Royal Antwerp Football Club – ofte kærligt omtalt som RAFC, Antwerp eller ganske enkelt The Great Old – er på én gang både et levende monument i belgisk fodbold og et moderne top­tophold, der i de senere år har markeret sig med nye titler og europæiske eventyr. Klubben blev stiftet i 1880 af britiske havne­arbejdere og forretningsfolk i Antwerps mangfoldige havnemiljø og bærer i dag matricule-nummer 1, et udtryk for status som den ældste stadig aktive fodboldklub i Belgien. Farverne rød og hvid har siden tidernes morgen præget både trøjer, bannere og stadion, og Bosuilstadion i Deurne har siden 1923 dannet ramme om klubbens hjemmekampe.

I løbet af mere end 140 års eksistens har Royal Antwerp FC vundet det nationale mesterskab fem gange, senest i sæsonen 2022-2023, løftet den belgiske pokal fire gange og som seneste belgiske klub deltaget i en europæisk finale – den uforglemmelige pokalfinale for pokalvindere på Wembley i 1993. Historien har dog langt fra været en ubrudt række af triumfer; interne magtkampe, økonomiske kriser, rivaliseringer – ikke mindst med bysbørnene fra Beerschot – og perioder i den næstbedste række har flere gange bragt klubben i knæ, før nye generationer har rejst sig igen.

I dag fremstår RAFC som en ambitiøs, internationalt orienteret klub. Det seneste tiår har budt på samarbejder med store udenlandske klubber, en markant sportslig genrejsning efter 13 år i Division 2, historisk Champions League-deltagelse i 2023-2024 og ikke mindst et bemærkelsesværdigt ”double-år” i 2023, hvor både ligatitlen og pokalen blev sikret. Nedenfor følger en samlet, dybdegående leksikon­artik­kel, der gennemgår alle væsentlige dimensioner af klubbens historie, kultur, organisation og sportslige meritter.

Klubbens tidligste årtier

Britiske rødder og multikulturel idrætsklub

Begyndelsen var et bredt idræts­fællesskab under navnet Antwerp Athletic Club cirka 1880, hvor rugby, cricket, tennis og atletik var de dominerende aktiviteter i de sandede områder omkring Nord­havnen og senere på Wilrijks militære eksercer­plads. Først i 1887 blev en selvstændig fodbold­sektion oprettet under betegnelsen Antwerp Football Club, og i maj 1892 formaliserede man afdelingen med egentlig ledelse, sekretær og kasserer. De første officielle kampe blev refereret i engelsksprogede aviser, hvilket understreger de stærke britiske kontakter.

Grundlæggende rolle i belgisk fodbold­organisation

Den 11. august 1895 var Antwerp FC blandt de ti klubber, der dannede forløberen for det belgiske fodboldforbund (UBSSA, senere URBSFA). Samme år tog man del i det første officielle national­mesterskab – den såkaldte ”Coupe de Championnat”. Som en anerkendelse af den historiske betydning blev klubben i 1926 tildelt matricule-nummer 1, da nummer­systemet blev indført på initiativ af den daværende Antwerp-leder Alfred Verdyck.

Rivaliseringen med Beerschot begynder

I 1900 endte jagten på klubbens første titel i et skæbnesvangert test­match­opgør mod Racing CB, hvor et selvmål kostede guldet. Frustrationen førte til, at størstedelen af spillertruppen forlod klubben for at slutte sig til nystiftede Beerschot AC. Denne splittelse lagde grunden til den evige byrivalitet, og sæsonen 1900-1901 blev den eneste gang, Antwerp ikke deltog i de nationale rækker.

Mellemkrigstid – konflikter, stadion og de første titler

Fra Broodstraat til det legendariske Bosuilstadion

Efter flere flytninger blev klubben i 1920’erne for stor til anlægget i Broodstraat på Kiel. Man erhvervede otte hektar jord i Deurne-området ”Boschuil” og indviede Bosuilstadion den 1. november 1923 med en landskamp mellem Belgien og England (2-2). Stadionet talte dengang over 40 000 tilskuere og blev Belgien største.

Intern magtkamp og ”mesterskab uden stadion”

Økonomiske uenigheder mellem tilhængere af kommerciel professionalisme og tilhængere af strikt amatørideal førte i 1928-1929 til, at klubbens førstehold blev nægtet adgang til Bosuil. Under navnet ”L’Antwerp” – bestående primært af junior­spillere – måtte man leje sig ind hos rivaler til hjemmekampe. Mirakuløst endte de unge spillere med at besejre Beerschot i et test­match og sikre klubbens første belgiske mesterskab i 1929. Hymnen ”Rood en Wit, Liefdevolle Kleuren” blev skrevet i triumfens stund.

Anden guldalder: 1931-titel og ”den ungarske metode”

Med Ignace Molnar som træner fra 1934 introduceredes moderne, bold­besiddelses­orienteret fodbold inspireret af Ungarn. Uoverensstemmelser om spillestil og træningsmetoder førte dog til nye splittelser, der kulminerede, da flere profiler i protest dannede ”Antwerp Boys” i en parallel flamsk liga.

Krigs- og efterkrigsår

Tredje mesterskab midt under krigen

I 1944, mens Belgien stadig var besat, lykkedes det RAFC at vinde sit tredje nationale mesterskab. Kampene måtte dog flere gange afbrydes på grund af logistiske vanskeligheder og senere bombeangreb i området omkring Antwerpen havn.

”Golden Fifties” og kongestadsbesøg af Real Madrid

Antwerp sikrede sig sin første belgiske pokaltitel i 1955 og fulgte op med det fjerde mesterskab i 1957. Europacupdebuten samme år gav kultstatus, da 55 000 tilskuere på Bosuil så klubben presse det dobbelte europamesterhold Real Madrid til det yderste – et 1-2-nederlag hjemme efterfulgt af 0-6 ude.

1960’erne: Nedgang og første nedrykning

Konservativ ledelse og manglende professionalisering

Mens konkurrenter som Anderlecht og Standard Liège investerede i fuldtids­strukturer, fastholdt RAFC længe en delvis amatør­model. Resultatet var svingende præstationer, og i 1968 kom den første, historiske nedrykning. Protester fra fansene tvang ledelsen til at afgive magt, og Eddy Wauters trådte frem som ny, yngre formand klar til at modernisere klubben.

Tilbagevenden og epoken med Guy Thys

Efter én sæson i Division 2 rykkede Antwerp op igen i 1969 og undgik senere med nød og næppe endnu et fald – kun fordi Standard ureglementeret brugte fire udlændinge i en kamp og tabte den på skrivebordet. Ansættelsen af træner Guy Thys i 1973 gav to vice­mesterskaber (1974 og 1975) samt en pokalfinale, men et skades­plaget mandskab i 1975-1976 blev begyndelsen til en ny, langvarig ombygnings­proces.

1980’erne: Jubilæum, europæiske kvartfinaler og Kessler-effekt

Hundredeårs­jubilæum og ungarsk finesse

I jubilæumsåret 1980 satsede klubben på en blanding af egne talenter og rutinerede ungarere som László Fazekas og Sándor Müller. Den internationale profil blev forstærket med keeperen Ratko Svilar. I 1982 blev man femmer i ligaen og kvalificerede sig atter til Europa.

Skatte­myndigheder og dommer Bellemans

Midten af 1980’erne blev præget af den såkaldte ”Bellemans-undersøgelse”, hvor flere belgiske klubber blev ramt af efter­syn for sorte kasser. Præsident Eddy Wauters og Antwerp-ledelsen blev renset for anklager, men transfer­markedet gik i stå, og Georg Kessler måtte i 1987 kæmpe for overlevelse. Han formåede ikke blot at redde RAFC men også at gøre holdet efterårs­mester i 1987-1988 og tilvejebringe en tredjeplads, hvilket sendte klubben tilbage på den internationale scene.

1990’erne: Europæisk finaleeventyr og ny nedtur

”Miraklet mod Vitosha” og kvartfinale i UEFA-Cuppen

I 1989-1990 var RAFC millimeter fra at ryge ud allerede i første runde, men to overtidsmål mod Vitosha Sofia vendte 1-3 til 4-3 sammenlagt og sendte holdet i kvartfinalen, hvor FC Köln satte en stopper for ambitionerne.

Pokaltitel 1992 og finale i Cup Winners’ Cup 1993

Walter Meeuws samlede en stærk trup med Frans van Rooij som spilfordeler, Hans-Peter Lehnhoff på kanterne og Aleksandar Czerniatynski som skarpretter. Pokalsejren 1992 over KV Mechelen efter straffesparks­drama åbnede vejen til den europæiske pokalvinderturnering, hvor Antwerp nåede finalen i 1993; her tabte man 1-3 til Parma på Wembley – det sidste belgiske hold i en europæisk finale til dato.

Nedrykningen i 1998 og samarbejdet med Manchester United

Økonomiske stridigheder om Bosuil og uenighed om renoverings­projekter kulminerede i endnu en nedrykning i 1998. For at styrke talent­udviklingen indgik RAFC et langvarigt låne­partnerskab med Manchester United, der blandt andet sendte Dong Fangzhuo og John O’Shea til Deurne for at få spilletid.

2000’erne: Kortvarig optur, ny nedtur og 13 år i Division 2

Oprykning i 2000 og pokersponsor-skandale

Med investeringer fra den kortvarige sponsor Overend Gurney & Co 1871 (repræsenteret af Albert Pans) og profiler som Patrick Goots sikrede klubben sig Division 2-titlen i 2000. Sponsoraftalen viste sig dog hurtigt skrøbelig, da Pans blev arresteret for økonomisk kriminalitet, og løfter om milliard­investeringer forsvandt.

Fire forsøg i play-off uden held

Efter nedrykningen i 2004 deltog Antwerp fire gange i den komplicerede play-off-struktur uden at lykkes med at vende tilbage. Samtidig belastede høje gældsposter, blandt andet krav fra tidligere præsident Wauters og Collin-familien, klubbens budgetter alvorligt.

2010’erne: Den lange vej tilbage og europæisk genganger

Oprykning i 2017 – Bölöni-æraen

Den 11. marts 2017 vendte RAFC tilbage til øverste niveau efter 5-2 samlet over Roulers. Under den erfarne træner László Bölöni cementerede man sin plads i Jupiler Pro League, sluttede ottende i 2018 og sikrede første Play-off 1-deltagelse året efter, hvor en fjerdeplads udløste Europa League-kvalifikation for første gang i 25 år.

Pokaltriumf under pandemien

Sæsonen 2019-2020 blev afbrudt af COVID-19 efter 29 runder, men pokalfinalen mod Club Brugge blev afviklet senere og endte med 1-0-sejr til Antwerp (mål af Lior Refaelov). Dermed var tredje pokaltitel og adgang til Europa League-gruppespil i hus.

2020’erne: Moderne storhedstid og historisk ”double”

Leko, Vercauteren og Europa League-deltagelse

Ivan Leko ledte holdet til andenpladsen i gruppespillet bag Tottenham, før han i slut­december 2020 drog til Shanghai. Franky Vercauteren fortsatte sæsonen og sikrede tredjeplads i Play-off 1.

Brian Priske og Conference League-debut

I 2021-2022 kvalificerede holdet sig gennem Omonia Nicosia til Europa League-gruppen med Eintracht Frankfurt, Olympiakos og Fenerbahçe, men endte sidst. En fjerdeplads i ligaen gav adgang til Conference League-kvalifikation.

Van Bommel, Alderweireld og titlen 2023

Med Mark van Bommel som træner, Toby Alderweireld i centerforsvaret og angriberen Vincent Janssen som mål­garant blev 2022-2023 en drømmesæson. Først vandt RAFC den fjerde pokal (2-0 mod KV Mechelen), og siden fuldendtes klubbens første ”double” nogensinde, da Alderweireld med et kanonskud i det 94. minut sikrede 2-2 i Genk og dermed mesterskabet – klubbens første siden 1957.

Supercup, Champions League-gruppespil og Barcelona-sejr

Den 23. juli 2023 fulgte den første Supercup-triumf efter straffesparks­sejr mod Mechelen. I august sendte man AEK Athen ud i kvalifikationen og kvalificerede sig for første gang til gruppespillet i Champions League, hvor Barcelona, Porto og Sjakhtar Donetsk ventede. Kampagnen gav historisk Bosuil-jubel med en 3-2-sejr over Barcelona, selv om Antwerp sluttede nederst i Gruppe H.

Seneste sæson: Pokalfinale 2024 og sjetteplads

I 2023-2024 blev RAFC nummer seks i ligaen og tabte pokalfinalen 0-1 til Union Saint-Gilloise, men fastholdt positionen som en stabil topklub.

Stadion og faciliteter

Bosuilstadion – ”Den gamle katakombe”

Stadionet åbnede 1923 og har gennemgået flere renoveringer, herunder opførelsen af Atrium-komplekset med 800 business-sæder i 1991. To karakteristiske endetribuner blev nedrevet i slut-1990’erne, og diskussioner om totalrenovering eller nybyggeri har været gentagne, men Bosuil forbliver klubhjertet i Deurne.

Identitet, farver og symboler

Klubfarver

Rød og hvid har siden de første kampe symboliseret vitalitet og renhed. Hymnen ”Rood en Wit, Liefdevolle Kleuren” fra 1929 synges stadig før kampene.

Kælenavnet ”The Great Old”

Tilnavnet refererer til klubbens alder og matricule 1. I Belgien kan andre gamle klubber dog tillægges adjektiver – eksempelvis ”Great Old wallon” om RFC Liège – men uden kvalifikation er ”The Great Old” entydigt lig med Royal Antwerp FC.

Rivaliseringer

Beerschot – byderbyets glød

Rivalen fra det sydlige Antwerpen har historisk tiltrukket enten arbejder­klassen fra nærområdet eller øvre borgerskab, mens RAFC samler et bredere, tværklasset publikum i hele byen. Kampe mellem de to er kendt for intens stemning og lejlighedsvis uro.

Club Brugge og KV Mechelen

En langvarig sportslig rivalisering med Club Brugge er udviklet, mens kampene mod KV Mechelen hviler på indbyrdes respekt baseret på fælles antipati mod Beerschot.

Meritter

*Uofficiel, men traditionsrig venskabsturnering mellem udvalgte spillere fra Antwerpen og Rotterdam.

Europæiske højdepunkter

• 1957-58: Debut i Europa-Cuppen, møde med Real Madrid.
• 1989-90: Kvartfinale i UEFA-Cuppen, bl.a. ”Miraklet mod Vitosha”.
• 1992-93: Finale i Cup Winners’ Cup – nederlag 1-3 til Parma på Wembley.
• 2020-21: Avancement fra Europa League-gruppe, dobbeltopgør mod Rangers.
• 2023-24: Første Champions League-gruppespil og sejr 3-2 over FC Barcelona.

Trænere gennem tiden

Fra Alfred Verdyck i 1920’erne til Mark van Bommel i dag har klubben haft mindst 55 forskellige cheftrænere. Blandt de mest markante figurer kan nævnes Ignace Molnar, Guy Thys, Georg Kessler, Walter Meeuws, László Bölöni og Ivan Leko, der hver især prægede epoker med nye spillestile eller trofæer.

Præsidenter

Klubben har haft 15 præsidenter. Oscar W. Molkau ledte i de tidlige år, Henri Elebaers navigerede igennem købet af Bosuil, og Eddy Wauters var frontfigur fra 1969 og flere årtier frem, hvor han både styrede opsving, nedture og internationale samarbejder.

Kendte spillere

• Victor “Vic” Mees – elegant midtbanegeneral fra 1940’erne-60’erne.
• László Fazekas – ungarsk målmaskine i begyndelsen af 1980’erne.
• Hans-Peter Lehnhoff – tysk offensiv kraft i 1980’erne-90’erne.
• Frans van Rooij – teknisk playmaker bag 1992-pokalsejren.
• Alex Czerniatynski – publikums­darling og skarp afslutter.
• Toby Alderweireld – kaptajn og match­vinder for mesterskabsholdet 2023.

Nuværende sportlige struktur

Førstehold og talenter

Førsteholdstruppen består af erfarne profiler som Jean Butez, Alderweireld, Vincent Janssen og lovende unge kræfter som George Ilenikhena og Arthur Vermeeren. Klubben driver desuden ”Young Reds Antwerp” – et U23-hold, der fungerer som bro mellem akademi og seniorfodbold.

Samarbejder og rekruttering

Mellem 1998 og 2013 havde RAFC et tæt lån-partnerskab med Manchester United, der sendte et væld af unge engelske talenter til Deurne. Denne model har lagt fundamentet for en international rekrutterings­strategi, der fortsætter i dag, om end uden formel United-aftale.

Økonomi og juridiske forhold

Klubben opererer som forening med aktieselskabs-struktur (A/S). Historisk har den oplevet adskillige økonomiske udfordringer – fra 1990’ernes stadion­stridigheder til 2010’ernes retssager om gamle lån. Seniorledelsen har dog siden 2017 konsolideret økonomien, hvilket muliggør investeringer i truppen og i løbende modernisering af Bosuil.

Afsluttende perspektiv

Royal Antwerp FC er et uomgængeligt kapitel i belgisk fodboldhistorie: klubben der bar sporten ind i landet, grundlagde forbund og liga, men samtidig gennemgik både frivillige og ufrivillige nedture for til sidst at genopstå som national mester og europæisk deltager i det 21. århundrede. Med Bosuil­stadion som ikonisk kulisse, et trænerteam med international erfaring og en spillertrup, der kombinerer lokale talenter med globale profiler, står The Great Old i dag som et samlings­punkt for hele Antwerpen og som et levende eksempel på, at tradition og fornyelse kan gå hånd i hånd på en moderne fodboldscene.