Club Brugge
Hjemmebane
Jan Breydelstadion
Olympialaan 74, Brugge
Kapacitet: 29062
Overflade: Græs
Club Brugge Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Club Brugge i år.
Club BruggeKommende Kampe
Runde 2
KV Mechelen
Runde 3
Club Brugge
Runde 4
Zulte Waregem
Runde 5
Club Brugge
Runde 6
KAA Gent
Runde 7
RAAL La Louvière
Runde 8
Club Brugge
Runde 9
Standard Liège
Runde 10
Club Brugge
Runde 11
OH Leuven
Runde 12
Royal Antwerp FC
Runde 13
Club Brugge
Runde 14
RSC Anderlecht
Runde 15
Club Brugge
Runde 16
Club Brugge
Runde 17
Sint-Truiden VV
Runde 18
Dender EH
Runde 19
Club Brugge
Runde 20
KRC Genk
Runde 21
Club Brugge
Runde 22
Club Brugge
Runde 23
Union Saint-Gilloise
Runde 24
Club Brugge
Runde 25
Cercle Brugge
Runde 26
Club Brugge
Runde 27
Charleroi
Runde 28
Club Brugge
Runde 29
Westerlo
Runde 30
Club Brugge
Club BruggeFærdigspillede Kampe
Runde 1
Club Brugge
Club Brugge Stillinger
Her kan du se Club Brugges Jupiler Pro League stilling. Club Brugge ligger lige nu på 5 plads i Jupiler Pro League stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
KV Mechelen
|
2 | 1 | 1 | 0 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 2 |
RSC Anderlecht
|
1 | 1 | 0 | 0 | 5 | 2 | 3 | 3 |
|
| 3 |
Sint-Truiden VV
|
1 | 1 | 0 | 0 | 3 | 1 | 2 | 3 |
|
| 4 |
Standard Liège
|
1 | 1 | 0 | 0 | 2 | 0 | 2 | 3 |
|
| 5 |
Club Brugge
|
2 | 1 | 0 | 1 | 3 | 3 | 0 | 3 |
|
| 6 |
OH Leuven
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 7 |
Charleroi
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 8 |
Royal Antwerp FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 9 |
Zulte Waregem
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 10 |
Union Saint-Gilloise
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 11 |
Cercle Brugge
|
1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
|
| 12 |
Dender EH
|
1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
|
| 13 |
KRC Genk
|
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 2 | -1 | 0 |
|
| 14 |
KAA Gent
|
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 3 | -2 | 0 |
|
| 15 |
RAAL La Louvière
|
1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 2 | -2 | 0 |
|
| 16 |
Westerlo
|
1 | 0 | 0 | 1 | 2 | 5 | -3 | 0 |
|
Club Brugge Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 17 spillere på Club Brugges hold i 25/26, til både Jupiler Pro League og andre turneringer som Club Brugge er med i:
Simon Mignolet
Goalkeeper
Trøje #22
Nordin Jackers
Goalkeeper
Trøje #29
Zaid Romero
Defender
Trøje #2
Joel Guerrero
Defender
Trøje #4
Brandon Mechele
Defender
Trøje #44
Joaquin Seys
Defender
Trøje #65
Ludovit Reis
Midfielder
Trøje #6
Hugo Vetlesen
Midfielder
Trøje #10
Cisse Sandra
Midfielder
Trøje #14
Raphael Nwadike
Midfielder
Trøje #15
Hans Vanaken
Midfielder
Trøje #20
Ardon Jashari
Midfielder
Trøje #30
Nicolò Tresoldi
Attacker
Trøje #7
Christos Tzolis
Attacker
Trøje #8
Håkan Nilsson
Attacker
Trøje #19
Michał Skóraś
Attacker
Trøje #21
Carlos Borges
Attacker
Trøje #26Club Brugge Historie og Info
Club Brugge Koninklijke Voetbalvereniging – oftest blot omtalt som Club Brugge, FC Bruges eller ganske enkelt ”Club” – hører til blandt de absolut mest traditionsrige og succesfulde fodboldinstitutioner i Belgien. Med rødder helt tilbage til 1891 og et unikt stamnummer 3 i det nationale fodboldforbunds matrikel er klubben blevet et samlingspunkt, ikke blot for indbyggerne i den vestflamske hovedby Brugge, men for tilhængere i hele landet. Gennem mere end et århundrede har de blå-sorte farver været synonym med sportslige højdepunkter, markante personligheder og et stadigt voksende internationalt ry, der kulminerede med to europæiske finaler i 1970’erne og flere bemærkelsesværdige Champions-League-præstationer i nyere tid.
I hjemlandet rangerer Club Brugge som den næstmest vindende klub målt på mesterskaber – 19 titler foreløbigt – og som den absolut mest vindende, når det gælder både den belgiske pokalturnering og Supercuppen. Klubbens kontinuerlige tilstedeværelse i den bedste række siden 1959 samt en enestående række på tyve på hinanden følgende deltagelser i UEFA Europa League er med til at understrege organisationens stabilitet, sportslige ambitioner og evne til hele tiden at omstille sig nye tider. Store navne som Ernst Happel, Raoul Lambert, Jan Ceulemans, Franky van der Elst, Gert Verheyen, Hans Vanaken og senest Simon Mignolet har alle sat markante aftryk på klubbens udvikling og fortælling.
Artiklen her dykker omfattende ned i alle tænkelige aspekter af Club Brugge: Fra de komplekse oprindelseshistorier og de dramatiske op- og nedture i de første halve århundreder, over guldalderen i 1970’erne, professionaliseringen i 1990’erne og dominansen i det nye årtusind, til nutidens strategiske satsninger på stadionbyggeri, akademi og global brand-udvikling. Undervejs præsenteres nøgledata om meritter, rekorder, trænere, præsidenter, økonomi, infrastruktur, rivaliseringer og fans i et rigt udvalg af tabeller, lister og tematiske afsnit, så læseren får et samlet, dybdegående og faktuelt billede af ”de Blauw en Zwart”.
Navn, farver og identitet
Etymologi og officielle betegnelser
Klubbens fulde registrerede navn er i dag Club Brugge Koninklijke Voetbalvereniging. ”Koninklijke” – kongelig – blev tilføjet i 1920, da klubben efter sit første nationale mesterskab modtog den royale titel af kong Albert I. I det daglige bruges flere varianter alt efter sprog og region: nederlandsktalende taler om ”Club Brugge”, i fransktalende miljøer ses ”FC Bruges” eller ”Club Brugeois”, og på mange internationale platforme bruges den engelske form ”Club Bruges”.
Blå og sorte striber
Siden slutningen af 1890’erne har kombinationen af blå og sort domineret spilletrøjerne. Farverne blev indført, da de to oprindelige foreninger – det nederlandsk-orienterede Brugsche FC og det fransksprogede FC Brugeois – samledes i 1897. Hjemmedragten består traditionelt af lodrette blå-sorte striber; udsæsondragten har varieret mellem hvid, lyseblå og gul. Fra 2022-23 leveres kamp- og træningsudstyr af Macron.
Crest og symbolik
Klubbens emblem har gennemgået mange finjusteringer, men det centrale er fortsat de blå og sorte ringe med initialerne ”C” og ”B” samt kronen øverst, der markerer den royale status. På ydersiden er fire gyldne stjerner indføjet som markering af tiers anerkendelse af mesterskabstitler over tid.
Historisk overblik
De tidligste år (1891-1919)
Den 1. november 1891 stiftedes Brugsche Football Club af elever fra byens skoler, men allerede få år efter opstod interne stridigheder, hvilket førte til dannelsen af FC Brugeois i 1894. De to parter fusionerede igen i 1897, hvorefter navnet Football Club Brugeois blev fastholdt. Klubben var blandt de ti hold, der sparkede det allerførste belgiske mesterskab i gang i 1895-96-sæsonen, men økonomiske vanskeligheder betød, at man måtte springe de to efterfølgende turneringer over. Først i 1898-99 fik klubben sit gennembrud med en sølvmedalje.
Første guldalder og det royale prædikat (1919-1928)
Efter en række podieplaceringer blev FC Brugeois i 1919-20 for første gang belgisk mester. Succesen udløste det kongelige ”Koninklijke” og navneændringen til Royal FC Brugeois. Samme sommer besluttede bestyrelsen at investere i en egen hjemmebane, hvilket førte til anlæggelsen af det legendariske stadion ”de Klokke”.
Nedrykning og ustabilitet (1928-1959)
Glæden blev dog kortvarig. Allerede i 1928 rykkede klubben ned efter et dramatisk fire-holds playoff. I de følgende tre årtier pendlede man mellem divisionerne: op i 1930, ned igen i 1933, op i 1935, ned i 1939 og endnu et par elevator-ture efter krigen. Først med oprykningen i 1959 – under den rumænske træner Norberto Höfling – sikrede Club Brugge sig en permanent plads i den bedste belgiske række.
Vejen mod professionalisering (1960-1974)
1960’erne handlede om konsolidering. Flere trænere kom og gik, men Norberto Höflings to perioder, og ikke mindst hollænderen Frans de Munck, formede et slagkraftigt mandskab, der hentede den første belgiske pokalsejr i 1968 og igen i 1970. I 1972 tog klubben sin nuværende nederlandske navneform, Club Brugge KV, og i 1973 fik byen sit første mesterskab siden 1920.
Den store æra med Ernst Happel (1974-1978)
Med ansættelsen af den østrigske taktiker Ernst Happel i januar 1974 begyndte klubbens mest strålende periode. På fire år erobrede Club Brugge tre ligatitler i træk (1976, 1977, 1978), en pokal-triumf (1977) samt to europæiske finaler:
- UEFA Cup 1975-76, tabt samlet 3-4 til Liverpool.
- Europacuppen for Mesterhold 1977-78, tabt 0-1 til Liverpool på Wembley.
Overgang og nye trofæer (1979-1989)
Efter Happels afgang fulgte en tid med hyppige trænerskift, men resultattavlen blev fortsat opdateret: mesterskab i 1980 (under Han Grijzenhout), pokalsejr 1986, mesterskab 1988 og en UEFA Cup-semifinale samme år, hvor Borussia Dortmund og Panathinaikos blev slået ud, inden Espanyol satte en stopper for drømmen.
Stabil topklub (1990-2005)
I 1990’erne og starten af 2000’erne cementerede Club Brugge sin rolle som permanent udfordrer til Anderlecht. Trænere som Georges Leekens, Hugo Broos, Eric Gerets og Trond Sollied ledte holdet til:
- Mesterskaber i 1990, 1992, 1996, 1998, 2003 og 2005.
- Pokaltriumfer i 1991, 1995, 1996, 2002 og 2004.
- Enestående 14 ligasejre i træk i sæsonen 1995-96.
Jagten på en ny identitet (2005-2014)
Årene efter Sollieds exit bød på sportslig uforudsigelighed. Jan Ceulemans, Emilio Ferrera, Cedomir Janevski, Jacky Mathijssen, Adrie Koster, Christoph Daum, Georges Leekens og Juan Carlos Garrido havde alle korte perioder ved roret. Alligevel hentede klubben pokalen i 2007 og sluttede flere gange i top 3.
Genkomst og titelhøst (2015-2024)
Med Michel Preud’homme som træner kom stabiliteten tilbage. Pokalsejr i 2015 blev fulgt af mesterskabet i 2016. Ivan Leko greb stafetten og vandt guldet i 2018, og da Philippe Clement blev ansat i 2019, tog klubben to ligatitler mere i 2020 og 2021. Alfred Schreuder sikrede mesterskabet i 2022, mens Nicky Hayen bragte trofæet hjem igen i 2024 efter en dramatisk playoff-afslutning.
Aktuel status (2025-)
Ved indgangen til sæsonen 2025-26 er Bart Verhaeghe fortsat formand, Nicky Hayen cheftræner, og Club Brugge har netop føjet endnu en pokaltriumf til CV’et (2025) samt kvalificeret sig til Champions Leagues nye ligafase, hvor man avancerede til ottendedelsfinalerne efter sejre over bl.a. Atalanta.
Meritter og rekorder
Complete titelliste
| Kategori | Antal | Seneste triumf |
|---|---|---|
| Belgisk mesterskab | 19 | 2024 |
| Belgisk pokal | 12 | 2025 |
| Belgisk Supercup | 16 | 2021 |
| UEFA-finaler | 2 | 1978 (EC) |
| UEFA-semifinaler | 3 | 2024 (Conference League) |
Rekorder
- Flest point i en 3-point-sæson: 84 (1997-98).
- Flest på hinanden følgende deltagelser i UEFA Europa League: 20.
- Første målscorer i Champions League-æraen: Daniel Amokachi (1992).
Europæiske eventyr
Finaler
- UEFA Cup 1975-76 – tabt 3-4 sammenlagt mod Liverpool.
- Europacuppen for Mesterhold 1977-78 – tabt 0-1 mod Liverpool.
Semifinaler
- UEFA Cup 1987-88 – tabt til Espanyol.
- Pokalsvindernes Cup 1991-92 – tabt til Werder Bremen.
- UEFA Conference League 2023-24 – tabt til Fiorentina.
Andre markante præstationer
Klubben nåede kvartfinalen i UEFA Cup Winners’ Cup 1971, UEFA Cup-kvartfinaler i 1972, 1976 og 1988, samt skrev historie i 1992, hvor Daniel Amokachi som nævnt scorede det allerførste Champions-League-mål.
Stadioner og faciliteter
Het Ratteplein (1891-1912)
Det allerførste spillested var et jordeområde i Sankt-Andries-kvarteret, ejet af en lokalklub for foxterrier-hundeopvisning. Fodboldlinjerne skulle trækkes op for hvert kamp, og målene fjernes igen, når hundeklubben arrangerede såkaldt ”rat baiting”.
Stade Albert Dyserynck – ”de Klokke” (1912-1975)
Opkaldt efter et nærliggende værtshus og senere klubbens afdøde præsident Albert Dyserynck, udviklede arenaen sig til et ikonisk fodboldmekka, inden tiden i 1970’erne løb fra de snævre rammer.
Olympiastadion / Jan Breydel Stadium (1975-)
Som led i kommunens satsning til EM 1972-kandidatur blev et nyt stadion opført, åbnet i 1975 og omdøbt efter frihedskæmperen Jan Breydel i 1998. Kapaciteten er aktuelt 29 042, og arenaen deles fortsat med byens anden professionelle klub, Cercle Brugge.
Planer om nyt stadion
Siden 2007 har klubben arbejdet på et 40 000-sæders moderne hjemmebanekompleks. Flere projekter er strandet pga. miljø- og planlægningsprocedurer, men i oktober 2021 opnåede Club Brugge endelig byggetilladelse til at erstatte Jan Breydel med et topmoderne anlæg på samme matrikel. Målsætningen er fortsat at have et færdigt stadion i indeværende årti.
Træningsanlæg – Belfius Basecamp
I 2016 tog klubben første spadestik til et nyt træningskompleks i Westkapelle. Anlægget, færdiggjort før sæsonen 2019-20, rummer fire baner, fitness-faciliteter, genoptrænings-klinik, logi og kontorer til både førstehold og akademi.
Ledelse, organisering og økonomi
Præsidenter gennem tiden
| Periode | Præsident |
|---|---|
| 1891-? | Philippe Delescluze |
| 1919-1931 | Albert Dyserynck |
| 1931-1959 | Émile De Clerck |
| 1959-1973 | André De Clerck |
| 1973-1999 | Fernand De Clerck |
| 1999-2003 | Michel Van Maele |
| 2003-2009 | Michel D’Hooghe |
| 2009-2011 | Pol Jonckheere |
| 2011- | Bart Verhaeghe |
Juridisk struktur
Fra slutningen af 1920’erne fungerede Club Brugge som almennyttig forening (ASBL). Under ejerskiftet til Bart Verhaeghe i 2012 overgik virksomheden til aktieselskabs-form (SA). Cirka 130 fuldtidsansatte driver i dag klubben, suppleret af deltidsmedarbejdere på kampdage.
Budget og indtægtskilder
- Omsætning 2011-12: 28,5 mio. € (lønudgifter: 15,3 mio.).
- Budget 2015-16: 36 mio. € – tredjehøjest i Belgien.
- Kernekilder: tv-aftaler (over 3 mio. € årligt), billet- og sæsonkort (22 000 abonnenter i 2006), kommercielle partnerskaber og spillersalg.
Hovedsponsorer og udstyrsleverandører
| Periode | Trøjesponsor | Udstyr |
|---|---|---|
| 1972-1974 | Carad | Puma (fra 1977) |
| 1974-1979 | 49R Jeans | |
| 1980-1984 | Saint-Louis / Bacchus | Puma |
| 1985-1992 | Assubel (siden 1989 delt med VTM) | Puma |
| 1995-2007 | Crédit Communal / Dexia / Belfius | Adidas |
| 2007-2013 | Belfius | Puma |
| 2013-2014 | Ingen | Nike |
| 2015- | Daikin | Macron |
Akademi og talentudvikling
Club Academy
Skabt i begyndelsen af 1950’erne under Émile De Clerck, er ungdomssektoren blevet et kendetegn. En 2006-undersøgelse placerede Club Brugge på toppen i Belgien, hvad angår udviklingsmiljø. Visionen er hvert år at levere mindst én spiller fra akademiet til førsteholdet.
Club NXT
Reserve- og U23-holdet danner bro til seniorfodbold. Siden 2020 har Club NXT optrådt i de professionelle rækker og spiller i 2025-26-sæsonen deres hjemmekampe på Schiervelde-stadion i Roeselare.
Supporterkultur
Organiserede fanmiljøer
Klubben anerkender 62 officielle supporterklubber med samlet over 10 000 medlemmer. ”Supportersfederatie Club Brugge KV”, etableret 1967, fungerer som paraply-organisation og arrangør af den årlige FanDag.
Blue Army og North Fanatics
Blue Army (oprettet 1998) står for de mest spektakulære tifos og tildeler hvert år en spillerprisen ”Trophée Blue Army”. I 2013 kom North Fanatics til som en ny generation af stemningsskabere.
Retired numbers
- 12 – dedikeret til ”den tolvte mand”.
- 23 – æret til minde om angriberen François Sterchele (†2008).
Rivaliseringer
Cercle Brugge – det lokale derby
Brugge-derbyet om titlen ”Ploeg van ‘t stad” er en af Belgiens længstlevende bykampe og fylder altid tribunerne med bannere, pyro og jubelscener – uanset de sportslige magtforhold.
Anderlecht – ”The Hate Game”
Siden 1970’erne har FC Bruges og RSC Anderlecht sat kursen for belgisk topfodbold. Syv Supercup-opgør, to pokalfinaler og adskillige mesterskabsdueller har gjort mødet til landets mest mediebevågede.
Øvrige rivaler
Regionale nabofeider mod La Gantoise, AA Gent, KRC Genk og de historiske kampe mod Royal Antwerp har alle bragt ekstra tænding til kalenderen.
Ikoniske profiler
Spillere
- Raoul Lambert – 270 mål (klubrekord).
- Jan Ceulemans – 240 mål, kaptajn og senere træner.
- Franky van der Elst – 615 officielle kampe (rekord).
- Gert Verheyen – 550 kampe og kultfigur fra 1992-2006.
- Hans Vanaken & Brandon Mechele – delt rekord med flest ligatitler (6).
Trænere
| Periode | Cheftræner | Nøglemerit |
|---|---|---|
| 1931-1933 | Hector Goetinck | Første formelle coach |
| 1957-1963 | Norberto Höfling | Oprykning 1959 |
| 1974-1978 | Ernst Happel | 3 mesterskaber, 2 europæiske finaler |
| 1984-1989 | Henk Houwaart | Pokalsejr 1986, guld 1988 |
| 1991-1999 | Hugo Broos / Eric Gerets | Fire trofæer hver |
| 2000-2005 | Trond Sollied | 7 titler på fem år |
| 2013-2017 | Michel Preud’homme | Guld 2016 |
| 2019-2022 | Philippe Clement | Guld 2020 & 2021 |
| 2024- | Nicky Hayen | Mesterskab 2024, Pokal 2025 |
Nutidigt hold og struktur
Førsteholdet 2025-26 (uddrag)
Truppen inkluderer profiler som Simon Mignolet, Hans Vanaken, Brandon Mechele, Ruud Vormer og offensive talenter som Krépin Diatta og Emmanuel Dennis. Nr. 12 og 23 er fortsat blokeret.
Club NXT-spillere (U23)
Holdet består af de mest lovende akademispillere, der optræder i den næstbedste række og fungerer som direkte fødekæde til A-truppen.
Statistik over ligadeltagelse
Per afslutningen af sæsonen 2024-25 har Club Brugge spillet 121 sæsoner i nationale serier, heraf 104 i den øverste division – uden nedrykning siden 1959.
Konklusion
Fra de ydmyge begyndelser på Rattenplein til Champions-League-stadionernes skarpe lys har Club Brugge gennem 130 år demonstreret en sjælden kombination af lokal forankring, national dominans og international vilje. Med et nyt stadionprojekt, en moderniseret ledelsesstruktur, et stærkt akademi og en historisk stor fanskare står ”de Blauw en Zwart” rustet til at udbygge arven som Belgiens mest stabile og ambitiøse fodboldflagsskib.