KAA Gent – eller Koninklijke Atletiek Associatie Gent – er i dag mest kendt som et ambitiøst, moderne fodboldflagskib i den belgiske Jupiler Pro League, men under overfladen ligger én af landets ældste og mest alsidige idrætsinstitutioner. Klubben blev til som gymnastik-forening allerede i 1864, anlagde en lang række andre sportsgrene undervejs og etablerede sin fodboldafdeling i 1900. Siden har matricule 7 – bedre kendt som “De Buffalo’s” – skrevet talrige kapitler i både belgisk og europæisk fodboldhistorie.

Med base i universitets- og kulturbyen Gent har klubben gennemlevet et bemærkelsesværdigt spektrum af perioder: fra pionertiden på byens pladser over 1950’ernes guldkulisse med store venskabskampe, nedrykninger og økonomiske kriser i 1970’erne, den europæiske kvartfinale i UEFA Cuppen 1991-92 til nyere tids triumfer med pokaltitler, nyt stadion og det første belgiske mesterskab i 2014-15. Undervejs har den blå-hvide fane fostret profiler som Armand Seghers, Maurice Willems, Richard Orlans, Mbark Boussoufa, Jonathan David og senest Hugo Cuypers.

I dag spiller førsteholdet sine hjemmekampe på den topmoderne Ghelamco Arena, mens klubben organisatorisk ledes som en kooperativ forening med en stærk erhvervsprofil og tydelige rødder i det lokale foreningsliv. Artiklen her går i dybden med alle væsentlige facetter af KAA Gent – fra de historiske milepæle, over sportslige meritter, økonomi og administration til kulturelle særtræk og supporter-kultur.

Historisk overblik

Omnisports-rødder og gymnastikkens æra (1864-1899)

Forløberen til KAA Gent blev grundlagt i 1864 under navnet Société Gymnastique la Gantoise. Dengang var formålet at fremme gymnastik, men i løbet af de følgende årtier kom flere discipliner til, bl.a. atletik, boksning, cricket, cykling, fægtning, hockey, svømning og tennis. I 1891 fusionerede man med Association Athlétique – en sammenslutning af yngre klubber som Racing Club, Running Club og Red Star – og antog navnet Association Athlétique La Gantoise. Dermed blev fundamentet støbt for en sand omnisports-institution.

Fodboldafdelingens fødsel (1900-1914)

Det var elever fra kollegiet i Melle, der i 1900 bad ledelsen føje fodbold til aktiviteterne. De første kampe blev spillet på Carpentierplein i sort-hvidt udstyr, mens Café «La Demi-lune» fungerede som omklædningsrum. 31. oktober 1900 blev fodbold officielt optaget, og allerede 15. november mødte man Omnium Sporting Club i den første registrerede kamp.

AA La Gantoise var medstifter af Belgisk Fodboldforbund, men startede sine turneringseventyr i lavere rækker. I januar 1901 tabte man eksempelvis 0-10 i det første derby mod byens ældre klub, Racing Club Gantois. Alligevel sikrede man sig i denne periode et lavt matricule-nummer – 7 – da numrene blev formaliseret i 1926.

Fra debut i Honoré-divisionen til første nedrykning (1913-1929)

Fremgangen var markant: I sæsonen 1912-13 blev klubben mester i 2. division og rykkede op i Division d’Honneur. Overlevelsen blev sikret via et testopgør mod Standard Club Liégois. Efter Første Verdenskrig rykkede man i 1920 ind på det nybyggede Stade Jules Otten i Gentbrugge, som skulle være hjemmebane helt frem til 2013. Perioden frem til 1929 bød på kontinuerlig topfodbold, inden nedrykningen til 2. division satte ind.

Genetablering og guldalder (1936-1967)

Efter syv år i den næstbedste række vendte La Gantoise tilbage i 1936 og forblev i 1. division i 31 år. I 1953-54 blev man nummer tre med samme pointtal som KV Mechelen og blot ét point efter Anderlecht. Sæsonen efter tog man andenpladsen alene.

Pokalsuccesen i 1964 blev skelsættende: Gent vandt den genoplivede belgiske pokalturnering som første klub i den nye æra og blev samtidig første belgiske deltager i Cup Winners’ Cup. Spillerprofiler som Armand Seghers, Maurice Willems, Roland Storme, Léon Mokuna og Richard Orlans trak fulde huse på Otten-stadionet.

Berg-og-dalbane og navn på flamsk (1967-1980)

Sæsonen 1966-67 endte med nedrykning efter 28 år i træk i toppen. I 1971 flamskificerede man navnet til Koninklijke Atletiek Associatie Gent – dog med respekt for de historiske dobbelt-A’er. Perioden blev præget af elevatorfodbold: ned i 2. division (1971), helt ned i 3. division (1974) og tilbage til 2. division igen året efter.

Tilbage i eliten og europæiske billetter (1980-1986)

Industrimanden Albert De Meester investerede massivt, og i 1980 rykkede KAA Gent endelig op igen. Publikumstal på op mod 22.000 vidnede om fornyet interesse, og klubben kvalificerede sig fire gange til europæisk fodbold. Coupe de Belgique blev vundet for anden gang i 1984 efter finalesejr over Standard.

Finansiel flugt og ny ledelsesstruktur (1986-1999)

De Meesters død i 1986 og efterfølgende økonomiske skandaler trak klubben ned – kulminerende med en ny nedrykning i 1988. Jean Van Milders blev præsident året efter og hentede René Vandereycken som træner. Det gav en tredjeplads i 1990-91 og den legendariske UEFA Cup-kvartfinale i 1991-92, hvor Lausanne-Sport, Eintracht Frankfurt og Dynamo Moskva blev elimineret før nederlaget til Ajax.

Efterfølgende svingede resultaterne, og i 1998 stod klubben på randen af konkurs med en gæld på 23 mio. euro. Ivan De Witte tog over som præsident i 1999 med en plan om finansiel sanering, sportslig ambition og nyt stadion.

Stabilisering og pokalglæde (1999-2014)

Trond Sollied førte holdet retur til Europa i 1999-2000. Under Henk Houwaart røg man ud til Ajax, mens Georges Leekens og senere Michel Preud’homme skabte kontinuerlige topplaceringer. Kulminationen kom i 2009-10: 2. plads i ligaen og pokalsejr nummer tre, 26 år efter den forrige.

Det første mesterskab og Champions League (2014-)

21. maj 2015 skrev KAA Gent historie. En 2-0-sejr over Standard Liège sikrede det første nationale mesterskab, fulgt af en Super Cup-triumf samme sommer. I Champions League-gruppen med Zenit, Valencia og Lyon overraskede Gent med 10 point og avancement til ottendedelsfinalen mod Wolfsburg.

Siden har klubben føjet en fjerde pokaltriumf til (2021-22) og markeret sig i Europa League og Conference League med mindeværdige opgør mod bl.a. Tottenham Hotspur (2016-17).

Identitet, symboler og kultur

Blå og hvid – farverne

Holdets nuværende farver blev valgt allerede 31. oktober 1900 og har siden været klubvaremærke i både trøjer, flag og merchandise.

Tilnavnet “De Buffalo’s”

Sagnet fortæller om Buffalo Bills Wild West-show, der gæstede Gent i begyndelsen af 1900-tallet. Publikumskoret “Buffalo! Buffalo!” blev senere adopteret af studenter og supportere og hænger ved den dag i dag. En alternativ forklaring knytter råbet til OL 1920, hvor sprinteren Henri Cocquyt skulle have opfundet tilråbet som modsvar til de amerikanske atleters heppen.

Logoet

Klubbens emblem viser en indianer i profil – en reference til Buffalo Bills indianertrupper. Symbolet dukkede op i 1920’erne og bruges stadig, selv om det i nyere tid har udløst diskussioner om kulturel repræsentation.

Stadion og faciliteter

Tidlige spillesteder

• 1900-1904: Carpentierplein – berømt for tilfældige forbipasserende og hunde på banen.
• 1904-1913: Mussenplein – forladt pga. Verdensudstillingen 1913.
• 1913-1920: Albertlaan – anlægget nedbrændte 9. december 1915.

Stade Jules Otten (1920-2013)

Opkaldt efter en tidlig fodboldpioner i klubben og rummet ca. 13.000 tilskuere. Stadionet var rammen om guldalderen i 1950’erne og de store europæiske aftener i 1980’erne.

Ghelamco Arena (2013-)

Indviet 17. juli 2013 med en 2-0-sejr over VfB Stuttgart. Anlægget markerer en ny æra i klubben med moderne faciliteter og øget kommercielt potentiale. Kapaciteten er højere end på Otten-stadionet, og arenaen anvendes også til konferencer og kulturarrangementer.

Organisation og økonomi

Juridisk struktur

Fodboldafdelingen er organiseret som Koninklijke Athletiek Associatie Gent vzw – voetbalafdeling, en kooperativ forening med begrænset ansvar og et socialt formål. Bestyrelsen, ledet af præsident Ivan De Witte, omfatter omkring ti personer, mens Patrick Lips varetager den kommercielle drift.

Økonomiske nøgletal (udvalgte år)

Tallene viser en kraftig vækst midt i 00’erne, som dog blev efterfulgt af saneringstiltag for at nedbringe gælden fra 1990’erne.

Sponsorer og partnere

• VDK Spaarbank – længerevarende hovedsponsor siden slut-1980’erne.
• Baloise – aktuel trøjepartner i ligaen.
• Hamann International Logistics – specifik partner ved europæiske kampe.

Sportslige præstationer

Meritter

Topplaceringer i ligaen

Ud over mesterskabet har klubben tre gange vundet sølv: 1954-55, 2009-10 og 2019-20. Sæsonen 2024-25 er den 109. i nationale serier og den 87. i den øverste division.

Europæiske højdepunkter

• UEFA Cup 1991-92: kvartfinale efter sejre over Lausanne-Sport, Eintracht Frankfurt og Dynamo Moskva.
• Champions League 2015-16: 2. plads i gruppen med 10 point og ottendedelsfinale mod Wolfsburg.
• Europa League 2016-17: sejr over Tottenham Hotspur (samlet) før exit mod KRC Genk.

UEFA-koefficient

Efter sæsonen 2021-22 var klubben placeret som nummer 59 i UEFA’s femårs-ranking.

Profiler og rekorder

Præsidenter (udvalg)

• Hector Priem – den første præsident (1901), senere igen i 1912.
• Achile Delongie – arkitekten bag 1950’ernes storhed.
• Albert De Meester – finansmanden bag oprykningen 1980.
• Jean Van Milders – præsident 1988-1999.
• Ivan De Witte – præsident siden 1999.

Cheftrænere (udvalg)

• Jules Vandooren (1950’erne).
• Edmond Delfour (1950’erne).
• René Vandereycken (1989-1993).
• Trond Sollied (1999-2000 & 2008-09).
• Georges Leekens (2004-2007).
• Michel Preud’homme (2008-2010).

Spillerrekorder

*Kilderne angiver forskellige kampantal; det præcise tal debatteres.

Topscorertitler i ligaen

• Maurice Willems – 35 mål (1956-57).
• Ronny Martens – 23 mål (1984-85).
• Erwin Vandenbergh – 23 mål (1990-91).
• Ole Martin Aarst – 30 mål (1999-00).
• Jonathan David – 18 mål (2019-20).
• Hugo Cuypers – 27 mål (2022-23).

Individuelle priser

• Roland Storme – Belgisk Guldsko 1958.
• Mbark Boussoufa – Pro Player of the Year, Årets unge spiller, 12. mand og Ebony Shoe 2006.
• Ahmed “Hossam” Mido – Ebony Shoe 2001.
• Frédéric Herpoel – Årets målmand 2004 og firefoldig Jean-Claude Bouvy-vinder (2002-05).
• René Vandereycken – Årets træner 1991.

Jean-Claude Bouvy-Trofæet

Siden 1979 har supporterfederationen kåret årets mest værdifulde spiller. Trofæet bærer navnet på den belgisk-kongolesiske midtbanespiller Jean-Claude Bouvy, der omkom i 1986.

Nuværende sportslige setup

Førsteholdstruppen

Truppen opdateres løbende – pr. 15. juli 2025 er en række belgiske og internationale profiler knyttet til klubben. (Detaljerede navnelister udelades her, da truppesammensætning ændrer sig hyppigt.)

Jong KAA Gent (U23)

Reserveholdet konkurrerer i udviklingsrækkerne og fungerer som springbræt for talenter til førsteholdet. Flere spillere har ungdomslandskampe markeret i klubbens oversigter.

Supportere og rivalisering

Supporterfederationen

Siden 1934 har en uafhængig federation organiseret de lokale fan-klubber. I 2010 talte man ca. 25 officielle supportergrupper. Formænd har bl.a. været Willy De Smet, Ferdinand Vleminckx og Filip Raes.

Telebuffalo og Radio Buffalo

Klubbens egen web-tv-platform producerer uge-magasin, kampoptakt og reaktioner, mens Radio Buffalo udsendes via seks lokale radiostationer og som podcast.

Rivalerne

• Racing Gent – det historiske byderby; intensiteten er dalet siden Racings nedtur, men matricule-striden (7 vs. 11) lever i mindet.
• Club Brugge – “Slaget om Flandern”; kulturelt sammenstød mellem Gents lokalidentitet og Brugges tilhængere, ofte kaldt boeren.
• Standard Liège – sportslig rivalisering skabt af afgørende kampe og trænerturbulens omkring Michel Preud’homme.

Andre sportsgrene

Selv om fodbold er flagskibet, driver foreningen fortsat afdelinger for atletik og hockey – begge med rødder tilbage til 1864 og dermed blandt de ældste organiserede idrætsgrene i Belgien.

Perspektiver og fremtid

Med en moderne arena, en sundere økonomi og faste sportslige ambitioner står KAA Gent i dag som et stabilt element i den belgiske top. Udfordringen fremover bliver at balancere talentudvikling og internationale resultater, fastholde den lokale forankring og samtidig navigere i et stadig mere globaliseret fodboldmarked. Klubben har tidligere vist evnen til at rejse sig fra både sportslig og økonomisk modgang – historien antyder, at “De Buffalo’s” også i de kommende år vil brøle højt på både nationale og europæiske scener.