Delte point, sene afgørelser og et rødt kort: Hele overblikket fra runde 14 i Challenger Pro League

    Delte point, sene afgørelser og et rødt kort: Hele overblikket fra runde 14 i Challenger Pro League
    Indhold